Bæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategien synliggør vores indsatser på det strategiske niveau og rummer vores fokus på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
Sådan arbejder vi med målene
Vi har fokus på:
- det vi gør,
- det vi vil gøre,
- hvordan vi følger op,
- det borgere, virksomheder og foreninger selv kan gøre, og
- planer, politikker og strategier, der er med til at realisere verdensmålene
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Svendborg har en bærende vision om det gode liv for alle borgere. Sundhed og trivsel er en af
byggestenene for den vision, da oplevelsen af at have det godt, er tæt forbundet med vores
fysiske, psykiske og sociale sundhed.
Det gør vi:
Cigaretter og rusmidler
- Der er indført røgfri arbejdstid for alle medarbejdere.
- Der tilbydes rygestopforløb for borgere og medarbejdere.
- Der er etableret et fagligt netværk mellem kommune og ungdomsuddannelser med særligt fokus på forebyggelse af rusmidler
Mental sundhed og bevægelse
- Der er fokus på at styrke børn og unges mentale sundhed via forældre- og familieforberedelse i sundhedsplejen, sundhedspædagogiske aktiviteter i skole, ressourceindsats i børnehuse og dagplejegrupper, åben anonym rådgivning m.m.
- Alle folkeskoler er idrætsskoler (alle skoleklasser 0-6. klasse har seks lektioners
idræt om ugen). - Indsats på dagtilbudsområdet (bevægelse, kropsbevidsthed og motorisk udvikling).
- Naturens sundhedsfremmende gevinster udnyttes ved at bruge naturen som mødested og ramme for fællesskaber i forskellige sundhedsprojekter som ”Aktiv i naturen”, ”Sund i Naturen”, ”Bevæg dig for livet” og ”Vildmænd”.
- Der indgås aftaler med private lodsejere om etablering af stier og opholdsarealer, så mulighederne for aktiviteter i naturen øges.
Sygdomsforebyggelse
- Der arbejdes systematisk med forebyggelse af kroniske sygdomme.
- Den kommunale gadesygeplejerske arbejder forebyggende med særligt udsatte borgere.
Det vil vi gøre:
- Understøtte borgerne i at bruge egne ressourcer til at håndtere de udfordringer, der måtte komme i livet, både fysisk, psykisk og socialt.
- Tilbyde børn, unge og seniorer samt foreninger mange muligheder for at dyrke forskellige former for motion, bevægelse og friluftsliv.
- Sætte tidligt ind og forebygge, at borgerne udvikler dårlig fysisk og/eller mental sundhed.
- Skabe lighed i sundhed ved at tilpasse kommunens tilbud til den enkelte borger, i så høj grad det er muligt.
- Arbejde for røgfri skoletid i folkeskoler og på ungdomsuddannelserne.
- Styrke samarbejdet omkring forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug.
- Skabe muligheder for at borgerne kan indgå i fællesskaber og netværk, der skaber nærvær, forebygger ensomhed og kan rumme forskelligheder.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre
- Tilvælge bevægelse og motion i hverdagen.
- Fravælge cigaretter og rusmidler.
- Tage imod kommunale tilbud om eksempelvis genoptræning.
- Deltage i fællesskaber omkring eksempelvis interesser, sport og måltider.
- Deltage i tilbud til borgere med kroniske sygdomme i form af patientskoler i Sundhedshuset
Sådan følger vi op:
- Måler løbende på borgernes sundhed og trivsel i kommunen via:
- den nationale sundhedsprofil ”hvordan har du det?”, som gennemføres hvert fjerde år.
- kommunale undersøgelser som eksempelvis sundhedsplejens undersøgelser, børn- og ungesundhedsprofilen, FOKUS samt program for læringsledelse.
- Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 2019-2023 danner rammen om en række tværsektorielle målsætninger, som kommunen vil følge og arbejde ud fra, herunder:
- Forløbsprogrammer vedrørende kroniske sygdomme og røgfri fremtid.
- Samarbejder tæt med Svendborg Frivilligråd og Frivilligcentret.
Eksempler på politikker, planer og strategier, der er med til at realisere FN’s verdensmål 3:
- Bevægelsespolitik
- Frivilligpolitik
- Idrætspolitik
- Natur- og Friluftslivstrategi
- Politik for Socialt udsatte borgere
- Rusmiddelpolitik
- Sundhedspolitik
- Værdighedspolitik
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Svendborg Kommune arbejder med at skabe beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet for alle kommunens borgere. Det er vigtigt, at ingen borgere står uden for arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed for at bidrage til den økonomiske vækst.
Svendborg Kommune arbejder således målrettet med at skabe beskæftigelse til borgere med selvoplevet handicap samt at nedbringe antallet af unge, der ikke er i arbejde, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Der arbejdes løbende på at styrke tilknytningen til kommunens virksomheder gennem forenkling af erhvervsfremmesystemet, oplysning, vejledning og facilitering af netværk. Virksomhedernes bevidsthed om cirkulær økonomi skal øges, hvilket også vil skabe konkurrencefordele både nationalt og globalt.
Det gør vi:
- Beskæftigelse og bæredygtig vækst
- Tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen så mænd og kvinder får lige mulighed for at opnå de kompetencer, der skal til for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Tilrettelægger en virksomhedsrettet indsats i forhold til rekruttering og opkvalificering til brancher med gode beskæftigelsesmuligheder.
- Flere borgere med et selvoplevet handicap opnår beskæftigelse.
- Fremmer naturturisme gennem projekter og samarbejder med andre kommuner: ”Geopark Det Sydfynske Øhav”, ’Havørred Fyn’ og ”Bike Island 2020”.
Det vil vi gøre:
- Sikre at færrest mulige personer modtager passiv forsørgelse.
- Sikre at flere borgere med et selvoplevet handicap opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Reducere antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp, i forhold til året før. Herunder særligt
fokus på de psykisk sårbare unge. - Etablere afklaringstilbud for unge for at sikre, at de får en hurtigere afklaring af deres uddannelses-/beskæftigelsesmål.
- Skabe høj kvalitet i oplevelser og aktiviteter for turister.
- Gennem lokalt og tværkommunalt samarbejde vil vi styrke væksten i overnatninger hele året.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Købe lokalt fremstillede varer og dermed støtte den lokale vækst.
- Bakke op omkring lokale initiativer omkring innovation og iværksætteri.
- Oprette lærlingepladser til kommunens unge.
- Støtte beskæftigelsen ved at finde praktikpladser eller timer til udsatte ledige.
Sådan følger vi op:
- Følger udviklingen i antal modtagere på passiv forsørgelse.
- Følger udviklingen i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp.
- Følger udviklingen i overnatninger via VisitDanmarks kommunale overnatningsstatistik.
Eksempler på politikker, planer og strategier
der er med til at realisere FN’s verdensmål 8:
- Erhvervspolitik
- Handicappolitik
- Indkøbs- og Udbudspolitik
- Integrationspolitik
- Natur- og Friluftslivstrategi
- Politik for socialt udsatte
- Ungestrategi
- Beskæftigelsesplan
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Svendborg Kommune prioriterer offentlig transport, cykelstier og etableringen af landsbyklynger, som kan styrke infrastrukturen og bidrage til attraktive og mere bæredygtige lokalområder med kvalitet i boliger og friarealer. Arkitektoniske kvaliteter respekteres.
Kommunens bæredygtige bydel Tankefuld skal fortsat udvikles med fokus på fællesskab og miljø, alternativ energi, energibesparelser samt lokal afledning af regnvand. Svendborg Kommune tilskynder til bæredygtighed i virksomheder og landbrug gennem oplysning, og så vidt det er muligt gennem myndighedsarbejdet.
Det gør vi:
- Fokuserer på fortætning af byer samt udvikling af landsbyklynger.
- Ved udarbejdelse af miljøgodkendelser og miljøtilsyn, går vi i dialog med ejerne om, hvordan de kan blive mere bæredygtige (information om energirådgivning og energitilskud samt krav om regulering). På den måde sikrer vi, at forurening af luft, jord og vand begrænses.
Det vil vi gøre:
- Give virksomheder adgang til vejledning/services vedrørende grøn omstilling.
- Styrke virksomheders adgang til den ekspertviden og de tilbud, der findes i erhvervsfremmesystemet (ErhvervshusFyn og nationalt) samt i den private sektor.
- Være medarrangør på relevante kampagner/arrangementer omkring cirkulær økonomi målrettet
forskellige dele af erhvervslivet, således at det er nærværende og lokalt tilgængeligt.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Energioptimere bygninger.
- Udskifte oliefyr til mere miljøvenlige energikilder.
- Erstatte bilture med cykelture/offentlig transport.
- Udskifte benzin/dieselbiler med elbiler.
Sådan følger vi op
- Udarbejder årligt oversigt over resultater og indsatsområder.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 9:
- Arkitekturpolitik
- Erhvervspolitik
- Klima- og Energipolitik
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Svendborg Kommunes Planstrategi ’19 sætter fokus på byudvikling, lokalsamfund og fortsat øget bosætning i Svendborg.
Svendborg satser på social mangfoldighed og et alsidigt boligudbud fra små, billige boliger til specialboliger for borgere med særlige behov.
En effektiv kollektiv trafik såvel som specialkørsler, som tilgodeser blandt andet pensionister og handicappede, er med til at skabe et inkluderende og bæredygtigt samfund.
Kommunen har også ansvaret for en affaldsbehandling, hvor deponering og forbrænding af affald så vidt muligt undgås, og hvor affald i stedet skal udnyttes som en ressource.
Cittaslow er med til at fremhæve Svendborgs særlige kendetegn og styrker: naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer. Målet med Cittaslow er at øge livskvaliteten ved at arbejde for at fremme værdier, som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter.
Det gør vi:
- Har særlige kørselsordninger for skoleelever, pensionister og handicappede.
- Indtænker sundhed og trivsel i byudviklingsprojekter, kommuneplanlægning og borgerrettede indsatser.
- Har igangsat alment boligbyggeri seks forskellige steder i Svendborg By, ved Troense og i Stenstrup (fordi der i dag ikke findes ledige almene boliger i kommunen).
- Har udarbejdet ”Den boligsociale Helhedsplan 2018-21”, som dækker 7 boligområder i samarbejde med boligforeningerne SAB og BSB Svendborg samt Landsbyggefonden.
- I projektet ”Liv i min by” skabes mere plads til små grønne områder i den tætbebyggede by og havn.
- Har begrænsninger på den tid en bil må stå i tomgang (1 minut).
Det vil vi gøre:
- Stille krav om el eller anden ikke-fossil energikilde i udbud vedrørende buskørsel og specialkørsler.
- Sikre varierende bosætningsmuligheder i lokalområderne, som er et passende, varieret og fleksibelt udbud af boliger til borgere i alle aldre og i alle livssituationer.
- Forny det almene boligudbud med etablering af familieboliger og for eksempel seniorbofællesskaber.
- Styrke boligområdernes attraktion, både for nuværende og kommende beboere, i tæt dialog og
samarbejde med boligorganisationerne, og arbejde for at sikre en fælles indsats og retning for
boligsociale tiltag i de udsatte boligområder. - Bruge naturen til at skabe sunde rammer, som man kan være aktiv i og nyde alene eller i fællesskab med andre.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Engagere mig socialt og miljømæssigt i mit boligområde.
- Sortere affald til genanvendelse.
- Undlade at holde i tomgang.
- Udskifte benzin/dieselbiler med elbiler.
Sådan følger vi op:
- Vurderer behovet for nye typer af boliger, herunder almene boliger (ungdoms-, familie- og ældreboliger), samt beliggenheden heraf.
- Redegør for og revurderer de opstillede mål i samarbejde med boligorganisationerne i forbindelse med ansøgning om en ny Boligsocial Helhedsplan.
- Opgør andelen af borgerrettede indsatser, der anvender udearealet som arena.
- Følger udviklingen af Geoparken og dens selvstændige bæredygtighedsstrategi.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 11:
- Affaldspolitik
- Den Boligsociale Helhedsplan
- Boligstrategi
- Erhvervspolitik
- Klima- og Energipolitik
- Kommuneplan
- Planstrategi
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Madspild er et stort problem for samfundet, både etisk, miljømæssigt og økonomisk. Kommunen arbejder derfor målrettet med at reducere madspild. Det sker blandt andet via omlægning af kommunens køkkener til mere økologi. Øget brug af økologi fører ofte til øget brug af uforarbejdede råvarer og årstidens danske og lokale produkter, og spildet af råvarer og den færdige mad bliver mindre.
Svendborg Kommunes indkøbspraksis tager højde for levetidsomkostninger og ikke alene anskaffelsesprisen, og i stor udstrækning indkøbes miljøcertificerede produkter.
Kommunen har desuden fokus på minimering af affald og øget genanvendelse.
Det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000-område, og det er vigtigt at tage hensyn til naturen og sårbare arter for at opnå en bæredygtig livsstil og udvikling i naturturismen i Svendborg Kommune.
Det gør vi:
- Svendborg Kommunes kommunale leverandør af mad, Det Gode Madhus, affaldssorterer og har erhvervet Refood-mærket ved at indsamle madaffald og sende det til genanvendelse til f.eks. biodiesel.
- Via undervisning og pædagogiske aktiviteter gennemføres pilotprojekter om affaldssortering, så børn og unge opnår en øget viden og erfaring med sortering og genanvendelse af ressourcer.
- Har øget indsatsen for at kortlægge bygninger, der skal nedrives, for at undgå spredning af problematiske stoffer fra bygge- og anlægsaffaldet.
- Har etableret et internt møbellager, hvorfra de kommunale afdelinger og institutioner kan hente brugte møbler.
- Har opsat miljø- og bæredygtighedskrav i de aftaler, som indgås på større varekøbsområder, eksempelvis krav til:
- efterlevelse af emballage- og transportkrav,
- minimering af skadelige indholdsstoffer samt brug af genbrugsmaterialer (eks. plast),
- CSR - forankret i FN’s Global Compact (menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,
miljø og anti-korruption), og - arbejdsklausuler (ordentlige løn- og ansættelsesvilkår).
Det vil vi gøre:
- Indføre ny affaldsordning fra 2020 med mere sortering.
- Senest i 2022 skal 50 % af alt husholdningsaffald genanvendes (2017 = 37%).
- Reducere andelen af madspild i kommunale køkkener i forhold til 2019.
- Alle kommunale køkkener omlægges til økologi med det økologiske spisemærke til minimum bronze (30-60 % økologi).
- Stille krav til kemikalier, genanvendelighed, energieffektivitet og/eller miljøcertificering i
alle indkøbsaftaler. - Dele vores naturområder med offentligheden, og arbejde på at understøtte og udvikle
naturturisme i respekt for og i balance med naturen.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Mindske madspild.
- Sortere affald i flere fraktioner til genanvendelse.
- Spise mindre kød og mere af årstidens grønt og frugt.
- Købe flere lokale produkter.
- Købe varer med miljøcertifikat, f. eks. Svanen, Blomsten eller Øko-tex.
Sådan følger vi op:
- Danner et samlet overblik over de varekøbsområder, som vi håndterer for at følge op på, hvad der er indkøbt og opgøre, hvor stor en andel, der er bæredygtige indkøb.
- Offentliggør hvilke køkkener der er certificeret efter det økologiske spisemærke.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 12:
- Affaldspolitik
- Erhvervspolitik
- Indkøbs- og Udbudspolitik
- Klima- og Energipolitik
- Natur- og Friluftslivstrategi
Verdensmål 13: Klimaindsats
Når temperaturen på kloden stiger, medfører det ændringer i vejret, også i Svendborg Kommune. Der kommer blandt andet kraftigere og hyppigere regnskyl. Det giver problemer, når kloakkerne ikke har plads til at lede det væk. Så sker der overløb fra de enkelte brønde, bassiner og rensningsanlæg. Derfor skal vi tilpasse vores byer, veje m.v. til det mere ekstreme vejr og desuden sørge for at mindske den negative klimapåvirkning.
Samtidig skaber vand også liv - og især i byerne er der nogle muligheder for at udnytte
regnvandet som et aktiv og som et forskønnende element.
Det gør vi:
- For at beskytte eksisterende bygninger, tages der forholdsregler, så der ikke planlægges
bebyggelse i lave områder, hvor vandet nemt samler sig og skaber oversvømmelser. - Der er vedtaget en udviklingsplan for Svendborg Havn (’Fremtidens Havn’) inklusiv projektet ’Den Blå Kant’, som er med til at klimasikre Svendborg Havn, både for stormflod og for skybrud. Projektet ventes gennemført senest i 2040.
- I Kommuneplan 2017-2029 er udpeget lavbundsarealer og vådområder. De kan medvirke til at afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
- Sikrer at regnvand fra nye by-, bolig- og erhvervsområder, i udgangspunktet nedsives på grunden eller ledes til vandløb i stedet for til kloak. Mængderne skal samtidig minimeres, så derfor er der vedtaget maksimale befæstelsesgrader.
- Afholder arrangementer, som oplyser om, hvordan man selv kan håndtere regnvand på egen grund.
- Udarbejder årlige CO2-opgørelser på kommunalt virksomhedsniveau og på geografisk niveau.
- Har vedtaget en revideret klima- og energipolitik med en række indsatser, som skal medvirke
til at forebygge klimaforandringerne.
Det vil vi gøre:
- Dimensionere kloakanlæg større, så det er sjældnere, at kloakvand forurener jord og vand fordi det løber over i forbindelse med ekstremregn (må kun ske hvert 5./10. år afhængig af anlægstypen).
- Fokusere på lokal håndtering af regnvand (LHR).
- Genskabe mere naturlige afvandingsforhold i og opstrøms oversvømmelsestruede områder, så
der sker færre oversvømmelser nedstrøms. - Skabe små vådområder i byerne og åbne rørlagte vandløb og dermed få plads til regnen og
samtidig skabe en ny livgivende åre i byen. - Realisere dele af Grønt Danmarkskort gennem naturgenopretning, som vil kunne bidrage til
klimasikring. - Sikre at kommunen som virksomhed er 100 % omstillet til vedvarende energi (VE) i 2030.
- Sikre at kommunen som geografisk enhed er 100 % omstillet til vedvarende energi (VE) i 2040.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Aflede vand fra tage, terrasser og indkørsler til regnvandsbede og/eller faskiner.
- Projektere nybyggeri under hensyn til mulige oversvømmelser.
- Undlade for mange flisebelagte arealer.
- Plante træer.
Sådan følger vi op:
- Der følges op via forsikringsselskaberne. Skadesomkostningerne i forbindelse med
oversvømmelser indikerer problemets omfang. - Registrerer og følger mængden af vand, der bliver renset på renseanlæggene.
- Registrerer og følger antallet af overløb fra fælleskloak.
- Via årlig udarbejdelse af en CO2-reduktionsplan.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 13:
- Klima- og Energipolitik
- Natur- og Friluftslivstrategi
- Kommuneplan
- Spildevandsplan
Verdensmål 15: Livet på land
Naturen i Danmark er under pres. For at bevare en biologisk mangfoldighed er det nødvendigt at sikre og forbedre kvaliteten i de eksisterende naturområder og skabe større og mere sammenhængende naturområder. I Svendborg Kommune har vi værdifulde naturområder, men en stor del af vores naturområder er relativt små, artsfattige og ligger spredt. Sammenlignet med resten af Fyn og landet som helhed udgør de beskyttede naturtyper i Svendborg Kommune en mindre del af landskabet.
Faktuelt er der i Svendborg Kommune registreret 118 arter, som er truede eller sårbare.
Det gør vi:
- Gennemfører forbedringer for vandmiljøet i vandløb og søer.
- Arbejder på at etablere vådområder.
- Sikrer rensning af spildevandet.
- Sikrer pleje af naturarealer, udvider naturarealet og forbedrer levesteder for udvalgte arter.
- Bekæmper invasive arter på kommunale arealer.
- Har vedtaget strategi og handlingsplan for Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune
(2019-2030).
Det vil vi gøre:
- Sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet og en god naturtilstand (gunstig bevaringsstatus)
i vores Natura 2000-områder. - Øge biodiversiteten.
- Sikre god pleje af vores eksisterende naturområder og sikre levedygtige bestande af vores truede, sjældne eller på anden måde særlige arter.
- Skabe større sammenhængende naturområder og spredningsveje for dyr og planter gennem
frivillige aftaler med lodsejere. - Sikre mulighed for at oversvømmelsestruede, værdifulde naturområder kan flytte sig ind
i landet (f.eks.. Monnet). - Opretholde robuste bestande af de internationalt udpegede arter af ynglefugle og rastende trækfugle i Øhavet.
- Øge arealet med offentlig skov.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Undlade at bruge pesticider.
- Dyrke haver mere naturvenligt (kvasbunker, insektvenlige planter, vandhuller, lade græs gro, etc.).
- Etablere græsnings- og/eller høslætlaug.
- Undlade at dyrke marginaljorde.
- Pleje græsarealer med høslæt og/eller græssende dyr.
- Plante træer.
- Bekæmpe invasive arter, blandt andet Kæmpe Bjørneklo og Japansk Pileurt.
Sådan følger vi op:
- Foretager overvågning og registrering af naturområder og udvalgte arter (fugle, padder og insekter). I relation til Vandplaner og Natura 2000-planer evaluerer og afrapporterer vi til staten.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 15:
- Klima- og Energipolitik
- Natur- og Friluftslivstrategi
- Skovstrategi
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
Vi skaber tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten man bor, arbejder eller besøger Svendborg Kommune. Vi har derfor fokus på at udvikle kommunen med udgangspunkt i vores særlige by- og landsbymæssige muligheder, den maritime historie og de landskabelige kvaliteter. Den udvikling kobles så vidt muligt med verdensmålene og realiseres via partnerskaber og på tværs af politikker og strategier. Partnerskaber skabes med borgere, frivillige, erhvervslivet og organisationer m.v.
Partnerskaber understøttes f.eks. i visionen for vores samspil med frivillige foreninger, der bidrager til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor udbyttet viser sig ved engagerede frivillige og gode tilbud til borgerne.
Svendborg Kommune er Cittaslow kommune, og det stemmer godt overens med FN’s verdensmål. Helt konkret handler princippet bag Cittaslow om bæredygtighed, respekt for de naturgivne ressourcer, borgerinddragelse, og at de store mål skal opnås gennem handling på det lokale niveau.
Det gør vi:
- Deltager i eller understøtter følgende partnerskaber/frivillige tiltag:
- Go2Green
- Miljøforum Fyn
- Cittaslow
- Rappenskralderne
- Der er nedsat et Lokaludvalg, som besøger lokalområderne og arbejder for mere nærdemokrati. De samarbejder med flere af kommunens 13 lokalområder og herved understøtter de lokalområdernes arbejde og udvikling.
- Der arbejdes målrettet for at styrke samarbejdet og samspillet med kommunens frivillige
foreninger. Der er udarbejdet en Frivilligpolitik, som er grundstenen for det formaliserede
samarbejde. - Der er etableret en række bruger- og interesseråd, hvor interessenter deltager og er med til at kvalificere vores arbejde gennem information og dialog.
- Har dannet ”Geopark Det Sydfynske Øhav” sammen med de andre sydfynske kommuner.
- Er ved at indgå aftale med Naturstyrelsen samt Vand og Affald om skovrejsning. Målet er en større offentlig skov ejet og drevet af Naturstyrelsen.
Det vil vi gøre:
- Partnerskaber med borgere, frivillige, erhvervslivet samt organisationer skal øges endnu mere. Blandt andet gennem flere samarbejdsaftaler mellem Lokaludvalget og lokalområder.
- Etablere et borgerråd, hvor repræsentanter fra alle Svendborg Kommunes lokalområder, får mulighed for at præge udviklingen i lokalområderne.
- Øge en tværgående og sammenhængende politik- og strategiudvikling.
- Opnå certificering som Unesco Geopark.
- Udvikle ” Geopark Det Sydfynske Øhav” som i takt med udviklingen mod at blive UNESCO udnævnt, vil arbejde selvstændigt med en bæredygtighedsstrategi.
Det jeg som borger, virksomhed eller forening selv kan gøre:
- Engagere mig i foreninger, skoler, daginstitutioner, råd m.m. i kommunen.
Sådan følger vi op:
- Følger arbejdet i borgerrådet.
- Følger udviklingen af ”Geopark Det Sydfynske Øhav” og dens selvstændige bæredygtighedsstrategi.
Eksempler på politikker, planer og strategier der er med til at realisere FN’s verdensmål 17:
- Frivilligpolitik
- Planstrategi