Har du lyst til en fleksibel uddannelse som social- og sundhedshjælper på Tåsinge Plejecenter?

SSB - Ældre - hænder

Svendborg kommune søger dig som er ufaglært og drømmer om at udvikle sundhedsfaglige kompetencer. Nu kan du blive en del af fremtidens sundhedsfaglige medarbejdere med den nye Fleksible Social og Sundhedshjælper uddannelse (FSSH).

Drømmer du om at blive social- og sundhedshjælper, selvom du er ufaglært? Med FSSH kan du lære gennem praksis uden lektier og få en uddannelse, der passer til din hverdag. Du kan udvikle dig, i dit eget tempo, i løbet af 2 år, samtidig med at du bevarer tilknytningen til din arbejdsplads. Hvis det lyder som noget for dig, er FSSH måske den rette vej.

Om Uddannelsen – Din fleksible vej til SSH

• Den fleksible Social- og Sundhedsuddannelse varer to år, og giver dig en unik mulighed for at kombinere uddannelse og beskæftigelse. Den er til dig, som har brug for et fleksibelt forløb, der tager hensyn til din livssituation.

• Uddannelsen består af 5 Uddannelsesperioder, hvor ugerne er planlagt med 2 dages skoleundervisning, og 3 dages beskæftigelse - derudover er der ingen lektier i uddannelsesperioderne. Skoledagene ligger på mandage og tirsdage kl. 8 - 15:24, desuden er der fast sparring fra skolen i hybride læringsrum på torsdage kl. 13 - 14.30.

• Mellem uddannelsesperioderne, er der længere mellemliggende perioder med beskæftigelse, så du hele tiden kan anvende din nye viden i praksis.

• Som FSSH er du tilknyttet en mentor under beskæftigelsen, som vil hjælpe dig med at koble teori med praksis, og understøtte dig i din personlige og sundhedsfaglige udvikling.

Om dig

Vi ønsker at du:

• Har erfaring som ufaglært inden for social- og sundhedsområdet, og er motiveret for at tage en faglig uddannelse indenfor pleje / omsorg.

• Ønsker at skabe en karriere, hvor du gør en reel forskel, i hver enkelt borgers liv.

• Kan se dig selv i et fleksibelt uddannelsesforløb, og derfor søger et forløb med hyppig vekslen mellem uddannelse og beskæftigelse, der passer til dine behov og din hverdag.

• Har lyst til faglige udfordringer og læring.

Under uddannelse som FSSH

Som FSSH under uddannelse vil du være ansat i hjemmeplejen eller på et plejecenter i Svendborg kommune.

Det er her, alle dine beskæftigelsesperioder vil finde sted. Dette betyder, at du bliver en integreret del af arbejdsfællesskabet i den pågældende sektion eller plejecenter.

Den faste tilknytning bidrager til at skabe et trygt og praksisnært uddannelsesmiljø, som understøtter din udvikling gennem hele uddannelsesforløbet.

Således er der også mulighed for, at opbygge stærke relationer og samarbejde med dine kollegaer i teamet.

Ældreområdet i Svendborg Kommune

Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.

Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med, at møde det enkelte menneske med værdighed.

Vi insisterer på at skabe de bedste rammer, for at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har høje forventninger til dig, og din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder for.

Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kollegaer at dele hverdagen med.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi tilbyder en stilling på 37 timer. pr. uge.

Uddannelsen starter den 24.02.2025.

Ansøgningsfrist 30.01.2025.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske

Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder

Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med

teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt

fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et

attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til

Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere

Fyns andenstørste kommune.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu