Kvalitetsstandard for udlevering og returnering af hjælpemidler
Hvad dækker hjælpen?
- Du skal, som udgangspunkt, selv afhente og returnere mindre hjælpemidler. Udlevering og returnering af hjælpemidler foregår på Hjælpemiddeldepotet.
- Større hjælpemidler kan leveres af Hjælpemiddeldepotet, til dit hjem.
- Det forventes, at du eller andre er til stede i hjemmet ved levering og afhentning af hjælpemidler.
- Du er ansvarlig for omrokering af møbler med henblik på at få plads til hjælpemidlerne.
Hjælpemidler afhentes på Hjælpemiddeldepotet, Tipsvænget 19D, første kommende hverdag efter aftale.
Brugte hjælpemidler kan afleveres på Hjælpemiddeldepotet.
Hjælpemiddeldepotet på Tipsvænget 19 D har åbent fra kl. 9.00 - 13.30 på mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt torsdag til kl. 17.00.
Sagsbehandlingstid
Kørsel af hjælpemidler sker på ugentlige kørselsdage.
Lovgrundlag
Hjælpemidler & Hverdagsteknologi bevilger hjælpemidler efter lov om social service § 112 og § 113 stk. 5.