Sektion Hømarken søger SOSU-hjælper 37 timer eller efter aftale dagvagt - Barselsvikariat

SSB - Ældre - mandlig beboer og ansat

Sektion Hømarken søger SOSU-hjælper til barselsvikariat dagvagt på 1 år. Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale og med vagt hver 2. weekend.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest muligt.

Sektion Hømarken er en udekørende hjemmeplejesektion med både land og by. Vi dækker det område omkring Byskoven og Byparken, som områdekontoret ligger i.

Derudover dækker vi mod øst Marslevvej og Solsikkevej samt landdistriktet Skårup.

Vi stiller el-cykler til rådighed samt bil ved længere ture. Det er derfor en fordel, at du har B-kørekort.

Sektion Hømarken bestå af ca. 55 medarbejdere (SSH og SSA), som både dag og aften hjælper/støtter mange forskellige borger i eget hjem.

Vi tilbyder:
- et meningsfuldt arbejde, hvor der er stor værdi på borgeren i centrum
- et selvstændigt arbejde med ansvar og faglige udfordringer
- stort fokus på tværfagligt samarbejde
- tæt samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
- mange forskellige sygeplejefaglige opgaver
- gode kolleger, som har fokus på arbejdsmiljøet
- frihed under ansvar

Til gengæld forventer vi, at du:
- er stabil, loyal og engageret medarbejder
- har stærke samarbejdsevner
- har lyst til faglige udfordringer og læring
- trives i en hektisk hverdag
- bidrager til god trivsel og godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anette Green Nielsen på tlf. 2488 6808.

Samtaler afvikles løbende.

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu