Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

En ny skov bliver til nordøst for Svendborg

Frem mod 2040 rejser vi sammen med Naturstyrelsen og Vand og Affald mindst 114 hektar skov nordøst for Svendborg. Skoven skal beskytte grundvand, optage CO2 og skabe bynær og rekreativ natur.

Der er udpeget et projektområde på i alt 540 ha. Opkøb af jord er baseret på frivilligt salg og Naturstyrelsen modtager gerne henvendelser fra lodsejere i området, som er interesseret i at sælge jord.

Indtil videre har Naturstyrelsen erhvervet 114 ha. Planlægningen for de tilplantninger er i gang og der vil blive afholdt flere borgermøder inden den endelige plan sendes i høring.

Budgettet er på 121 mio. kr. fordelt med 53 mio. kr. fra Naturstyrelsen, 47 mio. kr. fra Svendborg Vand og Affald og 21 mio. kr. fra Svendborg Kommune.

Det er Naturstyrelsen, som står for at planlægge og etablere skoven i takt med, at arealerne erhverves. Se kort over skovrejsningsområdet og læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

Du kan også tilmelde dig et nyhedsbrev om skovrejsningen ved at sende en mail til fyn@nst.dk. I emnefeltet skal stå: Tilmelding til nyhedsbrevet Skovrejsning ved Svendborg.