Vil du være med til at sikre rene og indbydende havnefaciliteter for sommerens mange gæster på Skarø og Drejø?

ALLE - glade kollegaer ved Svendborg bogstaver

Hver arbejdsdag starter med en sejltur med færgen til eller mellem øerne, afhængigt af din bopæl.

Vi søger en ansvarsbevidst og serviceminded kollega, der først og fremmest vil stå for rengøring og vedligeholdelse af havnenes faciliteter – herunder toiletter, badefaciliteter, opholdsarealer og affaldshåndtering. Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, er struktureret og har øje for detaljerne, så havnens gæster altid møder rene og velholdte omgivelser.

Din primære opgave:
Daglig rengøring og vedligeholdelse af toiletter, badefaciliteter og øvrige fællesarealer – både ude og inde

Andre opgaver kan inkludere:
Assistere lystsejlere med at finde plads i havnen
Tilsyn med havnens installationer (el, vand m.v.)
Vejlede gæster i betaling af havnepenge
Besvare spørgsmål og fungere som lokal vært/turistguide

Arbejdstid og ansættelsesforhold:
Periode: 15. juni – 15. august 2025

Arbejdstid: Fuldtidsstilling, fordelt på 3 arbejdsdage den ene uge og 4 dage den næste

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Du vil arbejde selvstændigt, men i tæt dialog med personalet på havnekontoret og håndværkerteamet på Svendborg Havn.

Interesseret?
Ansøgningsfrist: 19. marts 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 14
Spørgsmål? Kontakt Svendborg Havn på tlf.: 62 23 30 80

Om Svendborg Havn, Færge- og Sundfart:

Svendborg Havn er kommunens maritime afdeling og består af Svendborg Gæstehavn, to lystbådehavne, tre ø-havne, seks anløbsbroer i Svendborg Sund samt færgerne Højestene, Hjortøboen og veteranskibet M/S Helge.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu