Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Kvalitetsstandard for gæsteboliger

Hvilke behov dækker ydelsen?

  • Behov for aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • Tæt pleje og omsorg til borgere, der af sociale årsager har brug for dette
  • Ophold til borgere som er færdigbehandlet på sygehuset, som kan have glæde af et ophold med rehabiliterende sigte inden flytning til eget hjem
  • Hjælp til borgere i en akut situation, som kræver tæt pleje og omsorg, men ikke kræver behandling på sygehus
  • Pleje til borgere, der er døende og som ikke ønsker at dø i eget hjem eller på sygehus/ hospicer.

Ydelsens omfang

Opholdet i gæstebolig kan vare fra få dage og op til ca. 3 uger. Der evalueres på opholdet, og ved behov kan perioden forlænges, hvis det er muligt.

Hvad skal du selv sørge for?

Du skal have dit eget tøj med, samt toiletartikler og medicin. Hvis det er relevant, medbringes også personligt bevilgede hjælpemidler.

Hvad ydelsen koster for dig og hvad betalingen dækker?

Der opkræves betaling for forplejning under opholdet. Der opkræves ikke husleje. Prisen kan være forskellig afhængig af dit behov og din situation. Du skal afholde udgifter til transport til og fra gæsteopholdet.

Aktiviteter, der kan være en del af opholdet

  • Total pleje
  • Vask af tøj
  • Rengøring
  • Mad og drikke
  • Aktivering og træning
  • Rehabilitering

Visitation til gæstebolig

Alle kan kontakte visitator. I samråd med borgeren og samarbejdspartnere afgør visitator efter en konkret individuel vurdering, hvilket tilbud der kan/ skal gives.

Valgmuligheder for borgeren

Ved løsning af opgaver i hjemmet gælder reglerne om frit valg med hensyn til leverandør.

Kommunen råder over gæstepladser følgende steder:

  • Ådalen Plejecenter
  • Hesselager Plejecenter
  • Stenstrup Plejecenter
  • Caroline Amalie Plejecenter
  • Bryghuset Plejecenter
  • Vindeby Pilevej Plejecenter
  • Munkevænget
  • Aldersro

Særlige forhold vedrørende venteliste og valgmuligheder

Hvis du er færdigbehandlet på sygehuset og er visiteret til gæsteophold, skal du tage imod den først tilbudte plads, uanset beliggenhed. Opholder du dig i gæstebolig, imens du venter på en anden bolig, skal du modtage den første bolig, der anvises i den visiterede boligkategori. Du kan efterfølgende fortsat stå på venteliste til den ønskede bolig, men skal så påregne fornyet indskud ved boligskift.

Sagsbehandlingstid

  • At aflastning ved akut behov kan iværksættes straks
  • At opholdet i gæstebolig, hvor det er muligt, er med til at forbedre borgerens fysiske og psykiske funktionsevne
  • At borgere og pårørende bliver og oplever sig velinformerede om gæsteopholdets tilbud og betaling for opholdet.

Ansøg om støtte

På vores hjemmeside har vi mange muligheder for selvbetjening, når du har brug for hjælp.

Du kan finde kontaktoplysninger og læse mere om muligheder for hjælp og støtte på: www.svendborg.dk/aeldre

Hvis du ikke har mulighed for at søge information på vores hjemmeside, er du velkommen til at kontakte Myndighedsafdelingen på tlf. 62 23 40 00.

Lovgrundlag

Lovgrundlag for aflastning og afløsning findes i Lov om Social Service § 83 og 84.