Offentlig høring af forslag til revideret Varmeplan 2030 og miljørapport

Offentlig høring af forslag til revideret Varmeplan 2030 og tilhørende miljørapport. Høringsfrist er til og med den 28. oktober 2024.

Type

Høring

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Høringsfrist

28. oktober 2024

Offentliggjort

30. september 2024

Offentlig høring

Du fremsender dit høringssvar ved at sende en mail til klima@svendborg.dk med angivelse af sags nr. 23/8880. Du bedes specificere om dit høringssvar vedrører forslaget til revideret Varmeplan 2030 eller den tilhørende miljørapport.

Forslaget til den revideret Varmeplan 2030 og tilknyttede miljørapport er i 4 ugers offentlig høring fra 30. september 2024 til 28. oktober 2024.

Vi gør opmærksom på, at høringssvar vil blive samlet i en hvidbog, der vil være offentlig tilgængelig i forbindelse med den politiske behandling af varmeplanen og sammenfattende redegørelse af miljørapporten. 

Du kan også fremsende dit høringssvar pr. brev ved at sende det til Natur og Miljø, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.

Revideret Varmeplan 2030

Svendborg Kommune har foretaget en revision af den oprindelige Varmeplan 2030, som blev politisk godkendt d. 20. december 2022.

Varmeplan 2030 er en strategisk varmeplan for Svendborg Kommune som har det formål at udvikle varmeforsyningen i Svendborg Kommune med fokus på den grønne omstilling og den bedst mulige samfundsøkonomi.

Den strategiske varmeplan har særligt fokus på:

  1. Udbredelse af fjernvarme.
  2. Omstilling af fjernvarmeproduktion.
  3. Grøn varme uden for fjernvarmeområder.
  4. Energibesparelser.

En vigtig del af den strategiske varmeplan er Varmeplanskort 2030, som er et værktøj Svendborg Kommune bruger til at kortlægge fjernvarmepotentialet i kommunen. Når kommunen vurderer fjernvarmepotentialet i et bestemt område, bliver der bl.a. lagt vægt på bygningstætheden, fordelingen af den eksisterende varmeforsyning på forskellige teknologier, bygningernes fysiske sammenhæng mm. Varmeplanskort 2030 inddeler kommunen i 6 områdekategorier:

  • Fjernvarme vedtaget
  • Fjernvarmepotentiale
  • Fjernvarmepotentiale (Ukendt tidshorisont)
  • Lokalvarmepotentiale
  • Individuel forsyning eller nabovarme
  • Uden for kategori

Forslaget til den reviderede Varmeplan 2030 kan tilgås nederst på siden.

Miljørapport

Siden vedtagelsen af Varmeplan 2030 i december 2022 har Svendborg Kommunes Kommunalbestyrelse taget flere principbeslutninger på varmeområdet, som ønskes indarbejdet i den gældende strategiske varmeplan. En af disse principbeslutninger omfatter bl.a. et stop for udvidelse af biomassebaseret fjernvarme.

Den strategiske varmeplan er rammesættende for fremtidige anlægstilladelser, og udarbejdes af Svendborg Kommune på baggrund af ovenstående beslutning. Svendborg Kommune vurderer derfor, at der er tale om en plan, der omfattes af miljøvurderingslovens regler (LBK nr. 4 af 3. januar 2023, Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) Da planen udarbejdes indenfor Energiområdet og er gældende for hele kommunen, og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser for projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, skal der udarbejdes en miljøvurdering af den konkrete strategiske varmeplan jf. miljøvurderingslovens §8 stk. 1.

Miljørapporten kan tilgås nederst på denne side.

Der vil blive udarbejdet et resumé af indkomne høringssvar i den sammenfattende redegørelse, der udarbejdes efter endt høringsperiode. I forbindelse med den sammenfattende redegørelse vil det også fremgå hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning.