Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Budgetprocedure for udarbejdelse af budget 2026.

Direktionen indstiller,

• At budgetproceduren for budget 2026 tages til efterretning.
• At udvalget drøfter eventuelle tværgående udvidelsesforslag/udfordringer med bred politisk opbakning med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalgets behandling i marts.

Økonomiudvalget godkendte den 18. februar 2025 proces vedrørende udarbejdelse af budget 2026. Budgetprocessen indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker:

• Rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene som udgangspunkt selv skal finansiere udvidelsesforslag og udfordringer inden for udvalgets ramme, mens udgifter afledt af demografien forventes finansieret at kommuneaftalen.
• Hvert fagudvalg kan højest fremsende 3 udvidelsesforslag/udfordringer vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen indstiller Økonomiudvalget til 1. behandlingen omfanget af evt. prioriteringspulje til medfinansiering af udvidelsesforslag/udfordringer.
• Fremsendelse af udvidelsesforslag/udfordringer godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.
• Økonomiudvalget beslutter på mødet i marts om der er tværgående udvidelser/udfordringer, som forlods ønskes prioriteret i forhandlingerne for budget 2026.
• Der udarbejdes ikke et sparekatalog i foråret. Beslutning om, hvorvidt der er behov for besparelser til budget 2026, træffes i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen m.m. kendes.
• Senest på fagudvalgsmøderne i juni kan hvert fagudvalg fremsende op til tre anlægstemaer til budget 2026.
• Der afholdes anlægsseminar den 29. april 2025
• Målsætningen for den gennemsnitlige likviditet fra og med budget 2026 skal udgøre min. 150 mio. kr.

Behandling af budget 2026 i udvalget:

Budgetproceduren samt forslag til tidsplan for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets egen proces er vedlagt som bilag.

Der henvises til budgetproceduren

Ikke relevant

Lov og kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Budgetproceduren taget til efterretning.

Udvalget ønsker at folkeskolen tages op som et tværgående tema.

Udvalget opfordrede desuden Økonomiudvalget til at tage signaturprojektet ”Danmarks bedste studieby” fra Udviklingsstrategien op som et tværgående tema.

Udvalget ønskede tildelingsmodellen på skoleområdet belyst på et kommende udvalgsmøde.

På udvalgsmødet d. 5. februar blev Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteret om juniormesterlæreordningen og havde en indledende drøftelse på baggrund heraf. Med denne sagsfremstilling lægges op til en videre drøftelse af organisering og udformning af juniormesterlære i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af sagsfremstillingen drøfter modeller for organisering og udformning af juniormesterlære:
  
  1) En lokal model på alle kommunens udskolingsskoler herunder også specialskoler og udskolingsskoler med specialklasser
  
  2) En central model på 2 udskolingsskoler samt på alle specialskoler og i specialklasser på udskolingsskoler
  
  3) En model, hvor eleverne i 8. klasse har juniormesterlære på egen distriktsskole og samles i 9. klasse på en central skole, der har tilbud om juniormesterlære

Tilbud om juniormesterlære i 8. og 9. klasse er ét af initiativerne i ”Folkeskolens Kvalitetsprogram – Frihed og Fordybelse”. Fra skoleåret 2025/2026 skal kommunerne tilbyde elever, der ønsker det, at afvikle deres 8. og 9. klasse i juniormesterlæreordningen efter forudgående dialog mellem forældre, skole og den kommunale ungeindsats.

Det forventes, at bekendtgørelsen om juniormesterlære udstedes medio april 2025, og at vejledningen til bekendtgørelsen udkommer i juni 2025. Da juniormesterlæreordningen effektueres fra og med skoleåret 2025/2026, giver det en kort implementeringstid, og der skal der træffes lokale beslutninger, inden vi har bekendtgørelsen og vejledningen fra ministeriet. Derfor vil den lokale rammesætning med stor sandsynlighed skulle tilpasses både bekendtgørelse, vejledning og lokale forhold i de følgende skoleår, hvilket også blev skitseret i den foreløbige indfasningsoversigt under punktet om juniormesterlære på udvalgsmødet d. 5. februar 2025 (Bilag 1. Juniormesterlæreordning).

