Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Børne- og ungerådgivere søges til Familieafdelingens Ungeteam

Brænder du for børn, unge og familier i udsatte positioner, har du stor socialfaglig viden om børn og unge, er du vild med systematisk socialfagligt arbejde og koordinerende sagsbehandling generelt, har du et mindset, der altid tænker inddragelse, og har du fokus på tæt samarbejde på tværs, så er Svendborg et sted for dig.

Familieafdelingen har oprustet og søger to erfarne og fagligt velfunderede Børne- og Ungerådgivere til faste stillinger i vores Ungeteam pr. 1. november.

Om jobbet:
I Svendborg er vi stolte af at gå hele vejen i én enhed. Udfører (Center for Børn, unge og familier) og myndighed (Familieafdelingen) er i 2023 blevet en samlet afdeling på forskellige lokationer under en samlet ledelse.
Vi er stålsatte på at arbejde sammen, hvilket bl.a. ses i vores Strategiplan for Familie, Børn og Unge og i Svendborg Kommunes Børn- og Ungepolitik.
Stålsatheden i samarbejdet mener vi - således bliver det også et krav til dig og dit mindset!

Vores fælles faglige fokus er, at vi sammen skal løfte området fagligt, tværfagligt og organisatorisk sammen med vores gode kolleger på kryds og tværs. Vi har og skal alle have et fast og dedikeret blik på lovmedholdelighed ift. Barnets Lov, inddragelse og systematik i arbejdet med vores børn, unge og familier.

Ungeteamet er placeret i Ungekontakten. Ungekontakten er et samlet og fagligt spændende hus, som består af UU Sydfyn, Jobcenterets Ungeteam, Socialafdelingen Myndighed Unge, SSP, samt vores nu fuldt implementerede projekt ”En Fremstrakt Hånd” herunder Åben Anonym Rådgivning.
I Ungeteamet arbejder vi med børn og unge i alderen 12-18(22) år.

Ungeteamet består af i alt 14 medarbejdere. Hver dag har vi et meget engageret og dedikeret fokus på de unge, der er i vores målgruppe. Vi har fokus på inddragelse generelt, det private netværk, det professionelle netværk og alle vores gode civilsamfundsindsatser.

Vi understøtter unges liv i almenområdet, unges uddannelse, selvstændighed og job. Vi arbejder målrettet med overgange, og vi er forpligtet på et tæt samarbejde med almen, som vi har systematiseret, og hele tiden arbejder med at gøre endnu bedre.
Overgangsarbejdet på alle niveauer i den unges liv er højt prioriteret, og er et vigtigt myndighedsarbejde, som vi er koordinatorer for.
Vores unge og deres familier skal opleve vores arbejde som smidigt, gennemsigtigt og enkelt at forstå.

Ingen kan alt, men du har erfaring med og arbejder med følgende:

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har sat dig godt ind i Barnets Lov. Du har lyst til, og er nysgerrig på at arbejde med de problemstillinger, som unge og deres familier i udsatte positioner står med. Mindsettet er inddragende og du ved, at netværket ofte finder de bedste løsninger.
Du er selvstændig, samtidig er du vild med at arbejde sammen med teamet. Du ved, at du er afhængig af dine gode samarbejdspartnere. Du tør sætte dagsordenen og tage sags- og mødeledelse på dig. Du skriver kort, godt og tydeligt. Du er struktureret i dit arbejde og du kender ICS og DUBU.
Derudover er du et sjovt, varmt og ordentligt menneske med gode relationskompetencer og en anerkendende syn på dine medmennesker.

Om os:

Familieafdelingen er en afdeling på ca. 65 medarbejdere. Familieafdelingen består, ud over Ungeteamet, af et administrationsteam, et team af fremskudte socialrådgivere, et modtagelsesteam, et børneteam, et specialteam og et familieplejeteam.
Familieafdelingen har et højt fagligt niveau, og en ledelse, der er meget tæt på hinanden.

Vi tilbyder:

  • Et skønt team, der glæder sig til samarbejdet med dig.
  • Et team, hvor der er stor omsorg for hinanden.
  • Et team, hvor kollegagruppen har højt til loftet, stor forskellighed, er uhøjtidelige – men arbejder godt og tæt sammen.
  • En travl arbejdsplads, der prioriterer et godt arbejdsmiljø, psykologisk tryghed, faglig sparring og ikke mindst et godt humør.
  • En afdeling, der tør gå andre og nye veje i løsningen af kerneopgaven
  • Ekstern supervision og ugentlige teammøder med faglig sparring fra kolleger og teamleder.

Synes du ovenstående er meningsfyldt og spændende, så SØG.

Hvis du vil høre mere om stillingerne, så kontakt:

Mette Pedersen, Teamleder Ungeteamet: 29215466

Løn og ansættelse

Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler den 27. september

Ansættelse iht. gældende overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn,

herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.

”HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til

stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og

Ungedirektøren"

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu