Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden godkendt.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetopfølgningen for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 21. maj 2024.

Regnskabet forventes pr. 31. marts 2024 at udgøre ca. 319,9 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 321,2 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på ca. 1,4 mio. kr.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 31. marts 2024.

Det vedtagne anlægsbudget for 2024 udgør netto 140,0 mio. kr. (brutto 162,1 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2023 er overført netto 55,8 mio. kr. (brutto 116,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på 7,8 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 31. marts 2024 udgør således netto ca. 203,6 mio. kr. (brutto ca. 286,3 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af marts 2024 ligger det samlede forbrug på netto ca. 20,8 mio. kr. svarende til 10,2 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2024 udgør netto 177,0 mio. kr. (brutto 240,4 mio. kr.).

I perioden fra april til udgangen af 2024 forventes et forbrug på netto 150,1 mio. kr. (brutto 202,1 mio. kr.).

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 – drift og Bilag 2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Miljøudvalget.

Taget til efterretning.

Tilpasning af anlægsbudget 2024 til 2029 med henblik på et mere retvisende anlægsbudget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der periodiseres netto 40,4 mio. kr. fra anlægsbudgettet 2024 og ud i budgetårene 2025 til 2029.
• At der periodiseres anlægsbudget imellem budgetårene 2025 til 2029.

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens anlægsseminar 30. april 2024, forelægges nu den foreslåede periodisering af nærværende anlægsbudget 2024 til 2029.

Den samlede periodisering betyder følgende ændringer i anlægsbudgettet:

• Budget 2024: - 40,4 mio. kr. netto (brutto -63,0 mio. kr.).
• Budget 2025:   48,8 mio. kr. netto (brutto 59,2 mio. kr.).
• Budget 2026:  -13,3 mio. kr. netto (brutto -9,9 mio. kr.).
• Budget 2027:    -0,5 mio. kr. netto (brutto 2,5 mio. kr.).
• Budget 2028:     5,1 mio. kr. netto (brutto 10,3 mio. kr.).
• Budget 2029:     0,4 mio. kr. netto (brutto 0,9 mio. kr.).

Ændringerne er specificeret på projekter i vedlagte bilag (Bilag 1. Periodisering af anlægsbudget 2024 til 2029.

Ændringen medfører et mindre pres på kommunens likviditet i 2024, og et mere retvisende anlægsbudget 2024 til 2029 set i forhold til mulig udførelse.

Ingen bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Drøftelse af budget 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at udvalget drøfter temaer til budget 2025.

På møderne i april – juni drøftes eventuelle udfordringer og temaer, inklusiv finansiering, til budget 2025. Der må jævnfør budgetprocessen sendes op til tre temaer på serviceområdet/driften til budgetforhandlingerne. På udvalgsmødet den 4. april 2024 blev følgende drifts- og anlægstemaer bestilt.
 

Driftstemaer:

• Adgange i naturen og langs kyster.
• Øget natur- og miljøindsats.
• Driftsstøtte til lokalområdernes stiprojekter (Hesselager m.v.).

Anlægstemaer:

• Trafiksikkerhedsprojekter.
• Cykelfremme, herunder cykelstier.
• Grøn mobilitet, herunder mobilitetsplan.
• Støtte til lokalområdernes stiprojekter.

I forlængelse af præsentationen af temaer på anlægsseminaret den 30. april 2024, er Miljø og Tekniks præsentation vedlagt som bilag (Bilag 1. Miljø og Tekniks præsentation til anlægsseminar 30. april 2024), og følgende anlægstemaer er fremkommet til drøftelse.

• Klimahandleplan – herunder klimarobusthed og klimaneutralitet.
• Udviklingsstrategi – Landskabsringen ved Tankefuld.

Budgettemaer sendes senest på mødet i juni til budgetforhandlingerne.

Vil fremgå af de enkelte temabeskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Sagen blev drøftet og følgende temaer ønskes belyst frem mod møderne i juni/august:

Driftstemaer:

• Adgange i naturen og langs kyster.
• Øget natur- og miljøindsats.
• Driftsstøtte til lokalområdernes stiprojekter (Hesselager m.v.).
• Indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter (Bjørneklo).

Anlægstemaer:

• Trafiksikkerhedsprojekter.
• Cykelfremme, herunder cykelstier.
• Grøn mobilitet, herunder mobilitetsplan.
• Støtte til lokalområdernes stiprojekter.
• Klimahandleplanens indsatser vedrørende henholdsvis håndtering af ekstrem regn og skybrud, erosion og strandenge samt etablering af vådområder.

Som et led i revisionsprocessen for Varmeplan 2030 vurderer administrationen det hensigtsmæssigt at revidere den nuværende støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, så den rummer flere typer fælles varmeløsninger.

Den reviderede støttemodel tager højde for nye varmeteknologier og består af en trinvis proces, således lokalområder kan anvises en mulig vej til finansiering af både varmeanalyser og udarbejdelse af projektforslag.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende den reviderede støttemodel for fælles varmeløsninger beskrevet i bilag 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 25. april 2023 en støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, som skulle bistå lokalområderne i finansiering af deres projektforslagsproces.

I den nuværende støttemodel er der beskrevet følgende betingelser:

• Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i fire konkrete betingelser vedrørende selskabsdannelse, lokaliseret placering, andel af interessetilkendegivelser og en positiv samfundsøkonomi.
• Der fastsættes et loft på kommunens finansieringen af projektforslagsprocessen på 100.000 kr. pr. projekt.
• Finansiering og igangsætning af en projektforslagsproces sker på baggrund af en vurdering af det konkrete projekt og kommunens aktuelle økonomi.

Svendborg Kommune har på baggrund af støttemodellen givet støtte til Lundeborg Varmes projekt.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at revidere støttemodellen i forbindelse med revisionsprocessen af Varmeplan 2030.

I den nye reviderede støttemodel tages der højde for nye varmeteknologier som fx termonet (fælles jordvarmeanlæg). Formålet med den reviderede støttemodel er ligeledes at anvise til en mulig finansieringsvej i takt med, at eksisterende analyser i Varmeplan 2030 bliver forældede. Ved at give målrettet støtte til områder, hvor der er lokal opbakning, kan den reviderede Varmeplan 2030 holdes aktuel uden, at der skal benyttes mange konsulentmidler på genberegning af alle varmeanalyser i varmeplanen. Ved vedtagelsen af Varmeplan 2030 lægger administrationen op til at have beføjelsen til løbende at justere analysegrundlag og Varmeplanskort i Varmeplan 2030 i takt med der kommer ny viden under planperioden.

Administrationen foreslår derfor en revideret støttemodel, som er beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Revideret støttemodel for nye fælles varmeforsyninger).

Støttemidler fra støttemodellen udmøntes gennem en kommunal varmepulje, som administrationen løbende vil søge midler til gennem de årlige budgetforhandlinger og via andre potentielle finansieringskilder som eksempelvis målrettede statslige puljer mv.

Der kan kun ydes støtte efter støttemodellen, når der er tilgængelige midler i den kommunale varmepulje. Ved manglende midler i varmepuljen sættes ansøgninger i bero og der fastholdes et køsystem, hvor eventuelle fremtidige tilgængelige midler tildeles til de allerede indkomne ansøgninger sorteret efter ansøgningstidspunkt.

Administrationen varetager tildelingen af støttemidler fra varmepuljen og vil lave konkrete vurderinger af de enkelte projekter ud fra ansøgningerne inden tildeling af støttemidler.

I støttemodellen ydes op til 30.000 kr. til eksterne screeninger, op til 70.000 kr. til varmeanalyser og 100.000 kr. til projektforslagsprocesser med mulighed for forøgelse af yderligere 50.000 kr. i projektforslagsprocessen, hvor der er dokumenteret særlige forhold og øgede omkostninger.

Ved gennemførsel af projektforslaget vil det blive en betingelse i støttemodellen, at støttebeløb til projektforslagsprocessen tilbagebetales til Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har modtaget en vurdering fra advokatfirmaet Horten, der vurderer dette vil være en mulighed.

Den samlede omkostning for Svendborg Kommune vil være afhængig af tildelingen af midler til varmepuljen fra budgetforhandlingerne. Midler til støttemodellen indgår som en samlet del af budgetprocessen tilknyttet udmøntning af klimahandleplanen. Der er i øjeblikket ikke allokeret midler til varmepuljen. Der vurderes et umiddelbart behov på 200.000 kr. i 2025. 

Der har siden vedtagelsen af den eksisterende støttemodel i april 2023 været støttet et fjernvarmeprojekt i Lundeborg med udgangspunkt i støttemodellen, hvor der er tildelt 100.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag, vvm-screening og støjberegning.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for lokale fælles varmeløsninger, som eksempelvis termonet eller lokale fjernvarmeanlæg med centrale luft/vand varmepumper som grundlast, forventes at reducere CO2-udledningen væsentligt.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 124 af 2. februar 2024 med efterfølgende lovændringer.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Kommunalbestyrelsen

Administrationen bemærker til sagen, at der er en formuleringsfejl i bilag 1, side 4. Det fremgår af kriterierne for projektforslagsproces, at følgende kriterie skal være opfyldt:

”Projektområde/projektområderne ligger udenfor områder eller registreret potentiel fjernvarmeforsyning i gældende varmeplan”.

Formuleringen skal rettes til følgende:

”Området ligger udenfor områder, hvor der er godkendt fjernvarmeforsyning eller registreret potentiel fjernvarmeforsyning i gældende varmeplan”.

Bilag 1 tilrettes inden sagen behandles af Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om styrkelse af Svendborg Kommunes varmeplanlægning gives en status for samarbejdsaftalerne med de eksisterende fjernvarmeselskaber i kommunen.

Der gives også en kort orientering om den videre proces for revisionen af Varmeplan 2030.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2024 at give administrationen bemyndigelse til at udmønte en støttemodel og påbudsmodel for at styrke kommunens varmeplanlægning. Dette skulle bidrage til at have et tilstrækkeligt informationsgrundlag i den reviderede Varmeplan 2030, som Svendborg Kommune kan lave strategisk planlægning ud fra. Ud fra den reviderede Varmeplan 2030 kan der ligeledes gives mere klar besked til borgerne om udsigterne til fjernvarmeforsyning. Dette er i tråd med energikrisestabens NEKSTs seneste anbefalinger om at give mere klar besked til borgerne, så de har et grundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra.

Der er indgået samarbejdsaftaler med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme.

Svendborg Fjernvarme

Samarbejdsaftalen involverer et analyseprojekt for hele Svendborg By, hvor der også investeres i nye produktionsanlæg i form af varmepumper. Områdeafgrænsningen kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Områdeafgrænsning til varmeanalyse, Svendborg Fjernvarme). Administrationen har modtaget nogle foreløbige resultater fra analysearbejdet, som er i gang med at blive gennemgået. Analysen vil blive indarbejdet i den reviderede Varmeplan 2030.  

Skårup Fjernvarme

Samarbejdsaftalen med Skårup Fjernvarme involverer en målrettet analyse for et delområde af Skårup By, som i dag er gasforsynet. Analysearbejdet er igangværende. Det berørte område kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Områdeafgrænsning til varmeanalyse, Skårup Fjernvarme). Området er udvalgt på baggrund af dialog med Skårup Fjernvarme og tidligere udarbejdede analyser. Overordnet vurderes der ikke at kunne laves større udvidelser i øvrige gasforsynede del af Skårup og Øster Åby uden større investeringer i nye produktionsanlæg, som der i dag ikke er de fysiske og planlægningsmæssige rammer til. Der vil fremadrettet løbende samarbejdes med Skårup Fjernvarme om rammerne for opførelse af nye produktionsanlæg.

Samarbejdsaftalen kan udmøntes i et konkret projektforslag, hvis analysen viser et fornuftigt potentiale ift. bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi samt klimapåvirkning.

Stenstrup Fjernvarme

Det er ikke lykkedes administrationen at indgå en samarbejdsaftale med Stenstrup Fjernvarme grundet dybe strategiske uenigheder vedrørende fremtidige produktionsanlæg indenfor de nedsatte tidsfrister.

Administrationen er blevet gjort bekendt med, at Stenstrup Fjernvarme har igangsat et analysearbejde på eget initiativ.

Administrationen vurderer ikke, at fordelene ved udstedelsen af et påbud om udarbejdelse af et projektforslag for Stenstrup/Kirkeby vil stå på mål i forhold til omkostningerne forbundet med en længerevarende konflikt forbundet herved i dette konkrete tilfælde. Det vurderes ligeledes ikke at kunne give borgerne i Kirkeby mere klar besked i tråd med NEKSTs anbefalinger.

Administrationen vurderer det derfor hensigtsmæssigt at reservere de allokerede 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme til udarbejdelsen af en særskilt varmeanalyse for Kirkeby, såfremt der ikke kan meddeles mere klar besked til borgerne i området efter Stenstrup Fjernvarmes eget igangsatte analysearbejde.

Revisionsprocessen for Varmeplan 2030

Administrationen indarbejder analyseresultaterne fra samarbejdsaftalerne i den reviderede Varmeplan 2030.

Der planlægges efter en politisk behandling af et udkast til revideret Varmeplan 2030 til de politiske møder i august 2024, som kan sendes i offentlig høring med dertilhørende miljøvurdering.

De foreløbige omkostninger for Svendborg Kommune til støtte i forbindelse med samarbejdsaftalerne forventes at løbe op i 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarme og 37.500 kr. til Skårup Fjernvarme. De allokerede 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme reserveres til en eventuel særskilt varmeanalyse for Kirkeby.

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning d. 30. januar 2024 er der afsat et budget på 250.000 kr. til støttemodellen og de foreløbige omkostningerne kan derfor holdes indenfor budgettet. Ledige midler fra støttemodellen vil blive benyttet til arbejdet med revisionsprocessen af Varmeplan 2030 og alternativt overføres til den kommunale varmepulje til understøttelse af nye fælles varmeløsninger.

Midlerne til støttemodellen er finansieret via restmidler på 50.000 kr. fra lov og cirkulæremidlerne til fremrykket varmeplanlægning og budgetmidler på 200.000 kr. til klimaindsatser i 2024.

Orienteringen vurderes ikke at have en CO2-mæssig konsekvens.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for fjernvarme baseret på primært varmepumper forventes at reducere CO2-udledningen.

Varmeforsyningsloven

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning om, at forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.  

Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for de udpegede områder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Forslaget til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Der spildevandsplanlægges for tre områder, hvor kloakeringen ikke længere er miljømæssigt forsvarlig.

Området i Bjerreby blev fælleskloakeret i 1964 og 1968. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere området og samtidig klimatilpasse det for at mindske overløb af spildevand til Lunkebugten.

Området i det sydøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1962. Området i det nordøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1966. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere områderne og samtidig klimatilpasse dem for at mindske overløb af spildevand til Svendborg Sund.

Området i Bjerreby dækker:

Bjerreby Møllevej 1-14, 16, 20 og 24

Bjerrebyvej 82, 84, 86, 90-94, 96, 96B, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110 og 112

Parcelvej 1-14, 16, 18 og 20

Området i det nordøstlige Thurø By dækker:

Bergmannsvej 67B, 67C og 73

Drosselvænget 1-4 og 5A-5H

Hejrevænget 1 og 2

Hulvej 1, 2, 4-9, 11 og 13

Mejsevænget 1 og 2

Rypevænget 1-5

Spurvevænget 1-7

Svalevænget 1-9

Vibevænget 1-7

Området i det sydøstlige Thurø By dækker:

Abildgårdsvej 2, 3, 5, 7-13, 17, 19, 21 og 23

Frodevænget 1-6

Helgevænget 3-6

Hroarsvænget 1, 3, 4 og 6

Rødbyvej 3-12, 14, 18, 20, 22, 24, 26 og 28

Thoresvej 3-13, 15 og 17

En nærmere beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031). 

Tillægget offentliggøres i 8 uger. 

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 1393 af 21. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand af et område i Vindeby og et område i Thurø By.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages.

I 2019 etablerede Svendborg Spildevand A/S en regnvandsledning i Vindeby Birkevej, for at kunne afhjælpe problemer med at aflede overfladevand på Vindeby Birkevej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvand fra Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Birkevej, Vindeby Lærkevej og Vindeby Pilevej.

Svendborg Spildevand A/S er nu klar til at separatkloakere området. Derfor foreslås det, at områdets status ændres til separatkloakeret via dette tillæg. 

Området i Vindeby dækker:

Bregningevej 35, 48, 48A, 50, 52, 54 og 56 

Syrenvej 1-8, 10-13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31 og 33 

Vindeby Birkevej 17 

Vindeby Lærkevej 3-26, 28, 30 og 32 

Vindeby Pilevej 1 og 3-20 

Thurø.

Gambøtvej 23-25 er i dag fælleskloakeret. I forbindelse med byggemodningen af Gambøtvej etablerede Svendborg Spildevand A/S i 2020 en regnvandsledning i Gambøtvej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvandet fra Gambøtvej 23, 24 og 25. For at følge dette, bliver området foreslået ændret til separatkloakeret ved dette tillæg. 

En nærmere beskrivelse af områderne findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 3 til spildevandsplan 20-2031).

Tillægget har været offentliggjort i 10 uger fra den 20. december 2023 til den 28. februar 2024. Der har været sendt breve rundt til alle berørte borgere. Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget.

Tillægget inkluderer separatkloakering af Thurø Sejlklub, som ejes af Svendborg Kommune. Der forventes en udgift på under 100.000 kr. til udførelsen af dette. Udgiften afholdes inden for Miljø og Tekniks eksisterende budget.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024.

Spildevandsbekendtgørelsen 1393 af 21. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Administrationen har udarbejdet et nyt regulativ for erhvervsaffald jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Regulativ for erhvervsaffald 2024). Udkastet til Svendborg Kommunes nye regulativ for erhvervsaffald har været i offentlig høring i fire uger, og skal nu vedtages.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunal­besty­rel­sen anbefaler,

• At Svendborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ 2024 vedtages.

Udkastet til et nyt regulativ for erhvervsaffald har været i høring fra 5. marts til 2. april 2024. Høringen har været annonceret på hjemmesiden samt gennem Svendborg Kommunes nyhedsbrev fra Erhverv og Iværksætteri til erhvervsvirksomheder, hvor der er 876 modtagere.

Erhvervsaffaldsregulativet er blevet miljøscreenet og administrationen har afgjort at det ikke udløser pligt om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Afgørelsen har været offentliggjort i 4 uger og der er ikke indkommet klager over afgørelsen.

Det vurderes ikke at have en økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune som virksomhed, da udsortering af husholdningslignende affald allerede er implementeret.

Erhvervsmæssigt kan det have konsekvenser, da der skal udsorteres affald i flere fraktioner.

Det er uklart, hvorledes ordningen vil påvirke CO2 -udledningen, fordi ordningen giver øget sortering af affald, men dermed også øget afhentning.

Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 1536 af 16/12/2022

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1512 af 10/12/2021

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior- Social- og Sundhedsudvalget,

• At godkende en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener reduceres med minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022. Der vil være særlig opmærksomhed på anvendelsen af okse- og lammekød, som udleder mest CO2.

• At godkende, at køkkenerne i samarbejde med administrationen har fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:
  • mindre madspild
  • indkøbe/anvende flere lokale fødevarer i sæson
  • indkøbe/anvende flere bælgfrugter
  • efteruddannelse af personale

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte indstillingerne.

Godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Svendborg Kommune har modtaget en anmodning om at udarbejde en ny lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af Andekærgaard Biogasanlæg på Tåsinge. Anmodningen indeholder to særskilte projekter, der omfatter henholdsvis et projekt for det eksisterende biogasanlæg, og et projekt, der udlægger et nyt område til biogasrelaterede aktiviteter jf. bilag 6 (Bilag, Ansøgning). Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om planlægning for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg og planlægning for et nyt område for biogasrelaterede aktiviteter skal indgå i prioriteringen af nye lokalplaner.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomi og Kommunalbestyrelsen anbefales,  

A, At administrationen udarbejder en igangsættelsessag for en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg med henblik på, at ønsket om en ny lokalplan og kommuneplantillæg kan indgå i prioriteringen af nye lokalplaner. Udvidelse 1, se bilag 1 (Bilag 1, Udvidelse 1), 

Eller 

B, At administrationen udarbejder en igangsættelsessag for en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg med henblik på, at ønsket om en ny lokalplan og kommuneplantillæg kan indgå i prioriteringen af nye lokalplaner, samt udarbejder en ny kommuneplanramme for biogasrelaterede aktiviteter, herunder metaniseringsanlæg, pyrolyseanlæg og større maskinhal. Udvidelse 1 og 2, se bilag 1 og 2 (Bilag 1, Udvidelse 1 og Bilag 2, Udvidelse 2), 

Eller 

C, At afvise anmodningen om ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg samt kommuneplantillæg for et nyt område til biogasrelaterede aktiviteter. 

Direktionen indstiller,

At sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalgets orientering.

Baggrund 

Andekærgaard Biogas er beliggende på Kragekærvej 12 på Tåsinge i tilknytning til et eksisterende kvægbrug med plads til ca. 1500 køer og 1500 kalve og kvier – se oversigtskort på bilag 3 (Bilag 3, Oversigtskort). 

Kvægbruget er godkendt i 2016 efter husdyrbrugloven. Plangrundlag samt tilladelse til biogasanlægget er vedtaget i 2019. Planer og tilladelse til biogasanlægget er stadfæstet af klagenævnene i 2021. Kvægbruget og biogasanlægget er to selvstændige virksomheder, som reguleres efter hver sit lovkompleks - for biogasanlægget drejer det sig om planloven, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven og for kvægbruget drejer det sig udelukkende om husdyrbrugloven. I forbindelse med en miljøvurdering vurderes relevante miljøemner som f.eks. lugt, støj og transport dog samlet for begge virksomheder. 

Bygherre har anmodet om to særskilte udvidelser af det eksisterende biogasanlæg - som beskrives i det efterfølgende. Udvidelse 1 ønskes gennemført nu, mens tidshorisonten for udvidelse 2 forventes af være ca. 2-3 år.   

Udvidelse 1 

Bygherre ønsker at øge mængden af behandlet biomasse på det eksisterende biogasanlæg fra de nuværende 59.000 ton pr. år til 150.000 ton pr. år. Derudover skal der etableres følgende anlæg: 

• CO2-fangstanlæg, der omdanner CO2 fra rågassen til f.eks. råmateriale i nye brændstoffer eller lagring 
• Hygiejniseringsanlæg, til behandling af kildesorteret organisk dagrenovation 
• Siloplads til opbevaring af 700 ton dybstrøelse 
• 5 km pumpeledning fra Kragekærvej 12 til ansøgers husdyrbrug på Bjerrebyvej 121. Pumpeledningen skal transportere både rå- og afgasset gylle til en modtagetank på Bjerrebyvej 121
• Modtagetank på 2000 m3 i forbindelse med pumpeledning.

