Ny varmeforsyning ved Mærskgården
Høring af projektforslag for etablering af luft-vand-varmepumpe og elkedel ved Mærskgården.
Høring
Tåsinge
9. januar 2025
12. december 2024
Ny varmeforsyning ved Mærskgården
Hvis en blokvarmecentral ønsker at ændre sin varmeforsyning, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende, inden ejeren af blokvarmecentralen kan få lov til at gennemføre projektet. Et projektforslag skal blandt andet beskrive, hvilke konsekvenser ændringerne har for samfundet og miljøet.
Inden Svendborg Kommune kan meddele godkendelse, skal Svendborg Kommune foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.
Svendborg Kommune har modtaget et projektforslag vedrørende ”PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF LUFT-TIL-VAND-VARMEPUMPE OG ELKEDEL VED MÆRSKGÅRDEN”. Projektforslaget er vedlagt som bilag, og er udarbejdet i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
Ved gennemførsel af projektforslaget ændres varmeforsyningen ved blokvarmecentralen fra eksisterende gaskedler i dag til en 300 kW luft/vand varmepumpe, en 350 kW elkedel i eksisterende kedelbygning samt en 4,5 m3 akkumuleringsbeholder. Derved overgår blokvarmecentralen fra at være gasforsynet til at gennemføre en fuld elektrificering af varmeforsyningen.
Projektforslaget sendes i fire ugers høring hos berørte forsyningsselskaber og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut til ledningsføring.
Projektforslaget er i høring i fire uger fra og med torsdag den 12. december 2024 til og med torsdag den 9. januar 2025. Eventuelle bemærkninger skal være skriftlige og skal sendes til: Svendborg Kommune, Natur og Miljø, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge eller på mail til: klima@svendborg.dk