Foto © Per Joe Hansen

Program for lysfesten 2024

Kom til en magisk aften på Frederiksø lørdag den 7. december 16.00-19.00. Her på siden kan du tjekke programmet, som er fuld af spændende aktiviteter for både børn og voksne.

Kortet viser aktiviteter, mad og drikke til lysfesten 2024.

Aktiviteter

1) BeatYard Music holder åbent med lyd og lys, jam og sludder. 

2) Atelier Clot, Bramsen & Brunholt inviterer til en fascinerende udstilling af Michael Ahlefeldts lysskulpturer "Drawings to Light". 

3) Kig forbi åbent værksted, hvor de unge fra ungdomsskolens program UNG HAVN vil bygge lysende joller hos Maritimt Kulturværksted. 

4) Bliv fortryllet, og send dine fremtidsønsker afsted med den lysende fe fra Danmarks Kostumarium

4) Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse holder åben leg i det fantasifulde bevægelseslokale med bl.a. klatring, trapez, kolbøtter for børn og voksne. 

4) Svendborg BalletTeater kommer med en lysende juleengel, som danser til "Når du ser et stjerneskud". 17.00 og kl. 18.00.

5) Danmarks Museum for Lystsejlads har oplyste både, og Carolinekoret optræder. 

5) Find lyset i mørket. Svendborg Fortælleværksted fortæller levende historier. 

6) Udstillingen "UVÆSEN" i du.al. af billedkunstnerne Anders Benmouyal, Peter Rørbæk og Christian Bang Jensen.

7) Lav lysestager med Log Ladies, og gå på opdagelse i bæredygtigt byggeri og kooperativ virksomhedsdrift i deres værksted.

8) Åbent studio med udstilling af bronzeskulptur hos Skulpturium ved Sven Peder Hansen.

8) Udstilling i ved siden af STUDIOS.

8) FLUK præsenterer et dokumentarisk drama med særlige effekter.

9) Lav din egen lanterne i natur- og genbrugsmaterialer på værkstedet med lys, glæde og musik med Bente Hovendal & Hanne Raunsmed.

10) Cykeltutten viser cykelfilm. Kom og få en kop kaffe eller the, eller prøv nogle af de skøre cykler.

11) Udstillingen “Lys i kunsten” hos Atelier Lars Lauge.

11) Julemarked hos Keramikstedet, hvor brugerne i værkstedet sælger ud af deres keramik.

11) Kig forbi i ungdomsklubben for voksne ved Alt Godt.

12) Aabjørns Skateboard Lab og Dok57 - Kreativ Kontext inviterer indenfor til SKATE N SCRATCH. 17.00-19.30.

13) Udstillingen “Lys og Skygge” i vinduet hos ALØR Studio. 14.00-19.00

13) Kom forbi Kunsthåndværker på Kajkanten, hvor der vil være lyskæder og bålfade ved facaden. 14.00-19.00. 

14) Skab selvlysende kunst med SAK under temaet natur.

15) Lys med din smartphone på bagsiden af Danmarks Museum for Lystsejlads, og oplev værket “Vores Sikkerhed” af Sara Arenfeldt.

16) Svendborgsund Havhave kaster lys på havets fantastiske verden og fortæller om havhaven.

17) Quiz om dyr og lys og vind præmier hos Naturamas bod.

18) Keramikstedet udstiller keramiklanterner på kajkanten.

19) Tag et billede ved den lysende ramme dekoreret af Svendborgs Kulturninjaer.

20) Prøv Christiansmindespejdernes små udfordringer til store og små.

21) Lyspetanque på kajen med Petanqueklubben.

22) Bål og hygge ved Niels Juel Søspejdere.

23) Tag med Svendborg Museum på en kort byvandring til byens mørke sider, og hør om nattens gerninger (for voksne). Vi mødes under Lystfestskiltet. 17.00, 17.45 og 18.30.

24) Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse præsenterer et spændende Ildshow. 18.00.

25) Natteravnene Svendborg går rundt på øen, og er klar til en hyggelig snak.

26) Kom og mød SIMAC, og hør om dine muligheder med en uddannelse som enten maskinmester, skibsfører eller skibsofficer.

27) Tag på en lille gratis sejltur med Sydfyns Bådudlejning. 16.00-17.00.

28) Gå ombord på Caroline S, som er udsmykket med lys.

29) Kajakklubben sejler forbi i et lysende optog. 16.30-17.00.

30) Roklubben ror i lysende både foran Frederiksøen. 17.00-18.00.

Mad og drikke

A) Lysfestølsmagning hos Bogholderiet. Drop ind og nyd et smagebræt med fire skønne, mørke øl.

B) Skønne burgere og to-go til en nem aftensmad hos Frederiksøens Madbar.

C) Gløgg, æbleskiver, varm kakao, kaffe-to-go, og grillede pølser på Frederiksøens Strandbar.

D) Fransk, almindelig eller ristet - På Pletten med Høje Bøge Mad har hotdogs til enhver smag.

E) Vinfruen serverer varm økologisk glüwein og alkoholfri hjemmelavet æblegløgg fra fynske æbler.

F) Danmarks Museum for Lystsejlads serverer kakao, gløgg og æbleskiver.

G) Ristede skumfiduser og popcorn over bål hos Niels Juel Søspejdere.

H) Popcorn over bål hos Christiansmindespejderne.

I) Pizza fra The Rolling Flame foran Alt Godt.

J) Naturama serverer tangpopcorn fra Fjord&Bælt.

K) Svendborgsund Havhave serverer smagsprøver.

L) Solly’s sælger varm krydret julemost (varm æblemost) og lune popcorn.

Praktisk

Enkelte aktiviteter har deltagerbetaling til materialer, men langt det meste er gratis.

Parkering på Frederiksø er ikke lukket af, men vi opfordrer til, at du parkerer et andet sted på havnen eller i byen og går til Frederiksø.