Områdefornyelse i Hesselager
Stolthed og hjerterum. Det er overskriften på områdefornyelsen i Hesselager, som begyndte i 2022 og strækker sig frem til 2028. Som en del af områdefornyelsen kan du søge støtte til renovering.
Søg støtte til renovering
For at understøtte områdefornyelsen kan du søge støtte til renovering af private boligejendomme, som er opført før 1960 og beliggende inden for kulturmiljøet Ny Hesselager.
Du kan søge op til 50% af udgifterne til renoveringen, dog maks. 200.000 kr. pr. ejendom.
Istandsættelsen skal være i overensstemmelse med den oprindelige bygningsarkitektur og de håndværksmæssige traditioner.
Læs mere om kriterierne i publikationen, som du kan hente nedenfor. Publikationen er ikke webtilgængelig, og du kan derfor ikke få en skærmlæser til at læse den højt. Kontakt os, hvis det giver dig udfordringer.
Der er afsat godt 1,7 mio. kroner, som uddeles i tre ansøgningsrunder.
Ansøgningsfrister
- 15. januar 2024
- 24. juni 2024
- 13. januar 2025
Sådan søger du
Du søger støtte via digital selvbetjening (tryk på linket nedenfor).
Ansøgningen skal indeholde:
- Udfyldt ansøgningsskema, herunder tilsagn om, at kommunen kan indhente prisvurdering af byggeriets handelsværdi, før arbejder sættes i gang.
- Billeder af ejendommen, herunder af bygningsdetaljer, der søges om tilskud til at istandsætte.
- To uvildige tilbud fra relevante, momsregistrerede håndværkere på de arbejder, der søges tilskud til. Arbejder i de to tilbud skal være ens, så tilbuddene er sammenlignelige.
Vi kan stille krav om oplysninger omkring projektet, ejendommen og ejers økonomi, i det omfang det er relevant for behandlingen af ansøgningen.