Sundhedsberedskabsplan 2022-2026

Svendborg Kommunes sundhedsberedskabsplan er et værktøj, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af større ulykker, katastrofer eller lignende hændelser.

Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ift. det daglige beredskab.

Sundhedsberedskabet omhandler sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet samt beredskabet i den primære sundhedstjeneste.

Sundhedsberedskabsplanen er en integreret del af den samlede sundhedsplanlægning. Planlægningen skal således tage udgangspunkt i det daglige beredskab og være med til at sikre, at der sker en tilpasning af beredskabet ved beredskabssituationer. Planen skal kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, der involveres i en beredskabssituation i forbindelse med løsningen af de kommunale sundhedsberedskabsopgaver.

Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af de afdelinger, der indgår som aktører i sundhedsbredskabsplanen med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning (Sundhedsstyrelsens ”Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner” samt bilagssamling til samme, Sundhedsstyrelsen 2016).

I lovgivningen fremgår det, hvorledes ansvaret er placeret i forhold til planlægning, opbygning og evaluering af sundhedsberedskabet (Sundhedslovens §210 og Beredskabsloven §27).

Sundhedsberedskabsplanen er godkendt af Senior-, Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune den 08. november2022 (efter endt høringsperiode).  

Læsevejledning

Sundhedsberedskabsplanen er opdelt i 2 overordnede dele, som skal ses i sammenhæng.

Del 1: (kapitel 1-9) Krisestyringsorganisationen. Denne del beskriver formålet med kommunens sundhedsberedskabsplan, og hvordan sundhedsberedskabet er organiseret.

Del 2: (fra kapitel 10) Operative delplaner og instrukser/action cards. Denne del beskriver konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver og funktioner.

Sundhedsberedskabsplanens formål

Sundhedsberedskabsplanen er en del af Svendborg Kommunes samlede beredskabsplan og understøtter samtidig det samlede nationale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Svendborg Kommune, Social og Sundhed, har planlagt og kan yde en koordineret indsats i ekstraordinære situationer, for hurtigst muligt at opnå en normaliseret situation. Sundhedsberedskabsplanen skal desuden sikre Svendborg Kommunes evne til at håndterer og omstille sig til opgaver ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker og hændelser som kriser og krig.

Planens præmisser

I den nationale beredskabsplan er der fastsat syv principper for beredskabet, som bør være gennemgående i alle led, herunder i Svendborg Kommunes beredskabsplanlægning. De syv principper er:

1. Sektoransvarsprincippet betyder, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for opgaven under en eventuel større ulykke eller hændelse.
2. Lighedsprincippet betyder, at de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, også gælder i videst muligt omfang i krisestyringssystemet.
3. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne i videst muligt omfang løses så tæt på borgeren som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
4. Samarbejdsprincippet omhandler, at myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både når det angår beredskabsplanlægning og krisestyring.
5. Handlingsprincippet indebærer, at det er mest hensigtsmæssigt, at der etableres et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt, når der evt. opstår en situation med uklare og ufuldstændige informationer. Det gælder samtidigt, at der hurtigt skal kunne ændres i beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.
6. Retningsprincippet indebærer, at en organisations handlinger under kriser styres med udgangspunkt i klare strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal sætte den overordnede retning for organisationens indsats og skal angive, hvad organisationen samlet set ønsker at opnå med krisestyringsindsatsen
7. Fleksibilitetsprincippet indebærer, at en myndigheds virke og arbejde i de tværgående krisestyringsfora kan og bør tilpasses den konkrete situation. Opgaven er styrende for den nærmere tilrettelæggelse af samarbejdet.

Gyldighedsområde og ansvar

Direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse varetager opgaver på ældreområdet, de sociale områder på voksenområdet (handicap, psykiatri og misbrug), sundhedsområdet samt beskæftigelsesområdet.

Sundhedsberedskabsplanen omfatter ’Social og Sundhed’, som består af Sundhedsafdelingen, Socialafdelingen, Myndighedsafdelingen, Hjemmeplejen samt Plejecentrene. Social og Sundhed anvendes som betegnelse herfor i resten af sundhedsberedskabsplanen.

Ansvar, ajourføring, afprøvning og evaluering

Det er direktørområdets ansvar, at der i ekstraordinære situationer handles koordineret og så effektivt som muligt.

Opgaveløsningen skal foregå så tæt på borgeren som muligt (jf. nærhedsprincippet). Som hovedregel gælder det, at ansvaret for opgaveløsningen i ekstraordinære situationer påhviler den afdelingsleder, som normalt løser opgaverne i hverdagen.

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse er ansvarlig for sundhedsberedskabsplanens udarbejdelse, koordinering, løbende opdatering og eventuelle igangsættelse.

Alle direktørområdets ledere og medarbejdere er ansvarlige for at yde den bedste og mest effektive indsats, når planen, eller dele af planen, er iværksat. Samtidig har ledelsen ansvaret for, at relevante personaler har kendskab til planen.

Social og Sundhed skal minimum én gang årligt planlægge og gennemføre en øvelse, hvor beredskabsplanen, eller væsentlige dele heraf, afprøves. Det kan være en skrivebordsøvelse med et særligt udvalgt dilemma. Øvelser er centrale for arbejdet med sundhedsberedskabsplanen. Formålet er dels at afprøve procedurer og systemer men også at udvikle medarbejderes krisestyringskompetencer samt deres samarbejdsrelationer. Skarpe hændelser, hvor beredskabsplanen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering med inddragelse af Beredskab Fyn og Region Syddanmark.

Sundhedschefen er ansvarlig for at sundhedsberedskabsplanen revideres og godkendes af kommunalbestyrelsen/Senior-, Social- og Sundhedsudvalget én gang i hver valgperiode, eller ved væsentlige ændringer. Derudover justeres og ajourføres planen løbende efter behov.

Lovgrundlag

Sundhedsberedskabsplanen bygger på sundhedsloven (LBK nr. 1188 af 24. september 2016) og er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 971 af 28/06/2016 om planlægning af sundhedsberedskabet.

