Databeskyttelse og GDPR

I vores arbejde behandler vi løbende personoplysninger. Læs mere om, hvordan vi håndterer personoplysninger i vores arbejde i Svendborg Kommune.

Vi passer på dine data

Når Svendborg Kommune behandler dine oplysninger har vi stort fokus på, at oplysningerne behandles sikkert.

Vi har brug for personlige oplysninger om dig, som borger, for at kunne yde en høj kommunal service. Dette gælder informationer om både borgere, foreninger, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere.

Svendborg Kommune er dataansvarlig for alle informationer, der indhentes.

Hvilke oplysninger indhenter kommunen om mig?

Vi indhenter kun de oplysninger, der er relevante for din sag. De fleste oplysninger om dig, indhenter vi gennem andre offentlige registre, såsom CPR-registret, SKAT, BBR og Det Digitale Motorregister.

Hvis vi indsamler eller modtager oplysninger om dig fra andre, får du normalt besked om det, når vi behandler den sag, som oplysningerne indgår i.

Hvorfor skal kommunen indhente oplysninger om mig?

Vi indhenter dine personlige oplysninger for at kunne:

  • behandle din henvendelse til Svendborg Kommune
  • opnå en effektiv behandling af henvendelser og holde styr på, hvilke henvendelser der er behandlet, herunder til brug for fremsøgning af tidligere praksis.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.

Hvor og hvordan indhenter kommunen mine oplysninger?

Vi kan hente mange informationer fra offentlige myndigheder eller fælles registre, så som indkomstoplysninger, SKAT, BBR mv. Andre informationer beder vi dig om at oplyse, når du eksempelvis ansøger om en ydelse eller en service.

Du har altid ret til at få at vide, hvorfra vi henter oplysninger om dig i forbindelse med behandlingen af din sag i kommunen. Du får oplysningerne fra det fagområde, hvori din sag behandles.

Hvor længe gemmer kommunen mine oplysninger?

Vi sletter dine personlige oplysninger, når de ikke længere er nødvendige for, at vi kan udføre vores arbejde. 

Når vi indhenter personlige oplysninger om dig og gemmer dem i forbindelse med vores arbejde, er der forskellige retningslinjer for, hvor længe vi gemmer dine oplysninger. Det varierer, alt efter om det drejer sig om eksempelvis en sag i Jobcentret, en byggesag eller en jobansøgning.

Inden for visse fagområder skal vi aflevere dine sager og informationer til Rigsarkivet, inden vi må slette dem. Det reguleres af arkivloven.

Hvordan sikrer kommunen at mine oplysninger ikke deles med andre?

Al vores kommunikation til borgere foregår via Digital Post og sikre postkasser, hvor alle mails krypteres, så de ikke kan læses af fremmede.

I de selvbetjeningsløsninger, hvor der er personfølsomme data inkluderet, skal du som borger logge på med Mit ID for at sikkerheden kan opretholdes.

Vi anbefaler, at al kommunikation med og til kommunen foregår via Digital Post. 

Du kan dog støde på formularer eller selvbetjeningsløsninger, der ikke er koblet op med Mit ID. Her har vi vurderet at kommunikationen ikke indeholder personfølsomme data, og derfor er behovet for sikkerhed ikke så stort.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
    I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder her.

Svendborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte Svendborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO), hvis du har spørgsmål om dine rettigheder:

David Ulrik Kristiansen
dbr@svendborg.dk
Tlf. 43 14 09 41

Du kan desuden læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder her

Databeskyttelsesrådgiverens opgave

Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave at tilse, at kommunen lever op til databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesrådgiveren er i sin funktion en uvildig instans, der ikke refererer til administrationen. Rådgiveren bistår i samarbejde med kommunens jurister med råd og vejledning til fagområderne om lovlig, god og sikker håndtering af persondata.