Klimaindsatser

• Fossilfri fjernvarme (spidsbelastning undtaget)
• Generel udfasning af biomasse; affald, træ og halm (minimum en halvering i 2030)
• Udfasning af 90% af oliefyrene i forhold til 2019
• Udfasning af 65% af naturgasfyrene i forhold til 2019
• Etablering af tre vindmøller på 150 meter og 84 ha solcelleanlæg (siden klimahandleplanens vedtagelse har kommunalbestyrelsen fordoblet niveauet for den planlagte kapacitet, så der frem mod 2030 kan opstilles i alt seks nye vindmøller og 145 hektar solceller)
• Stiftelse af mindst ét energifællesskab med kommunen som deltager

Inden for fokusområdet energi arbejder vi på tre fronter. For det første skal der overalt energioptimeres så meget som muligt. Den grønneste energi er netop den, som ikke bruges. For det andet skal borgere og virksomheder forsynes med grøn varme. Og endelig for det tredje skal der produceres mere vind- og solenergi.

• Konvertering af olie- og naturgasfyr til fjernvarme eller individuelle varmepumper 
• Fjernvarme uden fossil energi
• Kommunale bygninger uden fossil energi
• Energioptimeringer i erhvervslivet
• Energioptimeringer i boligmassen
• Udbygning af vedvarende energi

• 100% eldreven kommunal bilpark
• 100% eldrevne Fynbus-ruter
• Fossilfrie kommunalt ejede færger
• Mobilitetsplanen er vedtaget

Svendborg Kommune vil styrke elektrificeringen af især personbiler, sikre bedre og mere smidig mobilitet samt gøre den offentlige transport fossilfri.

I Svendborg Kommune udgør personbilskørsel næsten 80% af CO₂-udledningen fra vejtransporten og 70% af udledningen fra den samlede transport (indenrigsfly, tog, færger og vejtransport).

Derfor vil vi rette fokus på elektrificering, og hvordan borgerne transporterer sig – samt hvad der skal til for at ændre det nuværende adfærdsmønster.

Som ejer og medejer af både offentlige busser og ø-færger har vi som kommune desuden et stort ansvar for at gøre den offentlige transport fossilfri.

• Omstilling til el i kommunale biler
• Ladeinfrastrukturplan og opstilling af ladestandere
• Omstilling til elbusser
• Omstilling til fossilfri færgedrift
• Mobilitetsplan
• Alternativer til personbilskørsel

• Etablering af 200 ha skov inden for Skovmølleværkets opland
• Indgåelse af fælles fynsk samarbejdsaftale med landbruget

Svendborg Kommune vil i samarbejde med landbrugets organisationer og lokale landmænd afsøge muligheder for fælles indsatser. Desuden vil kommunen fortsætte sit arbejde for at omlægge landbrugsarealer til skov.

Svendborg er en landkommune, og landbrugets CO₂e-udledning udgør ca. en tredjedel af kommunens samlede udledning. Landbrug optager ca. 64% af kommunens areal, mens skovbrug udgør ca. 16%. Det er især husdyrenes fordøjelse og gødning samt dyrkningen af kulstofrige jorde, som giver anledning til udledning af drivhusgasser.

• Skovrejsning, herunder realisering af samarbejdsaftale om skovrejsning nordøst for Svendborg 
• Vådlægning og ekstensivering af kulstofrige landbrugsjorde
• Ændret dyrkning af landbrugsjord
• Marine indsatser (f.eks. etablering af ålegræsenge mv.)
• Ændret fodersammensætning til kvæg
• Ændret gødningshåndtering i stald og lagre

• 80% genanvendelse af plastaffaldet fra husholdningerne
• 70% genanvendelse af det øvrige husholdningsaffald

Hver dansker producerer ca. 800 kg affald om året. I Svendborg genanvender vi 56% af det affald, og resten deponeres eller afbrændes. Både den samlede affaldsmængde og andelen af deponeret og brændt affald skal nedbringes.

Store mængder af ressourcer ligger gemt i det affald, vi producerer. Med den rigtige affaldsbehandling kan man udnytte de ressourcer og herved ikke bare "spare" energi ved produktion af nye produkter, men også spare på ressourcerne til behandling og deponering.

• Ny affaldsordning
• Etablering af fælles fynsk affaldssorteringsanlæg
• Bedre sortering i virksomheder og kommunale bygninger
• Forebyggelse af affald
• Genanvendelse og direkte genbrug af bygge- og anlægsmateriale

Svendborg Kommune vil gøre klimavenlig mad til det nemme valg. Det skal i første omgang ske i samarbejde med kommunens egne køkkener såvel som professionelle private køkkener, der har potentiale til at inspirere borgere, kunder og medarbejdere til at spise grønnere.

Når vi taler om grøn omstilling, handler det ofte om vindmøller, varmepumper og elbiler. Men klimaet har ikke kun brug for ny teknologi. Hvis vi skal nå i mål med omstillingen, skal vi også ændre adfærd. Kort sagt er der brug for en kulturforandring – og det gælder i særdeles i vores køkkener.

Ifølge CONCITO udleder hver dansker i snit 17 ton CO₂e om året, altså mere end dobbelt så meget som det globale gennemsnit på 8 ton per person. Ud af de 17 ton udgør mad og drikke hele 3 ton. Det er mere, end vi bruger på at opvarme vores huse, have strøm i stikkontakten og benzin til bilen. Der er altså god grund til at rette opmærksomheden mod vores madkultur.

I indsatsen for en mere klimavenlig madkultur fokuserer vi i første omgang på kommunens egne køkkener og professionelle private køkkener. Gennem de tusindvis af måltider, de serverer hver eneste dag, har de en enestående chance for at inspirere deres medarbejdere, kunder og borgere til at spise grønnere. Med andre ord er indsatsen målrettet de få, der kan nå de mange.

Den største klimatrussel i Svendborg Kommune er vand. Indsatserne vil dermed i høj grad sigte mod forebyggelse og tilpasning til øgede nedbørsmængder, hyppigere og mere intense skybrud, havvandsstigninger og stormflod.

Inden for fokusområdet vand sigter indsatserne især mod forebyggelse og tilpasning til øgede nedbørsmængder, hyppigere og mere intense skybrud og stormflod. Hen mod midten af århundredet vil havvandsstigninger og det terrænnære grundvand også skulle håndteres.

• Reducering af risiko for skader ved skybrud i bebyggede områder
• Klimasikring af vandløb
• Reducering af erosion og jordskred ved skybrud
• Reducering af oversvømmelse eller udtørring i forbindelse med terrænændringer
• Sikring af drikkevand samt håndtering af terrænnært grundvand
• Reducering af risiko for oversvømmelser i bebyggede områder ved stormflod
• Reducering af risiko for oversvømmelser af Svendborg Havn
• Beskyttelse af særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer
• Beskyttelse af værdifuld flora og fauna på strandenge
• Reducering af risiko for oversvømmelse af infrastrukturanlæg på de mindre beboede øer
• Reducering af risiko for kysterosion i udsatte områder
• Bevarelse af den frie kystdynamik på udpegede strækninger

På længere sigt vil varme udgøre en klimatrussel i Svendborg Kommune. Derfor bør der allerede nu tænkes i, hvordan vi undgår overophedning i byerne, gør offentlige områder robuste og forbereder os på en længere vækstsæson.

Fremtidens vejr byder på højere temperaturer. Det vil mærkes på alle tider af året, men opvarmningen vil være størst sommer og efterår. Vi vil opleve flere og længere hedebølger og flere varme dage med temperaturer over 20 grader. På længere sigt vil varme således udgøre en klimatrussel i Svendborg Kommune.

Ligesom varme vil også tørke på sigt udgøre en trussel i Svendborg Kommune. Med mere tørke følger større risiko for naturbrande og vandmangel, som der bør sættes forebyggende ind over for.

Svendborg Kommune bør i fremtiden i endnu højere grad udnytte sin rolle som planlægger og myndighed, når der laves lokalplaner og gives tilladelser til byggeri, ligesom kommunen kan sikre, at de offentlige arealer er indrettet til at kunne håndtere og afbøde konsekvenserne af de varmere temperaturer.

• Forhindring af overophedning i byerne
• Sikring af robuste offentlige arealer ved øget anvendelse
• Klimaoptimering af kommunens driftsplanlægning
• Reducering af risiko for naturbrande
• Sikring af tilstrækkelig forsyning af rent drikkevand

Flere indsatser i klimahandleplanen går på tværs af klimaneutralitet og klimarobusthed såvel som fokusområderne inden for de to spor. Det gælder især, men ikke kun, oplysning og undervisning.

• Oplysning, engagement og samskabelse
• Sikring af det nødvendige beredskab
• Sikring af offentlige services og infrastruktur
• Fremme klimahensyn i turismesektoren
• Grønne og bæredygtige indkøb og udbud
• Undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen