Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Hjemmesygepleje Vest søger praksisnær klinisk vejleder

Vi søger dig, som sygeplejerske med funktion som praksisnær klinisk vejleder i Hjemmesygeplejen Vest


Stillingsbetegnelse:

Vil du være med til at sikre rekruttering af dine fremtidige kollegaer, så send en ansøgning.

Du ønsker at blive ansat pr. 01.11.24 i dagvagt med weekendvagt hver 4. uge.

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.

Du vil som praksisnær klinisk vejleder varetage funktionen 4 dage ugentligt.

1 dag ugentlig arbejdes som primærsygeplejerske med vanlige opgaver og i ferieperioder og i perioder hvor der er få studerende, deltages mere i driften.

Hvem er vi:

Vi er godt 30 sygeplejersker, som er blandede i forhold til alder og erfaring. Til sammen har vi en bred og høj faglighed, hvor alle er gode til at byde ind, stå sammen, løfte i flok og sparre med hinanden. I sygeplejen er der forskellige specialistfunktioner indenfor blandt andet sår, palliation, telemedicin og mentor for nyansatte kolleger. Vores gode samarbejde er baseret på åbenhed, god humor og tryghed, som prioriteres højt.

I hjemmeplejen arbejdes med selvkoordinerende teams med afsæt i personcentreret omsorg, der er et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen og sygeplejen. Et omdrejningspunkt for det tværfaglige samarbejde er ”tidlig opsporing af begyndende sygdom”, hvor sygeplejerskerne spiller en helt central rolle ved at understøtte og udvikle sosu-medarbejdernes faglighed gennem deres reflekterende og faciliterende rolle.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsdag med høj grad af selvstændigt ansvar og faglige udfordringer
  • En kommunal sygepleje i udvikling, med øget kompleksitet i sygeplejeopgaverne. Hvor der arbejdes målrettet med Tidlig Opsporing, forebyggelse og selvkoordinerende teams.
  • Møder og undervisning ad hoc i sektionen via egne specialister og tværfaglige partnere.
  • Refleksionsmøder med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Et godt og udviklende arbejdsmiljø med indflydelse.
  • En arbejdsplads der vægter trivsel højt og med godt socialt fællesskab

Vi ønsker en kollega; som

  • har autorisation som sygeplejerske og har kørekort.
  • Gerne har nogle års erfaring som sygeplejerske.
  • har faglige kompetencer til at fungere som tovholder i forløb hos borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, terminale/døende borgere samt borgere med sparsomme ressourcer.
  • har rutine i håndteringen af akutte borgere med komplekse og forskelligartede problemstillinger.
  • kan arbejde struktureret, målrettet og er i stand til at bevare overblikket med afsæt i det kliniske lederskab.
  • har viden om og kan arbejde med tidlig opsporing, ISBAR og TOBS-vurderinger
  • kan opbygge relationer, udvise tillid og åbenhed
  • samarbejde på tværs med kommunens øvrige samarbejdspartnere.
  • har gode pædagogiske / kommunikative evner, og en anerkendende og positiv tilgang til nye udfordringer og projekter.
  • kan planlægge og lede sygepleje selvstændigt, samt facilitere sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på rehabilitering.
  • kan anvende IT. Vi benytter omsorgsprogrammet Nexus som dokumentations- og kommunikationsredskab.

Hvem er du ift. Rollen som praksisnær klinisk vejleder:

  • Du har evt. et diplommodul i klinisk vejledning eller ønsker at erhverve dig en.
  • Du kan lide administrativt arbejde, tilrettelægge gode forløb og sikre, at den studerende føler sig velkommen forud for start og under forløbet.
  • Du vil, med din gode fremtoning, være med til at sikre rekrutteringen fremadrettet af vores nye kollegaer.
  • Du vil klæde de studerende fagligt på via dine pædagogiske evner.
  • Du har lysten til at skabe et godt lærings- og udviklingsmiljø.
  • Du faciliterer fælles refleksion
  • Du har fokus på løbende vedledning, sparring og feedback.

Om rollen som praksisnær klinisk vejleder

Vi har studerende i 1., 2.,3.,4. og 6. semesters praktik fra august til juni.

  • Du får sparring med 3 andre kliniske vejledere i kommunen og deltager i lokale netværksmøder med UCL.
  • Du varetager funktionen 4 dage ugentlig og har det overordnet ansvar for de studerende i samarbejde med sektionslederen og uddannelsesleder.
  • Du har et tæt samarbejde med planlæggerne og sektionslederen.
  • Du lever op til stillings- og funktionsbeskrivelsen for Primærsygeplejerske med tillæg for funktionen praksisnær klinisk vejleder.

Stillings- og funktionsbeskrivelse, kan eftersendes ved ønske.

Svendborg kommune

Er en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner, og store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier om helhed i opgaveløsningen med borgeren i centrum, fokus på læring, udvikling og trivsel, findes ikke kun på papiret, vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og med tillæg for klinisk vejlederfunktion.

Der skal forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lone Lauritsen 62234416

Ansøgningsfrist d. 22.09.24

Ansættelsessamtaler afholdes uge 39 2024

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu