Få hjælp af vores borgerrådgiver
Hvis du er utilfreds med kommunens behandling af din sag, kan du få hjælp af vores borgerrådgiver.
Brug borgerrådgiveren
Vores borgerrådgiver er en uvildig person, som er ansat af Kommunalbestyrelsen og uafhængig af kommunens forvaltninger
Borgerrådgiveren fungerer som en klageindsats, en tilsynsmyndighed og en intern konsulent i kommunen, og er ansat til at styrke borgerens retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med
- at vejlede dig til at forstå afgørelser fra kommunen
- at forstå breve og mails fra kommunen
- at finde vej i den kommunale organisation, hvis du f.eks er i tvivl om hvor du skal henvende dig med dit spørgsmål
- at hjælpe dig med om der kan klages over en given afgørelse og hvem der i givet fald kan klages til
- at behandle klager over kommunens sagsbehandlingstid, personalets optræden, m.m.
- at hjælpe dig med at forberede dig til en samtale i kommunen og efterfølgende hjælpe med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen
- at skabe dialog mellem borger og kommune.
Alle med tilknytning til kommunen kan få hjælp
Du kan få hjælp af vores borgerrådgiver, hvis du enten:
- er borger i Svendborg Kommune
- repræsenterer en forening i kommunen
- ejer en virksomhed i kommunen
Det er et krav, at du har en individuel og væsentlig interesse i den sag du henvender dig om. Hvis der er forhold, som berører en bredere kreds af borgere, kan enhver der er væsentligt berørt af forholdet, kontakte borgerrådgiveren.