Klima

Sammen med borgere og virksomheder vil vi reducere energiforbruget og udfase fossile energikilder og samtidig gøre kommunen robust over for fremtidens vejr. Få overblikket over vores klimaindsats her.

Det vil vi

Med Svendborg Kommunes første klimahandleplan fra 2022 har vi sat retningen mod en mere bæredygtig fremtid.

Senest i 2050 skal hele kommunen være både klimaneutral og robust over for klimaforandringerne. Vi skal omstille alt fra strømmen i stikkontakten til måden, vi transporterer os på, ligesom vi skal tilpasse os fremtidens mere ekstreme vejr. 

Udover klimahandleplanens langsigtede mål har vi en række delmål for vedvarende energi, som vil være vigtige pejlemærker for, hvordan det går med kommunens klimaindsats de kommende år:

  • 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som virksomhed i 2030
  • 70% CO2-reduktion i 2030 på geografisk niveau målt i forhold til 1990
  • 100% vedvarende energi anvendt på geografisk niveau i 2040

Svendborg Kommunes drift står kun for 2% af den samlede geografiske CO2-udledning. Skal vi indfri vores klimamål, kræver det derfor en omfattende, fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde.

- Klimahandleplan 2022
  • Klimaprisen i 2022. En træfigur.
    Klimaprisen i 2022. En træfigur.
  • Vinder i virksomhedskategorien i 2022, Byens Gårdbutik.
    Vinder i virksomhedskategorien i 2022, Byens Gårdbutik.
  • Bjarne Olsen får overrakt prisen af formand for Teknik- og Miljøudvalget Jesper Kiel
    Bjarne Olsen får overrakt prisen af formand for Teknik- og Miljøudvalget Jesper Kiel
  • SBS Friction holder takketale, efter de har modtaget prisen i virksomhedskategorien i 2023.
    SBS Friction holder takketale, efter de har modtaget prisen i virksomhedskategorien i 2023.
  • Cykeltutten får overrakt prisen for bedste aktør i civilkategorien i 2023.
    Cykeltutten får overrakt prisen for bedste aktør i civilkategorien i 2023.
  • Præmien i 2023, produceret af lokale unge mennesker, et insekthotel formet som en snegl
    Præmien i 2023, produceret af lokale unge mennesker, et insekthotel formet som en snegl
1 / 6

I 2022 uddelte Svendborg Kommune og GO2Green for første gang en klimapris med det formål at give os alle et bedre blik for konkrete, klimavenlige måder at indrette vores arbejde og hverdag på og forhåbentlig inspirere og motivere flere til at gå i gang med at tilpasse sig en grønnere fremtid.

Fotografi © Katrine Damkjær

Vinder i virksomhedskategorien i 2022. Byens Gårdbutik, der drives som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at skabe arbejdspladser for mennesker på kanten af det regulære arbejdsmarked. Modtog prisen for det gennemførte og bæredygtige fokus på fremme af lokal mad og drikke fra Fyn og Øhavet. Gårdbutikkens varer er sæsonbestemte og hentes direkte hos producenterne i nærområdet. Dermed er gårdbutikken et rigtig godt eksempel på og en fremragende formidler af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk fra de fødevarer, som vi spiser. 

Fotografi © Katrine Damkjær

Vinder i civilkategorien i 2022. Bjarne Olsen for hans store lokale arrangement i den grønne omstilling. Han har flere grønne kasketter. De vigtigste i denne sammenhæng er varmepumpe-nørd, elbilfan og bestyrelsesmedlem i Svendborg Fjernvarme. Han har gennem mange år hjælpsomt delt ud af sin viden om vedvarende energi og varmepumper. Han er utrættelig og passioneret i sin indsats for klimavenlige løsninger til almindelige husstande og fjernvarmen.

Fotografi © Katrine Damkjær

Vinder i virksomhedskategorien 2023. SBS Friction, der i næsten seks årtier har produceret bremseklodser til motorcykler overalt i verden. Fik prisen for deres bremseklodsteknologi uden forurenende tungmetaller, der spredes med vinden, når bremseklodserne slides ned. Desuden har virksomheden omlagt til en mere klimavenlig produktion med elektrisk drevet maskinteknologi og udnyttelse af overskudsvarme til opvarmning af bygningerne i Svendborg.  

Vinder i civilkategorien 2023. Cykeltutten, som driver et åbent cykelværksted på Frederiksø, fik prisen for deres arbejde for genbrug, integration og fællesskab med udgangspunkt i cykler og cykelhåndværk. Foreningen startede, da en lille gruppe frivillige i 2016 så potentialet i at genanvende de mange skrottede cykler på genbrugsstationen. I dag har Cykeltutten reddet, upcyclet og udleveret over 2000 cykler og er året rundt et levende fællesskab med aktiviteter for alle. 

Præmierne i 2023 blev lavet af unge elever fra CSV Sydfyn (Center for Specialundervisning), som selv havde udtænkt og udformet insekthotellerne - måske med inspiration fra Cittaslow-sneglen? 

Nyheder om klima