Om lokalrådene

For at kunne repræsentere alle borgere i hele lokalområdet skal lokalråd være et åbent og demokratisk forum.

Det indebærer, at alle borgere fra et område automatisk er medlemmer, og at der derfor ikke må opkræves et medlemskontingent. Der er dog mulighed for at støtte lokalråd økonomisk gennem støtteforeninger eller støttebeløb.

Lokalråd skal have en demokratisk sammensat bestyrelse. Bestyrelsen vælges på en årlig generalforsamling eller sammensættes af demokratisk valgte repræsentanter fra lokalområdet. Valgene skal foregå åbent og offentligt. Alle borgere skal dermed have mulighed for at stille op til lokalrådets bestyrelse.

Det er vigtigt, at der foregår en dialog og vidensdeling mellem lokalområderne. Derfor afholdes der mindst ét netværksmøde om året, hvor lokalrådene mødes og drøfter forskellige emner. Plan- og Lokalsamfundsudvalget deltager efter behov på netværksmøderne.

Lokalrådene skal én gang om året invitere til et dialogmøde for borgerne og politikerne.

Det er lokalrådene, der sætter dagsordenen for dialogmøderne. Har du særlige ønsker til emner, du gerne vil tale med politikerne om, kan du sende dit forslag til dit lokalråd.

Kommunalbestyrelsen vælger ét hovedemne per møde.

Ud over det årlige netværksmøde og det årlige dialogmøde med politikerne og borgerne er der er ingen krav til møde- eller aktivitetsfrekvensen i et lokalråd.

Det er op til det enkelte lokalråd. Typisk afholder lokalrådene bestyrelsesmøder 8-10 gange årligt – nogle færre.

Flere lokalråd nedsætter ad hoc-arbejdsgrupper, hvor også ikke-valgte borgere deltager. Det kan f.eks. være projektgrupper omkring et enkelt projekt.

For at sikre muligheden for at afholde demokratiske valg og understøtte det store arbejde, som det er at repræsentere et lokalområde, støtter Svendborg Kommune hvert lokalråd med et årligt driftstilskud.

Driftstilskud må bruges på: annoncer, mødeforplejning, lokaleleje og lignende.

Driftstilskuddet er på 15.000 kr. per lokalområde, og der skal aflægges et årligt regnskab.

Hvert lokalråd har et årligt borgerbudget, som er en pulje målrettet borgerdrevne projekter i lokalområderne. 

Det særlige ved borgerbudgetterne er, at det er borgerne selv, der både søger og uddeler pengene. 

Borgerbudgetterne er hver især på ca. 100.000 kr. årligt. 

Læs mere om borgerbudgetterne her.

SVENDBY-Puljen er for borgere i Svendborg by. Den er oprettet som en pendant til lokalområdernes borgerbudgetter, da byen ikke er organiseret i lokalråd. 

Læs mere om SVENDBY-Puljen her.

En del af de allerede etablerede lokalråd har ønsket at blive inddraget i udviklingen af deres lokalområde ved at være høringspart, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, opstilling af vindmøller og solceller og andre større projekter.

For at kunne blive høringspart kræver det, at lokalrådet nedsættes med en demokratisk sammensat bestyrelse.

Det er en stor opgave at være repræsentant for et helt lokalområde i en høringsproces. For at sikre den demokratiske proces skal kommunen og lokalrådene arbejde sammen om at afprøve nye former for borgerinddragelse og optimere høringsprocesser.

Lokalråd skal som udgangspunkt bruges som dialogpartner og bindeled til lokalsamfundene i forhold til en given sag. Deres rolle kan være at indsamle holdninger og viden og arbejde sammen med kommunen om høringsprocessen og evt. løsninger. Det er fagudvalgene og kommunalbestyrelsen, der i sidste ende har beslutningskompetencen.

Modellen med lokalråd har endnu ikke fundet fodfæste i Svendborg by.

Borgerne i Svendborg er lige så engagerede og interesserede i udviklingen af det sted, de bor, som de borgere, der bor i de mindre byer og landsbyer.

Erfaringen fra andre kommuner viser dog, at borgere bosiddende i byen skal engageres på andre måder end i landområder. Fællesskaberne centrerer sig typisk mere specifikke temaer og er mindre geografisk afgrænset.

Der kan være store forskelle mellem dele af byen, og det kan være svært at finde en fællesnævner, der samler et større område. Derudover bor der en del flere borgere, hvorfor det kan blive en enorm og uoverskuelig opgave for en borgergruppe at engagere borgere fra en større del af byen.

Derfor gennemføres der en række prøvehandlinger, som udforsker, hvordan borgere i byen kan øge deres engagementet og få indflydelse på udviklingen af deres by og skabe fællesskaber på tværs af de eksisterende.