Udviklingsstrategi: Fra mere til bedre

I Svendborg gør vi det vigtigste bedre i stedet for at stræbe efter mere, større, flere og hurtigere. Vi giver tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og skabe det gode liv her. Vi har samtidig udsyn: Blik for, hvordan Svendborgs særlige ekspertiser og fordele kan blive til gunst for verden – og være med til at sikre vores grundlag for det gode liv. Svendborgs styrker er vores råstof og kompas for udviklingsarbejdet, der skaber bedre erhverv, oplevelser, viden og vigtig arbejdskraft rundt om vores kernevelfærd.

Det gode liv

Svendborg Kommunes fremtidig udvikling tager afsæt i vores fem styrker:

• Naturen
• Det maritime
• Kultur og bevægelse
• Uddannelse
• Turisme

Naturen er rammen for det hele. Alle de andre styrker enten behøver eller drager fordel af vores særlige natur. Den skal vi respektere og tænke med i udviklingsarbejdet. 

Som en del af udviklingsstrategien præsenterer vi en række konkrete initiativer. Det er vores signaturprojekter. De tager alle afsæt i en eller flere af Svendborgs udvalgte styrker.

Vi vil især dyrke potentialerne i krydsfeltet imellem dem: For eksempel vil vi arbejde bevidst med, hvordan tiltag inden for kultur og turisme løfter hinanden, eller hvordan uddannelserne og det maritime erhverv kan drage vigtig nytte af hinanden.

Ideerne til signaturprojekterne kommer blandt andet fra lokale borgere, foreninger og virksomheder.
Vi ønsker en lokal forankring og en fælles udvikling, der gavner vores lokale borgere, virksomheder, foreninger mv.

Derfor byder vi alle interesserede stort velkommen til arbejdet med fremtidens Svendborg!

Udviklingsstrategien sætter retning for, hvordan politikere og lokale aktører Prioriterer og sigter efter, at livet i kommunen skal se ud for borgere, studerende, pendlere, erhvervsdrivende, foreninger, turister med flere. 

Det gør den med en sække signaturprojekter, som er baseret på det, vi allerede er - eller har potentiale til at blive - rigtig gode til.

Udviklingsstrategien udgør Svendborg Kommunes planstrategi jf. Planlovens §23a. Den danner dermed grundlaget for revisionen af kommuneplanen, der sætter rammerne for kommunens fysiske udvikling i de næste 12 år og fastlægger anvendelsen for kommunens arealer.

Plads til udsyn

De er en fredag morgen i august 2035, og solen skinner over Svendborg. Højt oppe på de grønne terrasser øverst i campus på Nordre Kay er et hold sygeplejestuderende ved at finde sig til rette i skyggen under træerne inden dagens gruppearbejde. Én vinker til et par venner på kajen nedenunder, der cykler forbi mod første lektion på SIMAC rundt om hjørnet. De starter ved skærmen i dag og slutter senere ude på sundet. Snakken går allerede højt om dagens forsøg med droner på det internationale testcenter for selvstyrende skibsfart.

Svendborg er stedet, hvor der er kort vej fra pensum til praktikplads og job. Uddannelserne favner bredt, og niveauet er i top. Når man drømmer om at udvikle den nyeste robotteknologi for en smartere verden. Eller når man vil bringe sin viden og omsorg i spil for de yngste eller ældste generationer. Eller måske vil noget helt nyt: Mange bruger Svendborg som afsæt mod de syv verdenshave, fordi her er højt til loftet for startups og skub i netværkene for kreative hoveder.

Ind med det grønne - ud i det blå

Luften er lun denne formiddag. Det er lovet tordenbyger senere, og en gruppe sejlere på visit spejder fra pumpestationens snegletag ud mod skyerne over Thurø og det nordlige Tåsinge. Det er nemmere at nyde synet af en dramatisk himmel, nu hvor byens mange grønne rum sikrer godt imod de voldsomme regnskyl. Uden for byerne har naturen også fået lov til at fylde mere. Urørte skove breder sig og giver plads til flere dyrearter og planter. Langs kyster og på øerne bugter grønne bånd sig i landskabet og inviterer til fri bevægelse og pusterum.

På en bakketop i Egebjerg Bakker har et hold morgenfriske pensionister netop gjort holdt for at nyde en pause og en kop termokaffe til den formidable udsigt over istidslandskabets grønne bakker og skove. Insekterne summer, og i horisonten løfter skyerne sig tungt, mens vindmøllerne begynder at snurre. Enkelte i selskabet finder regnjakkerne frem.

Stadigt flere vælger netop Svendborg i ferien på grund af skønheden i de gamle ådale, friliftslivet ved kysterne og øernes sjældne ro. De lokale er stolte af at byde velkommen og vise naturen frem. Også i regnvejr.

Store armbevægelser og små stjernestunder

Der er andet, der drager verden udenfor til Svendborg-egnen. Kulturen blomstrer her, i foreningsliv, i kulturinstitutioner og hos dedikerede borgere.

Mange husker Svendborg for events som Svend Filmdage og for de små, hyggelige oplevelser: Den intime jazzkoncert i baggården. Akustisk akkompagneret fællessang på landsbyens lille torv. Digtoplæsning i bibliotekets have. Billedkunst for store og små. Et gadeteater i øjenhøjde. Korets smukke stemmer i kirken.

Svendborgs lokale og nationale kulturarv er med til at danne grundlaget for en fælles identitet. Borgere og turister i alle aldre introduceres til egnens rige historie og har gode muligheder for at dyrke den. 

Men der er også plads til store armbevægelser: Teaterhuset på Frederiksø er et flagskib for scenekunst, hvor vækstlaget folder sig ud side om side med anerkendte navne på de skrå brædder. I øhavets kulturelle hotspot udveksler man idéer og skaber mindeværdige oplevelser på tværs af kunstarter og institutioner.

Denne morgen holder en række varevogne fra lokale fødevarevirksomheder parkeret foran teaterhuset, som er pyntet op med flag og bannere. De erhvervsdrivende har travlt, for der er rift om bæredygtige varer fra egnen, men i dag har man fundet tid til at hjælpes ad med at bære kasser med fynske delikatesser ind i teatret til et særligt arrangement. Om lidt bliver hundredvis af nye studerende budt velkommen til et godt liv i Svendborg.