Alle nye bygninger og tanke etableres indenfor det eksisterende lokalplanområde. Bilag 1 viser udvidelse 1 (Bilag 1, Udvidelse 1). 

Der er på det eksisterende anlæg 6 tanke, hvoraf fire tanke er gastætte, og de resterende to tanke bruges til opbevaring af den afgassede gylle. Ved udvidelse 1 ændres anvendelsen af de eksisterende tanke, og der vil fremadrettet være 5 gastætte tanke og én lagertank. 

Med udvidelsen øges mængde af produceret rågas (methan og CO2) fra 9 mill. m3/år til 13,5 mill. m3/år. Gaslageret på ejendommen øges samtidig, og vil være større end 10 ton. Biogasanlægget overgår derfor til at blive en risikovirksomhed med denne udvidelse. 

Udvidelse 2 

Med denne udvidelse udlægges der en ny kommuneplanramme for arealet vest for det eksisterende biogasanlæg. Arealet udlægges med mulighed for at etablere biogasrelaterede aktiviteter, f.eks.

• Metaniseringsanlæg, hvor CO2-rest fra biogasproduktionen og brint omdannes til metan. Bygningen vil være på ca. 1.250m2 i op til 15 meters højde. 
• Pyrolyseanlæg, hvor fiberrester omdannes til biokul og pyrolysegas. Bygningen vil være på ca. 1.575 m2. 
• En læssehal på ca. 2.000m2 til maskiner og opbevaring af biomasse under tag. 

Mængden af biomasse øges ikke ved denne udvidelse – og et metaniseringsanlæg vil udfase CO2- fangstanlægget i udvidelse 1. Bilag 2 viser udvidelse 2 (Bilag 2, Udvidelse 2). 

Proces 

Udvidelse 1 og 2 forudsætter begge, at der udarbejdes ny lokalplan, kommuneplantillæg samt miljøvurdering for planer og projekt. Det er en politisk beslutning om det ønskes at udarbejde ny planlægning.     

Området, hvor det eksisterende biogasanlæg ligger, er planlagt til placering af et anlæg, der kan karakteriseres som gårdbiogasanlæg – og området er i kommuneplanen ikke udlagt til fælles biogasanlæg. I kommuneplanen er der tre udpegninger til fælles biogasanlæg, der alle ligger i tilknytning eller i nærhed til Svendborg motorvejen (Bilag 5, Udpegninger til fælles biogasanlæg). Kommuneplanens udpegninger til fælles biogasanlæg er en positiv udpegning, som betyder, at placeringerne på baggrund af en række hensyn er fundet velegnede, men det udelukker ikke, at der kan planlægges for fælles biogasanlæg andre steder. For biogasanlæg er der en række hensyn, der tillægges en særlig værdi, herunder hensynet til natur- og landskabsudpegninger, kulturmiljøer, fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold, nabohensyn, placering i nærhed til naturgasnettet og beskyttelse af grundvandet.   

Miljøforhold 

I en miljøvurdering af planer og projekt vil det blive fastlagt, hvilke miljøemner, der skal undersøges nærmere. Nogle af disse emner vil handle om støj, lugt, transport, klimaeffekt mv. I bilag 4 fremgår nogle overordnede vurderinger for så vidt angår mængden af biomasse, gasproduktion, klimaeffekt, risikovirksomhed samt transport (Bilag 4, Vurdering af udvalgte miljøemner)  

Borgerdialog  

Der har den 9. april 2024 været afholdt et dialogmøde mellemmedlemmer af Svendborg Kommunes Plan- og Lokalsamfundsudvalg og Teknik- og Miljøudvalg og repræsentanter fra en følgegruppe af beboere omkring Kragekærvej samt projektejer.

Projektejer præsenterede projektet for henholdsvis udvidelse 1 og udvidelse 2, og redegjorde for, at udvidelserne vil bidrage til landbrugets CO2-reduktion i Svendborg Kommune. Der redegøres yderligere for, at pumpeledningen mellem Kragekærvej 12 og Bjerrebyvej 121 vil reducere antallet af transporter i området omkring Kragekærvej.

Følgegruppen omkring Kragekærvej fremlagde følgende betragtninger:

• Oplevelse af, at antallet af de nuværende transporter til og fra Kragekærvej skaber utryghed for trafiksikkerheden
• Oplevelse af, at vejgrøfterne ødelægges allerede i dag af transporterne når lastbiler/biler møder hinanden.
• Bekymring for om den nuværende miljøgodkendelse overholdes, herunder skønnes antallet af transporter at være større end det tilladte
• Bekymring for om en udvidelse vil medføre yderligere udvidelser på sigt.
• Bekymring for områdets udvikling og ejendomsværditab. Placeringen på Kragekærvej er ikke egnet til fælles biogasanlæg
• Ønske om et fælles biogasanlæg skal placeres inden for kommuneplanens nuværende udpegninger til fælles biogasanlæg
• Bekymring for at være nabo til en risikovirksomhed.

Vejene på Tåsinge er generelt ikke dimensioneret til store mængder tung trafik. Der må derfor forventes øgede udgifter til vejvedligehold og eventuelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag særligt i områderne omkring Kragekærvej 12 og Bjerrebyvej 121.

Der må forventes øgede administrationsudgifter i forhold til fremtidig kontrol med en fremtidig risikovirksomhed.

Svendborg Kommune har i dag begrænset erfaring med risikovirksomheder, hvorfor der er behov for kompetenceopbygning på området.

Gennemføres de ansøgte udvidelser vil det medføre en reduktion af CO2-ækvivalenter/år på 25.000 ton ved udvidelse 1 stigende til 30.000 ton, hvis udvidelse 2 også gennemføres. Disse reduktioner vil svarer til henholdsvis ca. 3.750 og ca. 4.500 CO2-neutrale husstande.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommunalbestyrelsen

Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker følgende:

• Det nuværende biogasanlæg er bygget som gårdbiogasanlæg og giver allerede i dag store trafikale problemer for lokalområdet. Disse problemer vil ikke blive løst med den ansøgte udvidelse og vil i perioder blive forværret.
• Der er tvivlsomt om anlægget kan blive forsynet med lokal bæredygtig biomasse, derfor er der risiko for at anlægget vil føre til transport af biomasse over større afstande. Desuden er det bekymrende at der påtænkes øget brug af energiafgrøder, som skal udfases inden 
• Det virker usandsynligt at anlægget kan vinde udbud af lokalt madaffald, da der ikke er påtænkt et anlæg, der kan udsortere plastikposer mv. Eksisterende anlæg på Fyn kan allerede aftage madaffaldet på Fyn. 
• Der er ingen garanti for at klimatiltag med CO2-fangst, elektrolyse, pyrolyse mm rent faktisk udføres. Tiltag med elektrolyse og pyrolyse vil give overskudsvarme, som bør udnyttes til fjernvarme. Det er uafklaret, om der er tilstrækkelige vandressourcer på Tåsinge til at huse et stort pyrolyseanlæg.
• Placeringer af større fælles biogasanlæg bør være nord for Svendborg, som udpeget i Kommuneplanen. Der er bedre tilkørselsforhold, fremtidssikret adgang til vand, transmissionsnet og mulighed for udnyttelse af overskudsvarme

1 medlem, Jørgen Lundsgaard (Liste B) tager orienteringen til efterretning uden bemærkninger.

2 medlemmer, Liste V kan ikke tage orienteringen til efterretning med de afgivne bemærkninger og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

V ønsker at følge Plan- og Lokalsamfundsudvalgets indstilling om at udsætte sagen med henblik på yderligere indhentning af viden om projektet.

Vi som politikere bør træffe vores beslutninger på faktuelt grundlag og ikke på gisninger.

Administrationen har i marts 2024 færdiggjort og indsendt oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og husdyrbrug til Miljøstyrelsen for tilsynsåret 2023, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. DMA for Tilsynsindberetning 2023).

Sagen forelægges med henblik på orientering af Teknik- og Miljøudvalget om tilsynsindberetningen for 2023.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orientering om tilsynsindberetning 2023 tages til efterretning.

Baggrund

Svendborg Kommune skal hvert år, indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og husdyrbrug for det foregående år.

Administrationen har den 21. marts 2024 færdiggjort og indsendt indberetningen til Miljøstyrelsen for tilsynsåret 2023. Svendborg Kommune er, som en del af det forpligtigende samarbejde, også tilsynsmyndighed i Langeland Kommune og i Ærø Kommune.

Virksomheder

I 2023 er der på industriområdet udført 67 tilsyn i Svendborg Kommune.

På Langeland er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på én virksomhed, Alaska, som ikke var udtrukket til tilsyn i 2023. På Ærø er Svendborg Kommune tilsynsmyndighed på Søby Værft og på Ærø Flyveplads. I 2023 førte administrationen tilsyn med både Flyvepladsen og Søby Værft.

I 2023 udførte administrationen en kampagne omhandlende undersøgelse af, hvorvidt affaldsdata i Affaldsdatasystemet (ADS) stemte overens med situationen hos de tilsynspligtige virksomheder i Svendborg Kommune, samt om disse udsorterede tilstrækkeligt.

Der blev udvalgt 15 virksomheder, som i forvejen skulle have foretaget miljøtilsyn i 2023.

Forinden tilsynene blev der lavet en liste over virksomhedens registrerede affald i ADS for 2022.

På miljøtilsynene blev affaldslisten samtidig gennemgået i forhold til affaldsfraktioner, mængder og transportører. Derudover blev samtalen også brugt til at finde ud af, om virksomheden udsorterede deres affald tilstrækkeligt.

Resultatet var, at 3 virksomheder fik udvidet deres affaldssortering på baggrund af samtalen, mens 3 virksomheder slet ikke havde affald registreret i ADS, hvilket de fik besked på at meddele deres affaldsmodtager. De resterende virksomheder havde tilstrækkelig sortering og deres ADS-data var korrekt.

Landbrug

I 2023 er der på landbrugsområdet udført 48 tilsyn i Svendborg Kommune, 20 tilsyn i Langeland Kommune, og 11 tilsyn i Ærø Kommune. I alt 79 fysiske tilsyn.

I 2023 blev der gennemført en tilsynskampagne omhandlende affald, hvor Svendborg Kommune udviklede en brochure omkring affaldssortering på affaldsområdet, der både blev udsendt til et antal større landbrug i Svendborg og Ærø kommuner, samt medbragt på tilsyn, hvor de gav grundlag for samtale om emnet.

I 2023 blev der i Svendborg Kommune afgjort 2 anmeldesager og givet fire §16b-tilladelser, samt en §16a-miljøgodkendelse. I Langeland Kommune blev der afgjort én §16-b tilladelse og seks §16a-miljøgodkendelser. I Ærø Kommune blev der henholdsvis afgjort én §16-b tilladelse og én §16a-miljøgodkendelse.

I 2023 blev der desuden behandlet slamsager på 21 landbrug - 5 på Ærø og 16 i Svendborg Kommune.

Tilsynsmålet for 2023

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal mindst 40 % af de miljøgodkendte virksomheder og store og mellemstore husdyrbrug have tilsyn årligt. For de øvrige virksomheder og mindre husdyrbrug er målet 25 % årligt.

Svendborg Kommune har i 2023 ført tilsyn med 43 % af de miljøgodkendte virksomheder samt store og mellemstore husdyrbrug, og med 25 % af de øvrige virksomheder og husdyrbrug.

Svendborg Kommune har nået tilsynsmålet for 2023.

Ingen

Ingen

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøtilsynsbekendtgørelsen

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Med Masterplan for regn- og spildevand 2016 og Klimahandleplan 2022 har Svendborg Kommune i tæt samarbejde med Vand og Affald A/S sat retningslinjer for kommunens langsigtede klimaindsats. Formålet med klimatilpasningen er at blive robuste over for vand generelt.  For at opnå det, skal Masterplanen og Klimahandleplanen udmøntes i konkrete handlinger og indsatser. Administrationen orienterer hermed om status på dette arbejde samt udførte og planlagte projekter af Vand og Affald A/S.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Svendborg Kommunes håndtering af vand tages til efterretning

Det har regnet som aldrig før, og vandet giver udfordringer for forsyningen, for borgere i byerne og i det åbne land, for kapaciteten i vandløbene og for vandmiljøet pga. udledninger. Håndtering af vand er derfor en af de vigtige opgaver, som de kommende klimaændringer medfører.

Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor kommunen, Vand og Affald A/S, beredskabet, virksomheder, borgere og grundejere alle er vigtige aktører og derfor skal arbejde sammen for at løfte opgaven.

Med Masterplan for regn- og spildevand 2016 og Klimahandleplan 2022 har Svendborg Kommune i tæt samarbejde med Vand og Affald A/S sat retningslinjer for kommunens langsigtede klimaindsats.

Status for denne indsats kan ses i bilag 1 (Bilag 1. Håndtering af vand i Svendborg Kommune.). Her beskrives:

• De udfordringer vandet giver nu og i fremtiden.
• Ansvarsfordelingen for håndtering af vandet mellem Vand og Affald, Svendborg Kommune og borgerne.
• Arbejdet med at koordinere og prioritere indsatser for at håndtere vandet.
• De indsatser som Vand og Affald, Kommunen og borgerne skal udføre for at blive klimarobuste.

Bilag 2 (Bilag 2. Status for VA gennemførte klimatilpasningsprojekter primo 2024) beskriver de klimatilpasningsprojekter som Vand og Affald A/S allerede har udført.

For at blive klimarobuste i 2050 koordineres indsatserne fra Masterplanen og Klimahandleplanen. For at sikre, at der sker helhedsplanlægning og findes helhedsløsninger for klimarobusthed i hele kommunen, arbejdes der med en vanddispositionsplan. Vanddispositionsplanen vil koordinere og prioriterer de indsatser, der skal udføres af Vand og Affald A/S og Svendborg Kommune i fremtiden.

Udmøntningen af Masterplanen og Klimahandleplanen kræver en konkretisering af projekter og en prioritering af områder. Dette kræver en fælles analyse for kommunen og Vand og Affald A/S. Analysen vil koste 500.000 kr., hvoraf Kommunen betaler 250.000 kr. fra indeværende budget og Vand og Affald A/S betaler 250.000 kr. Derefter skal de individuelle projekterne udføres, og de økonomiske konsekvenser vil blive behandlet ved denne udførsel.

Dette omhandler håndtering af vand generelt og en analyse til konkretisering af fremtidige projekter. Der er ingen CO2-konsekvenser i forbindelse med denne analyse. Projekternes CO2-konsekvenser vil blive behandlet, når projekterne udmøntes.

LBK nr. 48 af 12/01/2024 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

BEK nr. 1393 af 21/06/2021 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

BEK nr. 2276 af 29/12/2020 Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udsendte i september 2018 et hyrdebrev til alle landets kommuner vedrørende brandsikkerheden på plejecentre. På den baggrund har Svendborg Kommune igangsat et omfattende arbejde med at forbedre brandsikkerheden på kommunens plejecentre, herunder opførelsen af et nyt plejecenter til erstatning for Caroline Amalielund plejecenter. Fyns Amts Avis har i en række kritiske artikler i april 2024 rejst tvivl om brandsikkerheden på plejecentrene i Svendborg Kommune. På den baggrund orienterer administrationen om status for arbejdet med at forbedre brandsikkerheden. 

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At tage orienteringen til efterretning

I september 2018 udsendte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et hyrdebrev vedrørende brandsikkerheden i plejeboliger til alle landets kommuner. Det fremgik af hyrdebrevet, at kommunerne skulle gennemgå de relevante bygninger og sikre, at disse lever op til de brandkrav som var gældende, da bygningen fik den seneste byggetilladelse.

Herefter iværksatte Svendborg Kommune en gennemgang af både de kommunale og de private plejecentre, hvor Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udarbejdede rapporter for de enkelte plejecentre. Ud fra de punkter, som DBI påpegede overfor administrationen, blev brandmyndighederne konsulteret for at sikre, hvilke tiltag der var nødvendige.

Det resulterede efterfølgende i, at der på alle kommunale plejecentre er udført brandsikringstiltag enten i form af aktiv, passiv og/eller driftsmæssige brandtiltag. Tiltagene omfatter bl.a. udskiftning og udvidelser af ABA-anlæg, nødbelysning og ABDL (automatisk branddørslukning), brand lukning af installationsgennemføringer i sektioner og celler, etablering af sprinkleranlæg, udskiftning af branddøre og loftslemme samt inspektionslemme, etablering af redningsåbninger, rydning af møbler og oplag i flugtvejsgange, trapperum og teknikrum mv., brandrådgiver til udarbejdelse af nye brandplaner og brandstrategier, herunder redegørelse af flugtvejsbredder og ensidige flugtveje.

To større brandsikringstiltag på hhv. Ollerup Plejecenter og Aldersro Plejecenter er for nuværende i proces.

På Caroline Amalielund Plejecenter viste rapporten fra DBI dog så store udfordringer, at det ville blive for omkostningsfyldt at ombygge plejecenteret efter de nye forskrifter. Det blev derfor besluttet af Byrådet den 21. december 2021, at der skal opføres et nyt plejecenter som erstatningspladser for Caroline Amalielund Plejecenter.

I forbindelse med udbuddet til totalentreprisen til det nye plejecenter (Sofielund Plejecenter) gik to af de prækvalificerede tilbudsgivere konkurs før endt udbud. Det betyder, at Sofielund Plejecenter bliver forsinket ca. et år.

Fyns Amts Avis har i den forbindelse anmodet om flere aktindsigter vedrørende brandforholdene på Caroline Amalielund Plejecenter og kommunens plejecentre generelt, som har resulteret i flere kritiske artikler i avisen, der rejser tvivl om brandsikkerheden på de kommunale plejecentre. 

Avisens fokus har været på, at kommunens kontroller af ABA-anlæggene, ikke var udført systematisk og tilstrækkeligt dokumenteret. I den forbindelse bragte avisen citater fra en brandrådgiver fra DBI, som ifølge artiklen også rejste kritik mod Svendborg Kommunes håndtering af brandsikkerheden. Administrationen har efter de første to artikler kontaktet DBI for at bede om uddybning af kritikken med henblik på læring og mulighed for at rette op på fejl. DBI har efterfølgende fremsendt et notat til administrationen hvoraf det fremgår, at ”med de tiltag der er lavet på plejecenteret, er brandsikkerheden på centret bragt op på et fornuftigt niveau og sikkerheden vil i dag kunne sidestilles med lignende plejecentre landet over”. Se bilag 1, som DBI har dateret forkert (Bilag 1. Notat fra DBI).

Dokumenterne fremsendt til avisen som følge af aktindsigtsanmodningerne viste herudover, at den tidligere systematik har været fejlbehæftet, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Det er desværre korrekt, at der i et vist omfang er begået fejl, idet der enten ikke er gennemført tilstrækkeligt systematiske kontroller og/eller disse kontroller ikke er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Det er på ingen måde tilfredsstillende og administrationen beklager derfor disse mangler og vil fremover bestræbe sig på at få rettet op på de konstaterede fejl.

Det skal bemærkes, at der fra brandmyndighederne gives metodefrihed i forhold til egenkontrollen i forhold til ABA-anlæggene, men det har vist sig, at det eksisterende logskema ikke har været detaljeret nok, og der derfor er opstået misforståelser, uklarheder og fejl, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Dette er ledelsesmæssigt blevet håndteret ved at der er udarbejdet nye opdaterede logskemaer, som skal sikre en bedre systematik fremadrettet, se bilag 3 (Bilag 3. Eksempel på nyt logskema - ABA).

Svendborg Kommune har pr. 1. januar 2023 indgået et samarbejde med Beredskab Fyn om at lave Drifts-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplaner (DKV-planer). Alle brandtekniske installationer, f.eks. ABA-anlæg, ABDL, slangevindere, håndildsslukkere m.v., er blevet registreret og kortlagt, og DKV-planerne er pt. under endelig udarbejdelse ved Beredskab Fyn. DKV-planerne sikrer en systematisk drift, kontrol og vedligehold af alle brandtekniske installationer i bygningen, herunder bl.a. ABA-anlægget. Arbejdet er igangsat med et ønske om at forbedre systematik og dokumentation på alle brandtekniske installationer, hvilket er nødvendigt. Det forventes, at DKV-planerne på plejecentrene leveres til Svendborg Kommune inden sommerferien 2024.

Når DKV-planerne er udarbejdet, bliver de integreret i ejendomssystemet Dalux FM. Dette betyder, at egenkontrollerne herefter digitaliseres, så de driftsansvarlige får automatiske adviseringer i Dalux FM, når de brandtekniske anlæg skal efterses eller afprøves. På den måde reduceres risikoen for menneskelige fejl. Dermed kan det effektivt dokumenteres, at eftersyn og afprøvninger foretages. Det er administrationens vurdering, at dette tiltag også vil lette arbejdet for de lokale driftsansvarlige.

Svendborg Kommune har fra 2020 og frem til nu uddannet 79 medarbejdere i det lovpligtige brandsikringsanlægskursus for driftsansvarlige (005-kursus). Dermed har Svendborg Kommune dagligt medarbejdere i kommunens bygninger med brand faglig indsigt.

Svendborg Kommune har valgt en decentral tilgang i forhold til kontrol med brandtekniske installationer. Kontrollerne foretages af driftsansvarlige i CETS, som har deres daglige gang på plejecentrene. Det er forventningen, at der med de nye metoder og procedurer fremover skabes øget forståelse for og ejerskab til modellen. Modellen kan dog ikke garantere 100 pct. imod, at der også kan ske menneskelige fejl i relation til egenkontrollen fremover.

Svendborg Kommune har indgået aftale med en akkrediteret inspektionsvirksomhed, RMG Inspektion, som inspicerer relevante brandtekniske installationer. RMG har gennem de sidste fire år inspiceret installationerne, og dette har belyst enkelte B-fejl, som skal rettes inden for 2 måneder samt C-fejl, som skal rettes inden for et år. Disse fejl er blevet rettet efterfølgende af O&J Comfort, som udfører reparation og serviceeftersyn på relevante brandtekniske installationer. Som analogi kan beskrives, at man først kører bilen til syn, idet forventning er, at standen er fornuftig, for efterfølgende at køre den til mekaniker for at få lavet eventuelle fejl og mangler.

Beredskab Fyn har ikke udstedt forbud til Svendborg Kommune. Forbud udstedes ved væsentlige mangler. Svendborg Kommune har modtaget påbud, som alle er blevet rettet.

Eftersom der er lavet forbedringer af de aktive, de passive og/eller de driftsmæssige brandtiltag på de enkelte plejecentre, afsat anlægsmidler til det fortsatte arbejde med brandtiltag samt arbejdet med at forbedre systematikken omkring egenkontrollen og dokumentationen af denne, er det administrationens samlede vurdering, at brandsikkerheden i dag er på et fornuftigt niveau.

Ikke relevant.

Ikke relevant

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning.

AFA Decaux leverer stoppestedsudstyr i det bynære område af Svendborg.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om en midlertidig forlængelse af kontrakten med AFA Decaux frem til august 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedrørende en forlængelse af kontrakten med AFA Decaux indtil august 2025 tages til efterretning.

Svendborg Kommune har en kontrakt med AFA Decaux, der er et reklame- og byudstyrsselskab, og en del af JCDecaux-koncernen.

Jævnfør den nuværende kontrakt leverer AFA Decaux stoppestedsudstyr i form af affaldskurve og læskærme til det bynære område i Svendborg. Udstyret vedligeholdes og renholdes af AFA Decaux.

Svendborg Kommune har ingen udgifter forbundet med vedligeholdelse af udstyret, men betaler for el-forbruget til læskærmene.

Kontrakten med AFA Decaux løber frem til den 30. juni 2024. Administrationen er tilfreds med den nuværende kontrakt og samarbejde, hvorfor der er lavet en midlertidig forlængelse af kontrakten med AFA Decaux, vedrørende Svendborg kommunes byudstyr frem til august 2025.

Til september vil det blive fremlagt til politisk beslutning, hvorvidt man ønsker at sende kontrakten på stoppestedsudstyr i udbud, eller om man vil forlænge kontrakten med AFA Decaux i 15 år med mulighed for yderligere forlængelse.

Den midlertidige forlængelse af kontrakten forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Den midlertidige forlængelse af kontrakten forventes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Udbudsloven, kommunale retningslinjer.

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

På bygherres anmodning udsatte Teknik- og Miljøudvalget den 8. februar 2024 ekspropriationsprocessen ved Gambøtvej i op til tre måneder.

På den baggrund orienteres Teknik- og Miljøudvalget om den nuværende status for Gambøtvej, hvor bygherre arbejder på et alternativt vejprojekt på Gambøtvej, som ikke omfatter en lysregulering.

Vejprojektet skal godkendes af vejmyndighed og politimyndighed.

Såfremt bygherre kan opnå godkendelse af projektet, vil der blive igangsat en ny ekspropriationsproces.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedrørende status for Gambøtvej tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. februar 2024 at udsætte ekspropriationsprocessen ved Gambøtvej i indtil videre tre måneder efter anmodning fra bygherre og tog samtidig forbehold for at de økonomiske betingelser i udbygningsaftalen blev fastholdt.

Bygherre ønskede udsættelsen for at undersøge om der kan opnås godkendelse fra politimyndighed og vejmyndighed til et alternativt vigepligtsreguleret vejprojekt, som ikke indbefatter en signalregulering, men fortsat har den nødvendige trafiksikkerhed og kapacitet til at kunne håndtere den eksisterende og fremtidige trafik på Gambøtvej.

Bygherre har udarbejdet en trafikanalyse, trafiksimuleringer og et skitseprojekt, der viser, at en løsning uden lysregulering er mulig.

Skitseprojektet er opdelt i to faser, en midlertidig fase 1 og en permanent fase 2. Dette sker, da bygherre ønsker at tage sin bebyggelse i brug ved udgangen af august 2024 og inden et endeligt vejprojekt kan være færdigetableret. Fase 1 er en midlertidig løsning og har til formål at håndtere trafikken fra det tidspunkt, at bygherres bebyggelse tages i brug og frem til at det endelige vejprojekt, fase 2, kan færdigetableres. 

Bygherre har præsenteret det vigepligtsregulerede skitseprojekt for vejmyndigheden og politimyndigheden som begge er enige i, at den præsenterede løsning på skitseniveau er mulig og at foretrække frem for en signalreguleret løsning.

Bygherre er ved at detaljere skitseprojektet, så det får et omfang og detaljeringsniveau som et myndighedsprojekt, og som vejmyndigheden og politimyndigheden efterfølgende kan sagsbehandle og formelt godkende. Ud fra skitseprojektet forventes det, at et detaljeret myndighedsprojekt kan opnå godkendelse.

Skitseprojektet indeholder fortsat et gangareal på minimum 1,2 meter og en vejbredde som imødekommer kørsel med lastbiler op til 10 meter, herunder renovationskøretøjer, jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning ved igangsætning af ekspropriationsprocessen den 30. maj 2023. Skitseprojektet omfatter derudover en lavere spunsvæg, større udvidelse af vejarealet i svinget og mulighed for af- og pålæsning i svinget ved Thurø Sejlklub.

Den større udvidelse af svinget og muligheden for af- og pålæsning i svinget ved Thurø Sejlklub er muliggjort ved en privatretlig aftale indgået mellem bygherre og ejerne af ejendommen Gambøtvej 24.

Ud fra bygherres skitseprojekt vurderer administrationen, at projektet fortsat kræver erhvervelse af arealer fra tre naboejendomme, foruden den ejendom bygherre har indgået en aftale med. Det nærmere omfang af ekspropriationen forudsættes synliggjort i myndighedsprojektet. Da projektet grundlæggende ændres, er det administrationens vurdering at en ny ekspropriationsproces med en ny åstedsforretning og høringsperiode er nødvendig.

En ny ekspropriationsproces bliver igangsat på det tidspunkt bygherre kan opnå godkendelse af myndighedsprojektet og stiller en ny bankgaranti for udførelse af det nye projekt, jævnfør udbygningsaftalens krav.

Bygherre har i april 2024 derudover oplyst, at det oprindelige projekt med signalregulering ikke er bygbart. På baggrund af tilbagemeldinger fra entreprenører i forbindelse med tilbudsindhentning for udførelse af signalregulerede projekt i januar 2024, er bygherre blevet gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at etablere den spunsvæg, som var en forudsætning for projektet.  

Det betyder, at såfremt myndighedsprojektet uden signalregulering ikke kan godkendes, er der på nuværende tidspunkt ingen alternative projekter. Der kan ikke eksproprieres til et projekt, der ikke er bygbart. Ekspropriationsprocessen for det oprindelige projekt med signalregulering kan derfor ikke genoptages uden at det signalregulerede projekt først tilpasses og sikres er bygbart. Det kan i sig selv udløse, at en ny ekspropriationsproces er nødvendig. Det er bygherres ansvar at sikre, at vejprojektet er bygbart.

Vejmyndigheden anmoder på den baggrund bygherre om detaljeret at dokumentere og redegøre for bygbarheden af det nye projekt.

Omkostninger til projektering og etablering af det nye projekt, herunder nødvendig udbygning af vejen, afholdes af bygherre.

Udgiften til ekspropriationsprocessen og erstatning for erhvervelse af arealer ved ekspropriation afholdes indenfor den eksisterende bevilling.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Vejloven.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2023, at Teknik- og Miljøudvalget løbende skal orienteres om udviklingen på Svendborgbanen. Nedenstående orientering beskriver Arrivas indsats for at sikre den stabile drift på Svendborgbanen. Udover status på driften af Svendborgbanen orienteres også om trafikstyrelsens nyeste analyse af Svendborgbanen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om udviklingen på Svendborgbanen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2023, at Teknik- og Miljøudvalget løbende orienteres om udviklingen på Svendborgbanen. På baggrund af denne beslutning, har administrationen udarbejdet nedenstående orientering.

Transportministeren var den 2. november 2020 vært for et dialogmøde om Svendborgbanen. På mødet blev det foreslået at oprette en task force, der skal fungere som et samarbejdsforum. Task forcen består af Arriva, Banedanmark, FynBus, andre relevante trafikaktører samt repræsentanter fra Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune. Task forcen arbejder på løbende at forbedre rejsemulighederne for de fynske passagerer. Der holdes fra 2024 et årligt møde i task forcen.

Signalprogrammet:

Ibrugtagning af Svendborgbanens nye signalanlæg forventes først gennemført i 2. halvår 2026. Arbejdet er forsinket grundet problemer med udrulningen af tidligere projekter i andre dele af landet. De endelige plandetaljer er fortsat ikke udarbejdet.

Driftsmateriellet (togene):
Togene er udskiftet til Lint-tog, som fungerer bedre end de tidligere tog, især da bremserne bedre kan klare de mange nedbremsninger, der er på Svendborgbanen. Dette har krævet en stor indsats fra Arriva, da alle lokoførere skulle omskoles til nye tog. Erfaringerne med Lint-togene efter et år er, at de egner sig bedre til Svendborgbanen end de tidligere anvendte Desiro tog.

Dialog om lokale events:

Ved særlige event har der været særtog og særlige billetter for at få flere til at anvende offentlig transport og undgå trængsel. Som eksempler kan nævnes Landsstævnet 2022, Egeskov Marked, Åbning af HC Andersen Museet.

Optimering af køreplanen:

For at sikre at flest mulige passagerer får glæde af Svendborgbanen, er det afgørende at togene kører hyppigt, hurtigt og punktligt. Svendborgbanen er en ensporet strækning, hvilket gør passage af tog meget udfordrende. Hvis der sker en forsinkelse er den meget svær at indhente, når der på delstrækninger kører tre tog i timen. Den nye køreplan fra primo 2024 viser, at togene kører mere rettidigt end tidligere, samt at passagerne har vænnet sig til ændringerne. Passagertallet er fastholdt.

Trafikstyrelsens analyse af Svendborgbanen:

Trafikstyrelsens analyse af Svendborgbanen viser, at flere vigespor på Svendborgbanen ikke er en løsning på banens udfordringer. Analysen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Trafikstyrelsens analyse af Svendborgbanen). Der er tale om en enkeltsporet strækning med tæt drift. Analysen viser, at udskiftning af signalanlæg, nye batteritog og færre krydsninger af Svendborgbanen vil forbedre driften mærkbart. Færre stationer kan også være et greb for at sikre kortere rejsetid og mere stabil drift.  

Af erhvervsmæssige konsekvenser vil en forbedret køreplan og rettidig drift på Svendborgbanen have indflydelse på, hvor attraktiv Svendborg Kommune er som bosætningskommune.

Styrket og stabil drift på Svendborgbanen vil sikre, at flere vil anvende den offentlige transport, hvilket reducerer CO2-udledningen fra andre mere forurenende transportformer. Flere brugere af offentlig transport vil ligeledes reducere trængselsgener, der også påvirker CO2-udledningen negativt.

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Der søges om frigivelse af den afsatte anlægsramme i 2024 samt en fremrykning af anlægsmidler fra 2025 til 2024 til påbegyndelsen af infrastruktur (elladeinfrastruktur og eventuelt færgelejer) for den nye elfærge Højestene.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der flyttes 2,62 mio. kr. fra 2025 til 2024, så rådighedsbeløbet i 2024 udgør 6,5 mio. kr.
• At rådighedsbeløbet på 6,5 mio. kr. frigives.
• At godkende brugen af ekstern rådgiver.

Jævnfør Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 6. september 2023, er arbejdet med standardfærgeprojektet og gennemførelse af værftsudbud igangsat.

Det forventes at skibsbygningskontrakten kan underskrives i marts 2025, men etablering af elladeinfrastrukturen skal igangsættes i indeværende år, for at være klar til færgeleveringen.

Dette medfører, at der nu skal igangsættes analyser, forundersøgelser og indhentning af tilbud på rådgiverbistand til elladeinfrastruktur (trækning af elkabler, tilslutning til elnettet, tilslutningsafgift, transformerstation, fundament til ladearm m.m.) og nye færgelejer i Svendborg, på Skarø og Drejø.

For ar kunne igangsætte projektet omkring elladeindfrastruktur kræver udbyder, at der stilles en bankgaranti på 4,5 mio. kr. Hertil forventes der yderligere udgifter på 2 mio. kr. til blandt andet forundersøgelse, rådgiver m.m.

Den samlede forventede udgift i 2024 lyder på 6,5 mio. kr.

Der er i budgettet i 2024 afsat 3,88 mio. kr., hvorfor der søges om en fremrykning af 2,62 mio. kr. fra rådighedsbeløbet på 31,19 mio. kr. i 2025.

Projektets samlede anlægsramme er på 34,21 mio. kr. og er fordelt udover årerne 2024 til 2026.

Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Man stemte om indstillingen.
 

For stemte: 4 (A, C, B)
 

Imod stemte: 0
 

Undlod: 2 (V)
 

Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen

Lundsgaard (B).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V undlader at anbefale indstillingen.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. ny offentlig høring af VE-anlæg ved Høje Dong
2. Orientering vedr. plangrundlag og tilladelse til vindmøller ved Broholm påklaget
3. Orientering vedr. Agenda 21-strategi
4. Orientering vedr. pakhus 6
5. Orientering vedr. Busrute 240/241 Grasten/Egense
    
6. Orientering om Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering for udbygning af Rute 9 på Tåsinge.

På baggrund af den politiske aftale i 2009 vedrørende Grøn Transportpolitik, som inkluderede styrkelse af Rute 9, har Vejdirektoratet (VD) nu igangsat en proces for miljøkonsekvensvurdering af en udbygning af Rute 9 på Tåsinge, for strækningen syd for Vindeby og mod syd.

VD forventer at gennemføre idé- og forslagsfase for miljøkonsekvensvurderingen i perioden 23. maj 2024 til 27. juni 2024. VD forventer desuden at afholde borgermøde på Tåsinge (Tåsingehallen) d. 19. juni 2024, kl. 17-19, inkl. Åbent hus kl. 16-17. VD har rettet forespørgsel til Svendborg Kommune om, hvorvidt der er interesse i politisk repræsentation ved borgermødet, og et eventuelt ønske om at medvirke ved åbningen af borgermødet.
 

Svendborg Kommunes administration er indbudt til at indgå i et teknikerudvalg, hvor første møde afholdes d. 23. maj 2024. Projektet har væsentlig interesse for Langeland Kommune, hvorfor VD også har inviteret Langeland Kommune med til at indgå i teknikerudvalget, og hermed processen omkring miljøkonsekvensvurderingen.

Mere information om sagen findes på Vejdirektoratets hjemmeside under ”projekter”.

7. Orientering om statslig pulje til etablering af offentlige ladestationer til elcykler

I forbindelse med aftalen om ”Grøn omstilling af vejtransporten” den 4. december 2020, er der afsat 12,2 mio. kr. til etablering af offentlig tilgængelig opladning af elcykler. Kommunerne har mulighed for at ansøge om midler fra puljen, hvor de kan opnå op til 100% finansiering til opstilling af ladestationer, dog højest 120.000 kr. pr. ladestation (lokation).

I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til:

• Strømføring og elinstallation
• Boks med lås til batteri
• Cykelstativ til opsætning i forbindelse med lademulighed
• Overdækning og/eller skur – gerne aflåseligt

Ansøgningspuljen åbnede for ansøgninger tirsdag den 14. maj 2024 og tildelingen af tilskud sker efter først-til-mølle-princippet. Puljen vil være åben for ansøgninger frem til den 21. juni 2024. Administrationen er gået i gang med at udarbejde ansøgningsmateriale til puljen.

Der vil komme et dagsordenspunkt til politisk behandling den 6. juni 2024, hvor det blandt andet vil blive præciseret, hvor der foreslås placering af ladestationer samt forventninger til afledt drift.

Der vil være en løbende tilbagemelding fra Vejdirektoratet på baggrund af ansøgninger. Hvis der opnås tilskud fra puljen, skal ladestationerne være færdiginstalleret inden udgangen af 2024.

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2024:

• Natura 2000-handleplaner
• Strategisk varmeplan sendes i høring
• Købsaftale samt frigivelse af anlægsmidler til trafikale foranstaltninger i Kirkeby

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.