Regler for dyrehold
Det kan kræve tilladelse at etablere eller ændre et dyrehold. Dyrehold inddeles i tre størrelser. Størrelsen har betydning for, hvilke regler du som dyreholder skal overholde. Reglerne skal sikre, at der ikke sker forurening eller er gener for naboer.
Hobbydyrehold
Et hobbydyrehold er det samme som et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og findes typisk hos private, som har enkelte dyr, eksempelvis et par heste til børnene eller en enkelt mark, som afgræsses med et par får. Et dyrehold i denne størrelse kræver ikke tilladelse og skal ikke anmeldes til kommunen.
Du kan læse om grænserne for hobbydyrehold længere nede.
Dyrehold med max. 100m2 stald
Denne kategori kaldes også erhvervsmæssigt dyrehold og skal anmeldes til kommunen. Den gælder for dyrehold større end grænserne for et hobbydyrehold, men samtidig ikke har mere end 100 m2 staldareal, hvor dyrene afsætter gødning og har deres daglige ophold.
Du kan enten anmelde dyreholdet via selvbetjeningen i det gule felt herunder eller du kan sende en mail til os. Se krav til oplysninger i mailen længere nede.
Anmeld erhvervsmæssigt dyrehold
Husdyrbrug
Der vil typisk være tale om større kommercielle producenter af grise eller køer eller rideskoler. Etablering af nye eller ændringer på allerede eksisterende produktionsejendomme vil typisk være underlagt godkendelsespligt. Der er tale om et husdyrbrug, hvis produktionsarealet overstiger 100 m2 staldareal, hvor dyrene har deres daglige ophold og afsætter gødning.
Søg miljøtilladelse eller miljøgodkendelse
Størrelser og miljøregler for typer af dyrehold
Et hobbydyrehold defineres af følgende antal:
- 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
- 30 høns
- 2 køer med tilhørende kalve
- 4 andre stykker kvæg
- 4 heste med tilhørende føl
- 2 søer
- 15 slagtesvin
- 10 får med lam
- 10 geder med kid
- 25 m² produktionsareal
Samtidig skal produktionsarealet være mindre end 100 m2.
Hobbydyreholdet må ikke give anledning til gene for naboerne eller forurening.
Vær også opmærksom på at, hvis du bor i et byområde, må du ikke holde heste, grise, køer får og geder.
Regler for hold af fjerkræ og hunde i byzone kan du læse mere om her.
Dyreholdet er større end hobbydyrehold og max. 100 m2 staldareal. Staldarealet defineres som det areal, hvor dyrene har deres daglige gang og afsætter gødning. Det vil sige bokse og stier tæller med men ikke gangarealer.
Dyreholdet skal overholde reglerne for opbevaring af husdyrgødning og afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Læs mere her.
Et hundehold med mere end 4 voksne hunde og hvalpe under 18 uger vil være underlagt forskellige miljøregler svarende til et erhvervsmæssigt dyrehold. Se mere længere nede på siden.
Vi opfordrer alle, med et allerede eksisterende erhvervsmæssigt dyrehold, til at anmelde det til kommunen.
Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens §25:
1) Fast placerede husdyranlæg (herunder stalde, permanente læskure og lignende)
- Dyrearter og -typer.
- Produktionsarealets størrelse i m2.
- Staldsystem.
- Målfaste tegninger, herunder relevante bygge- og konstruktionstegninger.
2) Gødningsopbevaringsanlæg (møddinger, gyllebeholdere m.v.) og anlæg til opbevaring af afgasset vegetabilsk biomasse:
- Målfaste tegninger, herunder konstruktionstegninger m.v.
- Eventuelle driftsforskrifter m.v.
3) Ensilageopbevaringsanlæg (ensilagepladser, f.eks. plansiloer/køresiloer, tårnsiloer m.v.):
- Målfaste tegninger, herunder konstruktionstegninger.
- Eventuelle driftsforskrifter m.v.
Vær opmærksom på at etableringen, udvidelsen eller ændringen af det anmeldte først må påbegyndes 2 uger efter, vi har modtaget anmeldelsen.
Har vi inden for de 2 uger gjort indsigelser, må etableringen, udvidelsen eller ændringen først påbegyndes, når vi har meddelt afgørelse herom.
Vil du etablere, ændre eller udvide et hundehold med fem eller flere hunde over 18 uger, herunder hundekenneler og hundepensioner, skal du anmelde det til kommunen.
Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
- Hundeholdets formål (privat, kennel, pension mv.)
- Hundeholdets størrelse – herunder om der er et eksisterende hundehold på ejendommen.
- Hundeholdets placering ved angivelse på kort.
Anmeldelsen sendes på e-mail til landbrug@svendborg.dk.
Et erhvervsmæssigt hundehold skal overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for placering af anlæg, hvilket betyder at etablering, udvidelse og ændring ikke er tilladt:
- I eksisterende eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt byzone eller sommerhusområde.
- I landzoneområder der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.
- I en afstand af 200 meter fra de ovennævnte områder, dog 300 meter for hundepensioner.
- I en afstand af 100 meter fra nabobeboelse, dog 200 meter for hundepensioner.
Der kan søges om dispensation fra afstandskravene, hvis overholdelse ikke er mulig. En dispensation vil ofte resultere i vilkår til indretning og drift, som skal sikre, at der ikke opstår risiko for forurening eller væsentlige gener.
Vær opmærksom på at etableringen, udvidelsen eller ændringen af det anmeldte først må påbegyndes 2 uger efter vi har modtaget anmeldelsen. Har vi inden for de 2 uger gjort indsigelser, må etableringen, udvidelsen eller ændringen først påbegyndes, når vi har meddelt afgørelse herom.
Vi opfordrer alle, med et allerede eksisterende erhvervsmæssigt hundehold til at anmelde det til kommunen.
Der er tale om et husdyrbrug, hvis produktionsarealet overstiger 100 m2 staldareal, hvor dyrene har deres daglige ophold og afsætter gødning. Godkendelsespligten indtræder ved de 100 m2 for malkekvæg og svin, men kan indtræde senere for eksempelvis ammekvæg, får og heste. Se mere om det under "Undtagelser fra krav om tilladelse og godkendelse" herunder.
Loven skelner mellem husdyrbrug, der kræver en tilladelse og husdyrbrug, der kræver en godkendelse. Du skal søge om tilladelse eller godkendelse til husdyrbruget, hvis du etablerer, udvider eller ændrer på stalde, gødningsopbevaringsanlæg eller lignende.
Kravet om tilladelse gælder for husdyrbrug der:
- Har et produktionsareal på mere end 100 m2 – i visse tilfælde 175-300 m2 – se mere om undtagelserne fra krav om godkendelse eller tilladelse efter §§16a og b længere nede på siden.
- Har en årlig ammoniakemission på under 3.500 kg NH3-N pr. år.
- Ikke er et IE-brug (se definitionerne under §16a miljøgodkendelse).
Kravet om miljøgodkendelse gælder for husdyrbrug der har:
- Min. 750 stipladser til søer
- Min. 2.000 stipladser til slagtesvin
- Min. 40.000 stipladser til fjerkræ
- Udleder mere end 3.500 kg ammoniak-N pr. år
Du skal søge om godkendelse til husdyrbruget, hvis du udvider eller ændrer på stalde, haller, gødningsopbevaringsanlæg eller lignende.
Kravet om miljøtilladelse eller miljøgodkendelse udløses som udgangspunkt ved et produktionsareal på 100 m2. Der er enkelte undtagelser.
Følgende dyrehold kan etableres, udvides eller ændres uden, der skal søges om tilladelse eller godkendelse:
- Under 175 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kalve under 6 mdr., slagtekalve over 6 mdr., kvier, stude, tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får.
- Under 200 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er heste.
Under 300 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kalve under 6 mdr., slagtekalve over 6 mdr., kvier, stude, tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får, som kun er opstaldet inden for perioden fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning).
Revurdering af miljøgodkendelser sker første gang efter 8 år fra godkendelsesdatoen, herefter hvert 10. år. Formålet er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT).
Revurderingen resulterer i en afgørelse, hvor vi kan skærpe vilkårene i den oprindelige godkendelse.
Vi tager kontakt til ansøger, når det er tid til revurdering, hvorefter ansøger har pligt til at afgive de oplysninger, som vi skal bruge for at foretage revurderingen.
Ikke IE-brug skal dog kun revurderes, hvis husdyrbruget ikke lever op til krav om totaldeposition for ammoniak, og revurderingen omfatter alene det forhold.
For alle husdyrbrug, Svendborg Kommune er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for, skal vi efter meddelelse af miljøgodkendelse, miljøtilladelse og udført tilsyn offentligee følgende oplysninger i Miljøstyrelsens Digitale MiljøAdministration (DMA):
- Angivelse af myndighed
- Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og CHR-nummer
- Type af husdyrbrug, samt efter hvilken bestemmelser husdyrgodkendelsen eller tilladelsen er meddelt.
- Dato for afgørelsen.
- Kopi af afgørelsen.
- Tilsynstype (administrativt eller fysisk)
- Tilsynskategori (basis, prioriteret, kampagnetilsyn, §9-tilsyn eller øvrige tilsyn
- Antallet af markstakke på det enkelte husdyrbrug
- Antallet af håndhævelser m.m.
Se mere i Digital MiljøAdministration på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://dma.mst.dk/
Timetaksten på brugerbetaling for godkendelse og tilsyn reguleres årligt og fastsættes af Miljøstyrelsen.
For godkendelsesarbejde omfattet af §16 i lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug opkræves kun 80 pct. af det samlede beløb.
For tilladelser efter §16b, hvor den årlige ammoniakemission er under 750 kg NH3-N pr. år, opkræves ikke brugerbetaling.
For miljøtilsyn opkræves fuld takst.
Brugerbetaling opkræves i slutningen af hvert år, for godkendelses- og tilsynsarbejde udført i perioden fra 1. november året før til 31. oktober i indeværende år. Derfor kan brugerbetaling blive delt på to opkrævninger, hvis godkendelses- eller tilsynsarbejdet falder sidst på året.
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.
Telefon
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde efter aftale
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Skriv sikkert til Klima, Natur og Miljø
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Send en almindelig mail
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.