Annoncering af revurdering

Landbrug
Type

Høring

Område

Langeland

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Langeland

Høringsfrist

20. november 2024

Offentliggjort

22. oktober 2024

Svendborg Kommune igangsætter en revurdering af miljøgodkendelsen på husdyrbruget på Gillesbjergvej 10, 5900 Rudkøbing

So i sti
Revurdering af husdyrbrug

Svendborg Kommune igangsætter en revurdering af miljøgodkendelsen på husdyrbruget på Gillesbjergvej 10, 5900 Rudkøbing.

Der er meddelt flere afgørelser efter husdyrbrugloven på ejendommen. Der igangsættes en samlet revurdering af følgende afgørelser:

  • §12 miljøgodkendelse på ejendommen afgjort den 1. september 2009
  • Tillæg til miljøgodkendelse afgjort den 27. september 2010
  • Tillæg til miljøgodkendelse afgjort den 17. september 2016
  • Tillæg til miljøgodkendelse afgjort den 21. september 2017

I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune er det Svendborg Kommune, der er myndighed for husdyrbruget og som gennemfører revurderingen.

Vi behandler revurderingen efter husdyrbrugloven. En revurdering betyder, at kommunen skal vurderer hvorvidt husdyrbruget med sine gældende vilkår fortsat lever op til de lovbestemte krav for anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, genekriterier for lugt, ammoniak depositionskrav til kategori 1 og kategori 2 natur, samdrift og overholdelse af de gældende vilkår. I sin udarbejdelse at revurderinger tager Svendborg Kommune udgangspunkt de meddelte afgørelser på ejendommen samt ansøgers supplerende oplysninger.

Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger eller ønsker du at få fremsendt udkastet til afgørelse, når det er udarbejdet, skal du sende dem skriftligt til: 

  • E-mail landbrug@svendborg.dk eller
  • Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.

Spørgsmål, bemærkninger eller anmodning om at få udkastet tilsendt skal modtages senest 19. november 2024.

På baggrund af den indledende annoncering udarbejder Svendborg Kommune et udkast til afgørelsen, som sendes i høring til ejer af husdyrbruget og enhver, som har bedt om at få udkastet tilsendt. Svendborg Kommune træffer herefter afgørelse, og kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen. Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg Kommunes hjemmeside. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at indsende en klage over kommunens afgørelse.

 

Behandling af persondata

Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.

Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon: 24603370.