Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Dagtilbudschef til Svendborg Kommune

Bliv dagtilbudschef og skab fremtidens fællesskaber for børn i Svendborg?

Vi søger en dagtilbudschef, der er passioneret omkring børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, og som besidder den nødvendige vedholdenhed til at realisere de principper, der fremgår af den nye Børne- og Ungepolitik.

Vi lægger vægt på dig som menneske og de værdier, du leder med – værdier som tillid, ordentlighed, pragmatisme og faglighed. Din personlighed og ledelsesstil skal kunne skabe engagement og fremme en kultur, hvor naturlige og gode relationer er i centrum. Du har omfattende erfaring med tværfagligt og tværorganisatorisk arbejde og fungerer som en rollemodel, der leder an i samarbejde på tværs af den kommunale organisation. Du har et skarpt blik for fremtidige behov og spiller en central rolle i udviklingen af engagerede fællesskaber.

Din evne til at navigere i åbne processer med en nysgerrig tilgang til nye perspektiver er afgørende, og du er dygtig til at definere overordnede rammer og retninger. Vi søger en kompetent chef, der i samarbejde med lederne kan sikre en fælles faglig retning, sammenhængskraft og stærk ledelse i organisationen.

Og fundamentet er på plads. Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har i år vedtaget en ambitiøs Børne- og Ungepolitik. Denne politik er udarbejdet på baggrund af en omfattende og inkluderende dialog med børn og unge samt de mange aktører, der bidrager til at forme rammerne omkring dem – herunder forældre, medarbejdere, ledere og politikere. I samarbejde med en række forskere har disse aktører evalueret og beskrevet den nuværende situation – vores fælles udgangspunkt – og de har samtidig bidraget med forslag til løsninger – vores fælles fremtid.

Se Børne- og Ungepolitikken her


Yderligere oplysninger

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvendelse kan rettes til:
Direktør Jonas Wittendorff på telefon 2348 0921 og Partner i Aaberg+ Bettina Høst på telefon 7199 1141.

Læs mere i Stillings- og personprofil for dagtilbudschef 2024

Læs mere i Bilag 1 vision_mission_og_faelles_paedagogisk_grundlag

Frist

Mandag den 30. september 2024, kl. 8:30.

Søg stillingen online via Aaberg+ her

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu