Vestermarkskolen søger en engageret lærer med linjefag i fysik/kemi samt håndværk og design til skolens børne- og ungemiljø
Tænder du på kemiske reaktioner, og har du lyst til at støtte eleverne i teknologiforståelse og fysik/kemi? Så kan du få dine lærerdrømme opfyldt på Vestermarkskolen!
På Vestermarkskolen søger vi en dygtig og engageret lærer, der har lyst til at undervise i fysik/kemi, håndværk og design samt teknologiforståelse i skolens børne- og ungemiljø. Du skal have fysik/kemi og håndværk og design som linjefag. Vi ønsker at løfte eleverne fagligt, socialt og personligt. Derfor er det vigtigt, at du som kommende lærer på skolen har en stærk pædagogisk profil, der bl.a. gennem differentiering og inddragelse har blik for elevernes behov i de mangfoldige læringsmiljøer.
Om skolen
Vestermarkskolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vores vision er, at på Vestermarkskolen lykkes alle børn. Skolens mangfoldige læringsmiljøer tilbyder bl.a. en erhvervsklasse, holddeling og et ressourcecenter, der understøtter mulighederne for at skabe et læringsmiljø, der imødekommer elevernes behov. Vestermarkskolen er en unik organisation med en professionel, engageret og omsorgsfuld personalegruppe, der hver dag tilgodeser børns brede, demokratiske dannelse, læring og trivsel. Vores vision er, at Vestermarkskolen er et sted, hvor alle børn lykkes, og at de udfordres på deres viden, kreativitet og nysgerrighed. Vi har en grundlæggende ambition om, at skolen både nu og i fremtiden skal være et stort aktiv og tilvalg for børn og familier i lokalområdet.
Overordnet vil du bl.a. have følgende opgaver:
- Undervisning i fysik/kemi i ungemiljøet
- Praktisk-musiske fag på 8. årgang (prøvefag)
- Undervisning i håndværk og design i både børne- og ungemiljø
Vi forventer, at du:
- Deler skolens værdi om, at alle børn og unge skal lykkes
- Har lysten og kompetencerne til at arbejde med elever i en mangfoldig hverdag
- Bidrager aktivt til det kollegiale samarbejde med fokus på elevernes trivsel og læring
- Er en teamplayer med en positiv og anerkendende tilgang og et godt humør
- Har lyst til at indgå i tværfaglige samarbejder og forældresamarbejde
- Har indsigt i ordblindhed og brugen af læse-/skriveteknologier
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Nicolai Stourgaard Skibdal på 51344691 eller afdelingsleder Simon Krogh-Nielsen på 20312694.
Kandidater udvælges og indkaldes til samtale tirsdag den 22. april.
Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise en tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.