Ny ansøgningsrunde for vedvarende energi
Svendborg Kommune indkalder ansøgninger for etablering af vindmølle- og hybridprojekter. Fristen udløber den 31. januar 2025.
NyhedKommunalbestyrelsen har 26. november 2024 besluttet at igangsætte en ny ansøgningsrunde for vedvarende energianlæg i Svendborg Kommune.
Der kan søges om vindmølle- og hybridprojekter, der kombinerer vindmøller og solceller.
Fristen for ansøgningsrunden er den 31. januar 2025.
Ansøgningsrunden er en del af kommunens ambition om at opnå en 100% omstilling til vedvarende energi inden 2040.
Alle opstillere af vindmøller og solcelleanlæg skal indbetale et beløb til en kommunal grøn pulje, som har til formål at støtte projekter, der afhjælper gener fra vedvarende energianlæg for de nærmeste naboer, grønne tiltag eller landskabelige, kulturelle og rekreative formål.
Læs referat og bilag fra kommunalbestyrelsens møde her (punkt 8).