Ny varmeforsyning ved Mærskgården
Projektgodkendelse til etablering af luft-vand-varmepumpe og elkedel ved Mærskgården.
Afgørelser
Tåsinge
20. februar 2025
23. januar 2025
Ny varmeforsyning ved Mærskgården
Svendborg Kommune har modtaget et projektforslag vedrørende ”Projektforslag for etablering af luft-til-vand-varmepumpe og elkedel ved Mærskgården”. Projektforslaget er vedlagt som bilag, og er udarbejdet i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
Ved gennemførsel af projektforslaget ændres varmeforsyningen ved blokvarmecentralen fra eksisterende gaskedler i dag til en 300 kW luft/vand varmepumpe, en 350 kW elkedel i eksisterende kedelbygning samt en 4,5 m3 akkumuleringsbeholder. Derved overgår blokvarmecentralen fra at være gasforsynet til at gennemføre en fuld elektrificering af varmeforsyningen.
Svendborg Kommune har vurderet og godkendt projektforslaget efter endt høringsperiode. Projektgodkendelsen er givet den 23. januar 2025, og vedlagt som bilag.
Afgørelsen kan ifølge Projektbekendtgørelsens § 24 påklages til energiklagenævnet af relevante forsyningsselskaber, samt ejere af matrikler hvor der placeres varmeproduktionsenheder og ledningsføring.
Klagefristen er torsdag den 20. februar 2025. Klagevejledning fremgår af projektgodkendelsen.