Opbevaring og udbringning af husdyrgødning

Husdyr producerer gødning, som skal opbevares, inden det kan udbringes på afgrøderne. Gødningen kan, hvis den ikke opbevares og udbringes korrekt, give anledning til forurening eller gener som lugt og fluer.

Opbevaring

Opbevarer du husdyrgødning svarende til et erhvervsmæssigt dyrehold på din ejendom, skal vi føre tilsyn med dine gyllebeholdere, møddingspladser mv. Opbevaringen skal følge reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det betyder, at du blandt andet skal sørge for at beholderne kontrolleres regelmæssigt.

Værd at vide om reglerne for opbevaring af husdyrgødning

Udbringning

Dybstrøelse og gylle er gødning fra dyrehold. Det spredes på markerne forår og efterår som gødning til afgrøderne. Det er tilladt, men skal overholde visse regler.

Spildevandsslam må også spredes på marken efter forudgående anmeldelse til kommunen. 

Generelt må husdyrgødning ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl.

Værd at vide om reglerne for udbringning af husdyrgødning