Andre henvisninger

Planlægning af sundhedsberedskab, Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen 2017

Beredskab for pandemisk influenza, Del II, Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen 2013

Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser, Rapport, Sundhedsstyrelsen 2014.

• Indsats i forbindelse med ekstraordinære hændelser, herunder større ulykker, forsyningssvigt, smitsomme sygdomme, herunder epidemier, hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare midler eller eksplosiver (CBRNE-hændelser[1]) mv.
• Samarbejde med regionen og de omkringliggende kommuner
• Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
• Kommunikation mellem de personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører
• Information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen
• Kvalitet og kvalitetssikring
• Uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og omkringliggende kommuner.

Herudover foreligger der en række opgaver for sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste, der omfatter:

• Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem
• Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme
• Plejeopgaver i relation til ekstremt vejrlig eller CBRNE-hændelser
• Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp

Sundhedsberedskabet skal desuden kunne omstille sig til opgaver, der ikke er beskrevet i planen, da listen over opgaver aldrig vil kunne være udtømmende.

Anden del af sundhedsberedskabsplanen (fra kap. 9) indeholder en udførlig beskrivelse af indsatsplaner, instrukser og action cards, der angiver korte og præcise handlingsorienterede anvisninger til hver funktion eller opgave.

[1] Kemiske stoffer og produkter (C), biologisk materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale(N) eller eksplosive stoffer (E)

Ledelse

Ledelsen af sundhedsberedskabet organiserer sig alt efter opgavens art, omfang og varighed. Det gennemgående princip for organisering og ledelse af sundhedsberedskabet er, at det eksisterende ledelseshierarki benyttes.

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse er overordnet ansvarlig for organisering og ledelse af sundhedsberedskabet, men kompetencen uddelegeres alt efter hændelsens karakter, og hvor alarmen kommer fra. Kommer alarmen fra en institution, dvs. nederst i ledelseshierarkiet, vurderer afdelingschefen om organiserings- og ledelseskompetencen skal uddelegeres til institutionen, eller om afdelingschefen skal tage kontakt videre op i hierarkiet.  

Sundhedsberedskabet skal kunne etableres under alle forhold og tidsrum. Ledere og medarbejdere, der er nødvendige for sundhedsberedskabets arbejde, kan om nødvendigt pålægges opgaven, jf. Beredskabsloven.

Er hændelsen af en sådan karakter, at kommunens overordnede krisestab skal samles, er det som udgangspunkt sundhedschefen, der indgår i denne.

Den operative indsats

Personalet fra Social og Sundhed vil normalt videreføre eller udvide arbejdsindsatsen inden for kendte arbejdsopgaver. Det vil sige, at arbejdsopgaverne normalt skal udføres på direktørområdets lokaliteter. Personale fra direktørområdet vil normalt ikke indsættes i Beredskab Fyns arbejde.

Ved evakuering kan personalet anvende de Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC), som er udpeget af Beredskab Fyn. Ved voldsomme vejrsituationer, som stormflod, storm og orkan, kan evakuering ske på skoler og andre steder, hvor der er forsamlingslokaler og indkvarteringsmuligheder. Skolelederen er i så fald ansvarlig for EPCs drift, herunder det praktiske, lokaler, IT, forplejning og lignende.

Sundhedsberedskabet er ansvarligt for borgerrelaterede forhold, herunder behov for hjælp, servicering af borgerne med psykisk og fysisk førstehjælp, alarmering af AMK m.m. Hvis politiet ikke kan forestå indskrivningen på EPC, så varetages dette af sundhedsberedskabet.

Tilskadekomne skal tilses og vurderes af sundhedsfagligt personale og som udgangspunkt af regionens præhospitale personale. 

Oversigt over lokaliteter

• Rådhuset, Ramsherred 5, 5700 Svendborg (Kommunens overordnede krisestab)
• Social og Sundhed, Svinget 14, 5700 Svendborg (Sundhedsberedskabets ledelse)
• Det Gode Madhus i Svendborg Kommune, Ryttervej 39, 5700 Svendborg (Koordinerer akutte madleverancer)
• Skolerne i kommunen kan anvendes til Evakuerings- og pårørendecenter (EPC). For oversigt og kontaktoplysninger, se bilag 3.

Sundhedsberedskabsplanen kan bruges på alle hændelser der rækker ud over en normal drift. Planen er opdelt i tre niveauer grøn, gul og rød, afhængig af hvor kritisk situationen er, og hvordan dette påvirker driften og dermed borgerne:

Grønt beredskabsniveau: Uændret opretholdelse af det kommunale serviceniveau.
Hændelsen kan håndteres i egen forvaltning, uden serviceniveauet for andre borgere forringes.

Gult beredskabsniveau: Risiko for forringelse af det kommunale serviceniveau.
Hændelsen håndteres under egen forvaltnings ansvar, men med opgaveløsning fra andre forvaltninger og/eller Beredskab Fyn.

Rødt beredskabsniveau: Forringelse af kommunalt serviceniveau på sundhedsområdet med håndtering af kommunal krisestab. Hændelsen håndteres i krisestaben og aktivering af krisestyringsplaner.

Alarmering

Modtagelse af alarmering kan komme mange steder fra, og overordnet inddeles aktiveringen af sundhedsberedskabet i:

• hændelser, med ekstern alarmeringen i forhold til direktørområdet
• hændelser, med intern alarmeringen i forhold til direktørområdet

Ved hændelser, med ekstern alarmeringen, vil alarmeringen typisk komme fra politiet, Beredskab Fyn, direktører i kommunen, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsynsmyndighed, Regionen, andre kommuner eller den centrale krisestab.

Borgerhenvendelser vil typisk ske gennem enten politi eller hjemmepleje.

Direktør og afdelingschefer i Social og Sundhed har kompetence til både at aktivere og deaktivere planen. Planen deaktiveres i et samarbejde mellem direktørområdet/den nedsatte kommunale krisestab og beredskabet.

Beredskab Fyn er behjælpelig med at fastsætte beredskabsniveauet, såfremt der er tvivl om dette.

Beredskab Fyn indkalder den kommunale krisestab efter kommunens egen alarmerings-procedure (se nedenfor).

Ved hændelser, med intern alarmering, kontaktes den respektive afdelingschef af dennes områdeleder/sektionsleder/afdelingsleder/centerleder. Afdelingschefen informerer direktøren om hændelsen. Direktøren og afdelingschefen har kompetence til både at aktivere og deaktivere planen.

Sker alarmeringen om aftenen, natten, i weekenden eller i helligdage kontaktes vagttelefonen i Social og Sundhed. Vagttelefonen er bemandet af sygeplejersker i Hjemmepleje Vest (Se bilag 5 for instruks samt vagttelefonnummer). Den sygeplejerske, der modtager opkaldet vil kontakte områdelederen og vil alt efter situationens karakter være bemyndiget til at tage til områdekontoret og begynde at indkalde personale. Områdeleder eller Ældrechef vil herefter kontakte direktøren og aktivere sundhedsberedskabet efter behov.

Såfremt modtageren ikke genkender afsenderen af alarmeringen eller er i tvivl, foretages et kontrolopkald til afsenderen for at kontrollere alarmens rigtighed før lokalalarmering iværksættes, jf. gældende alarmeringsoversigt, se figur 1.

På de enkelte institutioner skal der være en instruks med beskrivelse af aktivering og håndtering af diverse situationer. Den enkelte leder er ansvarlig for, at disse findes lokalt og er kendt af personalet.   

Figur 1 herunder, opsummerer alarmeringsproceduren. Telefonnumre til intern og ekstern alarmering er listet i bilag 1.

Aktivering og krisestyring af sundhedsberedskabet

Når hændelser indtræffer, som afviger fra social- og sundhedsforvaltningens normale driftssituation, foretages en hurtig vurdering om serviceniveauet indenfor direktørområdet er i risiko for forringelse. Hvis ikke, indledes løsningen af opgaven indenfor eget området på baggrund af indarbejdede procedurer og instrukser (grønt bredskabsniveau). I tilfælde af at risiko for serviceforringelse aktiveres leder og chefvagten hos Beredskab Fyn. Herefter findes beredskabsniveauet og den følgende aktivering (gult eller rødt beredskabsniveau). Aktivering sker via telefon, e-mail og sms.

I tvivlstilfælde om beredskabsniveau ringes der til Beredskab Fyns vagtcentral på 65 51 18 00.

Figur 1 – Flowdiagram over aktivering (figuren er ikke indsat her)

Sammensætning af sundhedsberedskabet

Sundhedsberedskabets ledelse sammensættes alt efter hændelsens karakter og efter princippet om at tage udgangspunkt i det normale ledelseshierarki. Ledelsen sender en repræsentant til kommunens overordnede krisestab, hvis denne aktiveres. Repræsentanten vil som hovedregel være sundhedschefen. Det skal desuden afklares, om der skal sendes repræsentanter fra andre relevante fora.

Ledelsen har til huse i Social og Sundhed, Svinget 14, 5700 Svendborg. Se bilag 2 for dagsorden til det første og efterfølgende møder.

Sundhedsberedskabets ledelse nedsætter et sekretariat, hvis opgaver blandt andet er at føre log, bistå ledelsen med praktisk og administrativ støtte, udføre medieovervågning og lave kommunikationsopgaver.

Sundhedsberedskabets ledelse mødes efter behov, dog minimum en gang i døgnet.

Afløsning af sundhedsberedskabet sker internt.

Samarbejdet med nabokommuner og region sker i overensstemmelse med disses beskrevne beredskabsplaner. Alarmering af region og nabokommuner sker bl.a. via AMK Odense.

Modtagelse og Indhentning af information

Ledelsen af sundhedsberedskabet (kriseledelsen) skal ved første møde nedsætte et sekretariat, der har ansvaret for overvågning af indkomne informationer samt aktiv søgning af information.

Informationerne skal danne grundlag for et situationsbillede for direktørområdet men skal eventuelt også bidrage til situationsbillede for hele kommunen. Situationsbilledet afrapporteres kortfattet (se bilag 4) og skal bruges til at fastlægge de kommende handlinger.

Relevante personer (f.eks. ledere på alle niveauer) bedes om at indsende et skriftligt situationsbillede. Til dette kan anvendes skabelon for udarbejdelse af situationsbillede (bilag 4). Informationer, der indikerer, at der er brug for at iværksætte øjeblikkelige tiltag, meddeles direkte til kriseledelsen.

Kommunens telefonomstilling orienteres om, at relevante telefonopkald skal viderestilles til kriseledelsens sekretariat.

Organisationens samlede situationsbillede skal være med til at skabe overblik over situationen, mediebilledet, opgaveløsning, ressourceanvendelse og krisekommunikation.

Sundhedsberedskabet kan modtage informationer i form af telefonopkald, e-mails og SMS fra blandt andre:

• Politi
• Beredskab Fyn
• Kommunens øvrige forvaltninger
• Region Syddanmark
• AMK Odense
• Hospitalerne
• Sundhedsstyrelsen
• Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (Vest)
• Nabokommuner
• Kommunens borgere
• Medierne (tv, radio, aviser)

Behandling af information

Alle relevante ind- og udgående informationer, samt de beslutninger, der træffes i kriseledelsen, skal dokumenteres i en log, der oprettes som en sag i gældende dokumentationssystem (Acadre).

Alle informationer skal vurderes, og der skal tages stilling til, hvorvidt det er hastesager, og om de skal leveres videre til andre instanser.

Informationer skal videregives til alle instanser, der vurderes at være eller vil kunne blive influeret af hændelsen. Orientér også de involverede parter omkring, hvor ofte de kan forvente at modtage en rapport om situationsbilledet. 

Det er direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse, der har ansvaret for, at udvalgsformand og evt. andre politikere informeres og evt. tilkaldes.

Udtalelser til pressen skal aftales med direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Formålet med koordinering af handlinger og ressourcer (interne og eksterne) er at opnå den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, hvorved der hurtigst muligt kan ske en normalisering.

Ledelsen af sundhedsberedskabet skal hurtigst muligt skabe sig overblik over situationen jf. forrige afsnit, samt skabe overblik over hvilke ressourcer, der er til rådighed. Dette skal synliggøre, hvilken form for bistand der skal anmodes om fra samarbejdspartnere.

Samarbejdspartnere med hvem der skal koordineres:

Region Syddanmark:
AMK Odense
Kriseterapeutisk personale

Andet sundhedsvæsen
Vagtlæger og praktiserende læger
Private sygehuse og klinikker
Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Beredskab
Politiet
Beredskab Fyn

Kommune
Andre kommunale afdelinger, f.eks. Indkøbskontoret, IT-afdelingen og Kommunikationsafdelingen
Nabokommuner (Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Nyborg)

Nedenfor gennemgås aftalerne med de enkelte samarbejdspartnere.

Aftaler og samarbejde med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet

Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehus til lægerne mv.

AMK har kompetencen til at aktivere på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter.

AMK/Sygehuset har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. Der er desuden en skriftlig aftale mellem kommunen og regionen om beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til mulige større beredskabshændelser/katastrofer.

AMK/Sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i Svendborg Kommune.

Region Syddanmark har ansvaret for aktivering af almen praksis, vagtlæge og praktiserende speciallæger.

Region Syddanmark har ansvaret for massevaccinationer. Herunder har almen praksis opgaven med massevaccine ved smitsomme sygdomme, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere. I særlige tilfælde vil massevaccinationer også kunne forekomme i kommunale lokaler (valgsteder). Sundhedsstyrelsen vil i den konkrete massevaccinationssituation udstikke overordnede retningslinjer for organiseringen af massevaccinationen.

Region Syddanmark har ansvaret for kriseterapeutisk indsats og biologisk beredskab ved større ulykker, hændelser og katastrofer. AMK alarmerer det kriseterapeutiske beredskab direkte.

Region Syddanmark tilbyder i sin beredskabsplanlægning at samarbejde med kommunerne om følgende specifikke opgaver på sundhedsområdet:

Indsats af sundhedspersonale ved større ulykker

Region Syddanmark er ansvarlig for den samlede præhospitale indsats og har tilstrækkelig med præhospitale ressourcer, således, at der ikke er behov for, at kommuner/praksissektoren planlægger at stille med indsats på ulykkessteder.

Psykosocial indsats ved større hændelser er en regional opgave

Ved større hændelser kan Region Syddanmark stille med et kriseteam fra psykiatriske akutsygehuse med kort varsel. Kommunen skal koordinere sit psykosociale beredskab, og det øvrige beredskab med regionens psykosociale beredskab.

Regionerne har en planlægningsforpligtelse i forhold til det psykosociale beredskab på linje med – og som en del af – de generelle planlægningsforpligtelser i forhold til sundhedsberedskabet.

Inden for rammerne af sundhedsvæsenets almindelige beredskab tilbydes på døgnbasis akut psykosocial hjælp på regionens akutpsykiatriske centre. Den psykosociale indsats har primært til formål at forebygge, at en normal reaktion udvikler sig til en sygelig tilstand.

Den akutte indsats etableres med base i et af regionens akutpsykiatriske centre, og indsatsen kan foregå på et eller flere af centrene eller i tilknytning til skadestedet, hvor der kan etableres midlertidige støttecentre.

Det psykosociale beredskab etableres via AMK, som alarmerer det relevante psykiatriske center. Det psykiatriske center alarmerer efter behov det gejstlige beredskab.

Ved større hændelser, hvor der etableres støttecentre uden for de psykiatriske centre, kontaktes det kommunale beredskab med henblik på samarbejde omkring den konkrete hændelse. Her kan der etableres EPC hvor der kan ydes praktisk og social støtte samt omsorg for borgere, der er psykisk påvirket af den større hændelse.

Regionen har truffet aftale med politiet, kommunerne og Forsvaret om, at Fighter Wing Skrydstrup kan anvendes som lokalitet for et psykosocialt støttecenter.

Det kriseterapeutiske udvalg indgår i et forum med politi og sundhedsberedskabet, hvor det konkrete samarbejde og koordination omkring den akutte psykiatriske patient aftales.

Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene

Ved ekstraordinær udskrivning fra sygehusene anvendes de sædvanlige procedurer ved udskrivning af patienter fra sygehuse. Det vil i realiteten være et begrænset antal patienter der udskrives, hvis der akut opstår et stort behov for mere sygehuskapacitet. De udskrevne patienter vil ved en masseudskrivning fordele sig, så de fleste hjemmeplejedistrikter vil få 0-1 ekstra person at tage vare på. Ved masseudskrivning bruges de vanlige kommunikationsveje mellem sygehus og kommune. AMK vil varsle alle kommuner så hurtigt som muligt i tilfælde af ekstraordinær udskrivning.

Lægemiddelberedskab

Hvis der opstår en situation med udsigt til mangel på medicin og medicinsk udstyr i regionen eller kommunerne i regionen på grund af en ekstraordinær situation, vil regionen søge at afhjælpe situationen.

Patienter vil ved en ekstraordinær udskrivning fra sygehuset få medicin med hjem til 48 timer, hvis der er behov for dette.

AMK/Sygehuset har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. Det tværsektorielle krisesamarbejde vil iværksættes ift. beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til mulige større beredskabshændelser/katastrofer. Samarbejdet bygger på en skriftlig aftale mellem kommune og region.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed vil ligeledes understøtte at relevant medicinsk udstyr i form af værnemidler og andre kritiske ressourcer vil være til rådighed nationalt.

Smitsomme sygdomme, herunder epidemi

Region Syddanmarks sektorer laver selv en plan for, hvordan presset i f.eks. en epidemisituation med mange syge borgere og medarbejdere, skal håndteres.

Akutsygehusenes sygehusberedskab – den eksterne del. Alle akutsygehuse pt.: Svendborg, OUH, Vejle, Kolding, Esbjerg og Aabenraa kan stille med udryknings-/lægehold.

Region Syddanmark råder over karantænelokaliteter på Fighter Wing Skrydstrup. Epidemifunktioner ligger i dag på sygehusene, da personer med sygdomsudbrud på karantænelokaliteten skal i behandling på sygehusene.

Håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme og lignende udbrud, der kommer langt ud over dagligdagens beredskab, sker jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning til kommunernes sundhedspersonale.

Svendborg Kommune vil på det forebyggende område medvirke til information og hygiejniske foranstaltninger for bl.a. børn og unge i skoler og institutioner og i befolkningen generelt.

Der er indgået en samarbejdsaftale om infektionshygiejnisk rådgivning mellem OUH, Klinisk Mikrobiologisk afdeling og Svendborg Kommune.

Lokalt er der etableret et netværk bestående af hygiejnekoordinatorer fra hver institution/område, der i samarbejde med nærmeste leder og den faglige konsulent koordinerer den infektionshygiejniske indsats. Kommunens hygiejneorganisation vil stå for hygiejniske foranstaltninger, anskaffelse og fordeling af medicinsk udstyr.

I enhver situation, hvor en patient skal behandles af kommunens sundhedspersonale, kræves forsvarlige beskyttelsesforanstaltninger. Det skal sikres, at kommunalt sundhedspersonale beskyttes mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Den gældende hygiejneinstruks for kommunens sundhedspersonale skal følges. Hjemmeplejen observerer og plejer patienterne efter lægens anvisninger.

Affald håndteres jf. Svendborg Kommunens affaldsregulativ for dagrenovation. Eventuelt særlige instruktioner og krav fra myndighederne skal overholdes.

Hvis de centrale sundhedsmyndigheder beslutter at iværksætte vaccination af den samlede befolkning eller af befolkningen i et afgrænset område, oprettes der vaccinationscentre flere steder. Vaccinationscentrene ledes af Social og Sundhed, og de oprettes generelt på samme lokalitet, der er udpeget til evakueringscentre eller valgsteder (Adresser findes i bilag 3). Desuden kan sportscentre- og haller anvendes. I en given situation er det socialdirektøren og krisestaben, der er ansvarlig for udpegning af vaccinationscentre. Region Syddanmark er ansvarlig for utensilierne til gennemførelsen af vaccinationerne.

Samarbejde og aftaler med de praktiserende læger

Der er i Svendborg Kommune ansat en praksiskonsulent, som koordinerer kontakten til de øvrige praktiserende læger i området. Det kan blive aktuelt f.eks. ved behov for øget tilsyn med borgerne efter udskrivelse eller behov for anden hjælp fra de praktiserende læger.

Svendborg Kommune forudsætter i en ekstraordinær situation, at praksissektoren/vagtlægerne løser de opgaver, som de normalt løser, f.eks. ved ekstraordinær udskrivning fra sygehusene.

Hvis en ekstraordinær situation gør det nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information af de praktiserende læger/vagtlægerne i regionen.

Ved behov for ekstraordinær udskrivelse varsles kommunen af AMK. Herefter foregår kontakten vedr. den enkelte patient mellem sygehusafdelingen og kommunen.

Ved meget smitsomme sygdomme og lignende foretages vaccinationer af de praktiserende læger i regionen.

Samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Den sundhedsfagligt ansvarlige vurderer om overlægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS-læge) skal kontaktes med henblik på rådgivning og information f.eks. i forbindelse med smitteforebyggelse og drikkevandsforurening.

Samarbejde med beredskab og politi

Beredskabet løser beredskabsopgaver jf. Beredskabslovens §§ 1 og 12.

Politiet kontaktes, når normaltilstanden for lov og orden påvirkes. Politiet kontaktes desuden, når deres assistance anses for nødvendig.

Samarbejde med nabokommuner

Hvis der opstår et behov for akut løsning af beredskabsopgaver, samarbejdes med nabokommunerne efter behov. Det samme gælder, hvis en nabokommune får behov for hjælp fra Svendborg Kommune.

Nabokommuner til Svendborg Kommune er: Faaborg-Midtfyn Kommune, Nyborg Kommune, Langeland Kommune og Ærø Kommune.

Hvis Svendborg Kommune har besluttet en central form for krisekommunikation orienteres samarbejdskommunerne også om dette tiltag.

Samarbejdet i en akut opstået situation koordineres med AMK.

Sundhedsberedskabets ledelse skal hurtigst muligt fastlægge, hvem der håndterer den sundhedsmæssige kommunikation, og dette skal koordineres med den øvrige kommunikation. Hvis kommunens fælles krisestab er samlet, skal der også koordineres med denne.

Målet med krisekommunikationen er at få truede borgere til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til medierne, kommunens borgere og ansatte.

• Skabe tryghed og tillid hos borgerne i kommunen og samtidig sikre, at borgerne får information om, hvad der er sket og hvilke tiltag, organisationen gør
• Sørge for, at borgerne har information til at træffe egne beslutninger om sikkerhed og sundhed
• Minimere henvendelser fra bekymrede borgere, der ikke føler sig oplyste nok til at træffe beslutninger.

Kriseledelsen skal hurtigst muligt tage stilling til:

• Hvem udtaler sig?
• Hvem skal have information (samarbejdspartnere, borgere, medier…)?
• Hvad der skal informeres om – foreløbige budskaber?
• Hvornår og hvor ofte der skal informeres?
• Hvordan skal der informeres?
• Hvor skal borgerne henvende sig ved behov for hjælp og information?

Dette bør ske i forbindelse med 1. kriseledelsesmøde (se bilag 2)

Det er vigtigt, at informationen koordineres, så borgere og personale modtager ensartet information. Kommunikationsafdelingen inddrages i kommunikationsopgaven. Kommunikationsafdelingen har ansvaret for at opdatere www.ulykkeisvendborg.dk, hvor al relevant information om hændelsen formidles til borgerne (linket er kun aktivt, når der er en aktuel krise/hændelse).

Beredskabsstyrelsen har opstillet en række råd i forbindelse med den første reaktion, som fremgår nedenfor:

1. Reager hurtigt
   Undgå at skabe et ”nyhedstomrum”, som kan blive fyldt ud af rygter og spekulationer. Fordelene ved hurtig reaktion vil være større end risikoen for fejl
2. Tal med én stemme
   Informationer bør være sammenhængende, entydige og koordinerende, så de ikke bidrager til unødig forvirring og usikkerhed
3. Vær åben og ærlig
   Vær tilgængelig for medier, vær villig til at give informationer og vær ærlig, både om det I ved og ikke ved. Ukorrekte informationer undergraver troværdighed og medvirker til at forværre krisen.
4. Udtryk sympati med de direkte berørte personer
   Krise betyder, at en række personer vil være påvirket fysisk, psykisk eller økonomisk. Sympati viser, at I bekymrer jer om det.
5. Giv instruerende information
   Borgerne har et akut behov for at vide, hvordan krisen kan påvirke dem. Derfor har de behov for nformation om faktuelle forhold om krisen, og om hvad de skal gøre for at beskytte sig selv, samt om hvad myndighederne gør.

Nedenfor fremgår gode råd til, hvordan borgere og andre interessenter kan varsles i forbindelse med, at sundhedsberedskabet iværksættes:

• Foretag en vurdering af, hvilke kanaler der er mest effektive i forbindelse med kommunikation af budskabet. Det kan f.eks. være sociale medier, hjemmesider mm.
• Foretag en vurdering af, hvordan informationen når frem til de målgrupper, der har brug for information gennem andre sprog f.eks. turister mm.
• Sørg for at koordinere sundhedsfaglig information til offentligheden med omkringliggende kommuner, regionen og eksterne samarbejdspartnere, der er en del af indsatsen
• Koordinering af beredskabsfaglig information foregår via Beredskab Fyn
• Sørg for at opdatere hjemmesiden med relevant information om indsatsen
• Sørg for at varsle borgere, der sundhedsmæssigt kan være berørt/truet. Dette kan f.eks. ske via tv, sociale medier, hjemmeside, radio mm.

Informationerne skal kunne give et svar på:

• Hvad er der sket?
• Hvad gøres der ved det?
• Hvor længe varer det?
• Hvad er konsekvenserne?
• Hvad skal man gøre, hvis man er berørt/truet?

I dette afsnit beskrives nærmere, hvordan sundhedsberedskabet skal agere i forhold til CBRNE-hændelser, som krisestøttende beredskab og som lægemiddelberedskab.

8.1 CBRNE-beredskab

CBRNE-sundhedsberedskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R), nukleare (N) samt eksplosive stoffer (E).

Opgaver

Kommunens overordnede opgaver er, at 

• afklare og yde nødvendig hjælp til berørte borgere i fareområdet
• varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene
• varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem
• medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme
• deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen
• deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne
• rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger
• sørge for forsyning med rent drikkevand til berørte borgere ved drikkevandsforurening

Desuden skal kommunen yde støtte til de opgaver, som regionen anser for nødvendige.

Ledelse og organisation

Ledelses- og ansvarsforhold er de samme ved CBRNE-hændelser som ved øvrige hændelser, dvs. kriseledelsen sammensættes efter hændelsens karakter og omfang efter princippet om, at tage udgangspunkt i det normale ledelseshierarki. Beredskab Fyn varetager den tekniske ledelse jf. Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledere, marts 2018.  

• Ekspertberedskaberne leverer den nødvendige viden omkring forholdsregler ved hændelserne:
• Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) (kan rådgive såvel indsatsledelsen på skadestedet, som kommunens krisestab vedr. håndtering af CBRNE-hændelser)
• Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen
• Center for Biosikring og Bioberedskab, Statens Serum Institut
• Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
• Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen.

Sundhedschefen er ansvarlig for at videregive informationen til kommunens generelle krisestab.

Bemanding og udstyr

Informationen internt i Social og Sundhed følger det vanlige ledelseshierarki, som på den måde sikrer, at informationen spredes til alle i organisationen. Som hovedregel udgøres bemandingen af Beredskab Fyn, men alt efter hændelsens karakter vil personalet i Social og Sundhed også indgå. Ledelsen af sundhedsberedskabet og Beredskab Fyn træffer afgørelse om dette.

Beredskab Fyn kan indgå i den kommunale krisestyring med en beredskabsfaglig medarbejder, som fungerer som bindeled mellem Beredskab Fyn og krisestaben. Udstyr kan rekvireres gennem den beredskabsfaglige medarbejder. Alternativt koordineres med Beredskab Fyns chefvagt. 

Procedurer

Se instruks/action cards.

8.2 Psykosocial indsats

Kommunen har ansvar for at kunne yde krisestøtte og social assistance (praktisk hjælp) til involverede og pårørende ved beredskabshændelser. Der vil kunne forekomme hændelser, hvor kommunen alene har ansvar for den psykosociale indsats.

Regionen har ligeledes ansvar for at kunne præstere krisestøtte samt alene varetage ansvaret for det kriseterapeutiske beredskab, der er et ekspertbaseret psykosocialt beredskab.

Alarmeringen af den kommunale psykosociale indsats sker via AMK.

Opgaver

Kommunens krisestyringsorganisation etableres, når kommunen aktiverer det krisestøttende beredskab.

Kommunens krisestøtteberedskab består af forskellige, på forhånd udpegede medarbejdere, som har kendskab til organiseringen af en psykosocial indsats og til normale krisereaktioner.

Opgaven er at vurdere det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte den psykosociale indsats i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen (AMK).

I planlægningsfasen vurderer kommunen, sammen med regionen, hvordan kommunens

ressourcer bedst kan udnyttes i en given situation, og hvor der er behov for en psykosocial indsats. I den aktuelle situation aftales den konkrete ressourceudnyttelse mellem AMK og kommunen. Ledelsen planlægger desuden, hvordan krisestøttemateriel eventuelt kan tilvejebringes.

Ledelse

Sundhedsberedskabets ledelse har ansvar for at aktivere det kommunale beredskab for den psykosociale indsats.

Organisation

Kommunens psykosociale indsats planlægges og udpeges i den aktuelle situation, så der indgås aftaler omkring ledelse, bemanding, lokaler og materiel/udstyr. De medarbejdere fra kommunens forskellige forvaltninger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Social- og ældreområdet m.fl.), som indgår i den psykosociale indsats, har i forvejen kendskab til hinanden og mødes med passende mellemrum med det formål at vedligeholde beredskabet og sikre relevant uddannelse.

Kommunens psykosociale indsats koordineres med regionens psykosociale indsats.

Bemanding og udstyr

Eventuelt tilkaldte eksterne samarbejdspartnere er underlagt indsatsledelsen i indsatsområdet og rekvirenten (f.eks. regionens kriseledelse, AMK eller kommunens kriseledelse).

Samarbejdspartnere, som ikke er indsat i indsatsområdet, refererer til den nedsatte kriseledelse i hhv. region og kommune.

Kommunens psykosociale indsats består i at tilbyde krisestøtte fra kommunens medarbejdere, der i forvejen kender og arbejder med dette eller den pågældende målgruppe. Derudover skal kommunen kunne yde praktisk støtte i form af f.eks. indkvartering, forplejning samt hjælp til kontakt til pårørende og andre myndigheder.

Kriseterapeutisk behandling er en regional opgave. Kommunen aktiverer sit krisestøttende beredskab for at bistå regionen. Det krisestøttende beredskab koordineres med regionen via AMK.

Den akutte fase

Kommunen skal have et krisestøttende beredskab og kunne yde social assistance til berørte i den akutte fase. Det krisestøttende beredskab består af umiddelbar omsorg og information om krisereaktioner. Den sociale assistance er praktisk hjælp, f.eks. indkvartering, forplejning og hjælp til kontakt til andre myndigheder. Regionen har en pjece med tilbud om psykosocial indsats for berørte af en beredskabs-hændelse. Denne bør være tilgængelig for kommunens krisestøttende beredskab.

Den samlede indsatsledelse vurderer, hvornår den akutte indsatsfase er overstået. Der kan således ikke angives en tidsramme for den akutte indsats.

Regionen har primært ansvaret for indsatsen i den akutte fase. En del af indsatsen omfatter, at indsatsledelsen og de indsatte beredskabsaktører informerer om normale krisereaktioner, muligheder for afhjælpning samt henvendelsesmuligheder ved mere omfattende eller længerevarende reaktioner.

Kommunens ansvar i den akutte fase handler dels om at understøtte den regionale indsats ved at sørge for støtte til de involverede borgere, særligt i form af praktisk hjælp (indkvartering, forplejning, tæpper, tøj, telte, legetøj, bleer mv.).

Indsatslederen kan desuden anmode den kommunale krisestab om, at det kommunale krisestøttende beredskab aktiveres når kommunens krisestab er samlet på højeste alameringsniveau, samt evt. at der, i samarbejde med politiet oprettes et EPC.

Det skal overvejes, om der skal ske en videreformidling internt i kommunen til daginstitutioner og skoler, hvor der kan være børn og unge, der er berørt af hændelsen.

Kommunen lægger snarest muligt relevante oplysninger om hændelsen på hjemmesiden www.ulykkeisvendborg.dk. Indholdet på hjemmesiden koordineres med regionen. Der kan eventuelt også oprettes en direkte telefonlinje for borgere, der er berørte af hændelsen.

Opfølgende indsats

Hovedformålet med den opfølgende indsats er at forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande.

Kommunens (front-)personale bør være særligt opmærksomme, hvis de møder borgere, som har været berørt af den pågældende hændelse og (fortsat) har posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske problemer som følge af hændelsen, og at disse henvises til regionens tilbud. PPR, lærere og pædagoger har en særlig væsentlig rolle i forhold til børn og unge, da de ofte reagerer senere i forløbet end voksne.

Kommunen skal have fokus på, at de almindelige rammer for børn og unge i skoler og daginstitutioner etableres hurtigst muligt, da lærere og pædagoger m.fl. har en central rolle i krisestøtten for børn og unge.

8.3 Lægemiddelberedskab

Der skal overvejes et lægemiddelberedskab både i forhold til konventionelle hændelser og i forhold til CBRNE-hændelser. Lægemiddelberedskabet i kommunen består af medicinsk udstyr, så som utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler.

Opgaver

Når en hændelse indtræder, skal ledelsen af sundhedsberedskabet sørge for 

• Vurdering af behov (forbrug)
• Fremskaffelse af og/eller produktion af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning)
• Distribution (fordeling)

Ledelse og organisation

Ledelsen i forhold til opgaven omkring lægemiddelberedskabet følger den øvrige plans ledelse. Institutionerne skal inddrages i et tæt samarbejde, idet lægemiddelberedskabet i stor grad findes her. 

Regionen vil ved ekstraordinære udskrivelser give patienter medicin med til 48 timer, hvis der er behov for dette.

Der kan tages kontakt til apotekerne ift. udbringning af medicin.

Bemanding og udstyr

Hjemmeplejen, plejecentre og institutionerne på socialområdet har lægemiddelberedskab til akutte situationer. Det er den enkelte institutions ansvar at være opdateret med de nødvendige remedier.

Ved større hændelser, hvor der etableres støttecentre, kontaktes det kommunale beredskab, med henblik på samarbejde omkring den konkrete hændelse.

Procedurer

Se instrukser/action cards.

Genopretning planlægges og iværksættes så hurtigt som muligt efter, at en hændelse er indtruffet. Social og Sundheds krisestab kan, hvis det vurderes relevant, udpege en specifik gruppe til at varetage denne opgave. Skadeomfanget skal vurderes og større konkrete behov for genopretningsindsatser skal indstilles til kommunalbestyrelsen.

Afhængigt af hændelsen kan der være behov for, at kommunen er repræsenteret i et fælles koordinerende forum for de myndigheder og andre aktører, som er involveret i genopretningen efter en hændelse.

Se scenarie 1-10 nedenfor

Uddannelsesaktiviteter

Sammen med Region Syddanmark afholdes årligt et erfaringsudvekslingsmøde mellem sundhedspersonalet i den primære sektor og praksissektoren.

Gennem Svendborg Kommunes kursuskatalog og ved såvel holdtilmeldinger som individuelle tilmeldinger deltager en stor del af personalet i kurser Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse.

Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen Beredskabsstyrelsens kurser herunder Samfundets beredskab og Krisestaben i samfundets beredskab.

På alle institutioner og plejecentre gennemføres årlige evakueringsøvelser, dels på planspil og dels i praksis.

På steder med automatiske brandalarmanlæg deltager nøglepersoner i brugerkurser.

Forebyggende initiativer i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse

• Tilbud om vaccination mod influenza af ældre og særligt udsatte
• Opdaterede evakueringsinstrukser på det enkelte plejecenter/socialt botilbud/boligområde
• Råd og vejledning på kommunens hjemmeside
• Målrettede informationskampagner – både lokalt og nationalt

Afdelingscheferne i det/de berørte område(r) i Social og Sundhed er ansvarlige for opgaven.

En gang årligt deltager sundhedschefen og de udpegede nøglepersoner i et tværfagligt møde med andre aktører i kommunen og eksterne repræsentanter for beredskabsplanlægning. Sundhedschefen er ansvarlig for indkaldelse af dette møde.

Kvalitetssikring og evaluering

Planlægningen af Svendborg Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i et samarbejde mellem de involverede direktørområder. Beredskab Fyn deltager i evalueringen hvis beredskabet har været en aktiv part under hændelsen.

Formålet med evaluering af uddannelse og øvelser er at afdække: Hvad var godt, og hvad kan vi lære af. Hvad der fungerede mindre godt, skal enten forbedres eller drøftes med henblik på en optimering eller afskaffelse af, hvad der ikke var hensigtsmæssigt.

Enhver øvelse tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanen.

På baggrund af den konkrete beredskabshændelse eller øvelse foretages en selvevaluering, hvor følgende spørgsmål f.eks. kan stilles:

• Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt?
• Blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt?
• Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis og hvorfor?
• Virkede planen, f.eks. i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering?
• Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen?

Med henblik på opfølgning og eventuel ændring af planen, kan følgende spørgsmål f.eks. stilles:

• Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på henholdsvis kort og lang sigt?
• Viste beredskabshændelsen / øvelsen et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse / kompetenceudvikling?
• Andet der viste sig behov for ændringer af eller fokus på?

Har beskrevne dele af Sundhedsberedskabsplanens ”Operative indsats” været iværksat, sker der en evaluering hurtigst muligt efter hændelsen.

Risiko- og sårbarhedsvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af Sundhedsberedskabsplanen er hændelser i Svendborg Kommune gennem de sidste ti år blevet analyseret af Beredskabsafdelingen samt Sundhedsafdelingen. Analyserne har dannet grundlag for planen og de tilhørende action cards.

Internt

Intern kontaktliste med steder, navne, telefonnr. kan findes i Acadre (sagsnr. 22/14263)

1. Deltagere og referent
2. Situationen
3. Opgave
4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig
5. Fastlæggelse af organisationen (daglig organisation, skeletbemanding af staben eller fuld bemanding af staben)

6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling)
7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere
8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl., økonomi, herunder bemyndigelser)

9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora
10. Krisekommunikation
11. Orientering af berørt personale
12. Erfaringsopsamling
13. Eventuelt
14. Opsummering af væsentlige beslutninger
15. Næste møde

Dagsorden for efterfølgende stabsmøder

Status og opdatering

1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede
2. Nøgleopgaver

Koordination og beslutning

3. Opgave…
4. Opgave…
5. Krisekommunikation

Andet

6. Punkter til erfaringsopsamling
7. Eventuelt
8. Opsummering af væsentlige beslutninger
9. Næste møde

Oversigt over lokationer, der kan bruges til evakuerings- og pårørendecenter (EPC).

Folkeskoler:

Privatskoler:

Øvrige adresser:

Ekstern kontaktliste med steder, navne, telefonnr. kan findes i Acadre (sagsnr. 22/14263)

Ældreområdet indgår i Svendborg Kommunes beredskabsplan.

Bliver der brug for hjælp evt. til at tage borgere hurtigt hjem fra sygehuset, vil der ske følgende:

• I dagtimerne på hverdage vil en områdeleder blive kontaktet
• Aften, nat og weekend / helligdage vil Hjemmepleje Vest blive kontaktet på telefon: 24 88 69 60
• Er mobilnettet ude af drift kontaktes i dagtimerne en områdeleder.

 Aften, nat og weekend ringes der til Plejecenter Vindeby Pilevej på tlf.: 6223 4134

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den sygeplejerske, der modtager opkaldet, skal:

• Kontakte en områdeleder eller en sektionsleder (der er udarbejdet telefonliste)
  
  
• Køre til områdekontoret og afhængig af opgavens omfang, tilkalde kolleger og begynde at kalde ekstra medarbejdere på arbejde.

Den samlede opgave koordineres når en områdeleder eller sektionsleder møder på områdekontoret i Hjemmepleje Vest.

Denne instruks er:

• Udarbejdet: Februar 2009
• Planen er revideret: August 2018
• Godkendt af områdelederne på ældreområdet: April 2018
• Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget 26. januar 2018
• Sidst revideret: Oktober 2016 (steder, navne, telefonnumre) Acadre 22/14263
• Kan findes i Ældreområdets proceduremappe her: S:\Social og Sundhed\Ældreområdet fælles\Proceduremappen\Instrukser og procedurer\2.B