Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.10 og lokalplan 684 for et nyt boligområde i Vejstrup

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.10 og lokalplan 684 for et nyt boligområde i Vejstrup. Klagefrist til og med den 23. oktober 2024.

LokalplanKommuneplan
Type

Høring

Område

Vejstrup

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Vejstrup

Høringsfrist

23. oktober 2024

Offentliggjort

25. september 2024

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har den 27. august 2024 endeligt vedtaget kommuneplantillæg 2021.10 og lokalplan 684 for et nyt boligområde i Vejstrup.

  • Endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. august 2024
  • Offentliggjort den 25. september 2024
  • Klagefrist til og med den 23. oktober 2024

 

Tilgå planen

Planerne kan ses som pdf via bilag nederst på siden, samt som digital på planernes hjemmeside og på www.plandata.dk

Kommuneplantillæg 2021.10 - Boligområde Brudagervej og Egemosevej

Lokalplan 684 – Nyt boligområde i Vejstrup

Alternativt ved personlig henvendelse til:

Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 1, 5700 Svendborg 

 

 

Om kommuneplantillægget

Kommuneplantillægget er udarbejdet samtidig med og som grundlag for lokalplan 684, Boligområde i Vejstrup. Planlægningen er igangsat for at skabe et nyt bofællesskab i Vejstrup, i samarbejde med den almene boligorganisation Svendborg Andels-Boligforening.

 

Om lokalplanen

Formålet med lokalplan 684 er at muliggøre udvikling af et nyt fællesskabsorienteret boligområde i form af tæt-lav boligbebyggelse med almene boliger. Lokalplan 684 skal give mulighed for opførelse af maksimalt 24 mindre boligenheder samt fælleshus og diverse fællesfaciliteter.

Målsætningen med lokalplanen er at skabe grundlag for et mere varieret boligudbud - nye boligtyper, der dels kan tiltrække nye beboere til området og dels kan give eksisterende beboere i nærområdet mulighed for at blive boende i landsbyen i en mindre, bolig. Dette er samtidig med til at sikre en positiv flyttekæde, sådan at det er muligt at flytte til en mindre bolig lokalt, samtidig med at der frigives større fritliggende énfamilieshuse til nye tilflyttere.

 

I forbindelse med den offentlige høring indkom i alt 14 høringssvar, heraf 12 fra borgere/naboer og 2 fra involverede parter. Der indkom ingen høringssvar fra myndigheder. Som følge af høringssvarene blev foretaget ændringer i lokalplaner. De væsentligste ændringer er:

  • Omformulering/præcisering af bestemmelse om omfang og placering af ny bebyggelse i § 1 fra ét til to punkter.
  • Bestemmelse om afstand på min. 5 m mellem bebyggelse i forskellige byggefelter tilføjes i § 6.2
  • Reduktion af bygningshøjden for boliger i § 6.4 fra maks. 7 m til maks. 6 m
  • Forbud mod karnapper og udestuer udgår af § 6.6
  • Mulighed for etablering af private skure udgår af § 6.11
  • Mulighed for carporte tilføjes i § 6.13
  • Mulighed for tagpap som tagmateriale tilføjes i § 7.10
  • Mulighed for lyskviste på boliger udgår af § 7.11
  • Præcisering af bestemmelse om private haver i § 9.4 og 9.6, mens specifikt areal til private haver udgår af kortbilag 2
  • Afgrænsning mod det åbne land i § 9.8 tilføjes mulighed for udformning som hegn med naturpræg

 

Klagemulighed 

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret. Det vil sige at der er klagefrist til og med den 23. oktober 2024.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MITID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.  Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.

 

Prøvelse ved domstolene 

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.