Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Søg alkoholbevilling til din beværtning

Har du en cafe, restaurant eller anden beværtning og du ønsker at servere alkohol, skal du have en alkoholbevilling.

Vil du ansøge om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrer, tilladelse til udvidet åbningstid samt ændringer i restaurationsvirksomheden, for eksempel i ejerskab, driftsform eller koncept, skal du gøre det hos Fyns Politi.

Ansøgningsprocessen er beskrevet på Fyns Politis hjemmeside hvor du også finder deres ansøgningsskemaer. Efter at have indhentet relevante oplysninger, sender Fyn Politi ansøgningen til Bevillingsnævnets sekretariat, der forbereder sagens behandling og udarbejder dagsorden for Bevillingsnævnets møder.

Bevillingsnævnet holder møde én gang om måned - dog med undtagelse af juli måned - hvor de indkomne ansøgninger behandles.