På udvalgsmødet d. 5. februar blev udvalget forelagt model 1 og 2, og der blev efterspurgt yderligere modeller. Administrationen har set på en tredje model, som indgår som model 3 i denne sagsfremstilling. Denne mulighed har ikke været drøftet i den lokale arbejdsgruppe vedr. juniormesterlære med deltagelse af skoleledere, lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sydfyn (UU Sydfyn) og administration.

Den samlede økonomi i forhold til folkeskolens kvalitetsprogram i Svendborg Kommune er endnu ikke beregnet og vil have betydning for økonomien til de enkelte initiativer, herunder juniormesterlære. De økonomiske konsekvenser af de respektive juniormesterlæremodeller er derfor ikke foretaget endnu og indgår derfor ikke i denne sagsfremstilling.

Administrationen og UU Sydfyn har ikke kendskab til, hvor stor interessen for juniormesterlære er i Svendborg Kommune. Det formodes, at der generelt ikke er det store kendskab til muligheden endnu. KL vurderer, at omkring 5% af en årgang vil vælge juniormesterlæreordningen. Årgangene i Svendborg Kommunes folkeskoler er på ca. 500 elever pr. årgang. Dette tal er nogenlunde konsistent de kommende år. Med KL’s estimat om, at 5% af en årgang vil vælge juniormesterlære, vil ca. 25 elever på hver årgang i Svendborg Kommune således vælge ordningen. KL’s estimat er et skøn på tilslutningen på nationalt plan og må derfor være behæftet med stor usikkerhed, og man må forvente at ordningen generelt vil skulle skaleres og tilpasses behovet fra år til år, da det vil være svært at forudsige tilslutningen. På Erhvervslinjen har der i alle år været et samlet elevtal på ca. 15 elever på tværs af 8. og 9. årgang.

Model 1: En lokal model på alle kommunens udskolingsskoler

I model 1 skal elever blive i den eksisterende klasse på egen skole, men skal have sit eget juniormesterlæreskema.

Fordele:

-          Eleven vil ikke skulle skifte skole, og vil således kunne blive i sit vante miljø

-          Få transportomkostninger ved skoledelen af juniormesterlæreordningen

-          Kendskab og netværk i forhold til lokale virksomheder i de enkelte skolers umiddelbare nærhed

Ulemper:

-          Eleven vil formodentlig ikke have mange andre juniormesterlæreelever at spejle sig i

-          Det vil medføre nogle skematekniske bindinger for resten af klassen, med hvem eleven stadig har dansk og matematik og evt. flere fag

-          Alle kommunens udskolingsskoler vil til enhver tid skulle være rustet til at tilbyde juniormesterlære til få, mange eller ingen elever. Skolerne vil skulle opretholde kapacitet, viden og fleksibilitet uanset tilslutningen til ordningen

Model 2: En central model på 2 udskolingsskoler

I model 2 vil elever i juniormesterlære samles på to almene folkeskoler, hvoraf den ene vil være Vestermarkskolen, hvor Erhvervslinjen bliver til en juniormesterlæreordning. Den anden skole vil med fordel kunne være en udskolingsskole i den nordlige/østlige del af kommunen for at sikre en geografisk spredning. Med en fordeling på to udskolingsskoler kan det tilstræbes at sikre tilstrækkeligt elevantal til at etablere særskilte klasser på begge skoler.

Fordele:

-          Det vil være muligt at udvikle et juniormesterlæremiljø, og eleverne vil få andre juniormesterlæreelever at spejle sig i

-          Viden, kapacitet og undervisningskræfter samles få steder

-          Udover Vestermarkskolen vil en anden skole kunne få juniormesterlære og dermed mulighed for profilering

Ulemper:

-          Transportomkostninger

-          Den geografiske afstand kan måske få ellers interesserede elever til at fravælge muligheden

Model 3: Kombination af lokal og central

I model 3 vil juniormesterlære organiseres forskelligt på hhv. 8. og 9. klassetrin. I 8. klasse tilbydes juniormesterlære på egen distriktsskole. Elever bliver i den eksisterende klasse på egen skole, men skal have sit eget juniormesterlæreskema. I 9. klasse samles juniormesterlæreeleverne så på én skole.

Fordele:

-          Modellen kan betyde en mere blid overgang for den enkelte elev, hvor eleven det første år kan gøre sig erfaringer med juniormesterlære på egen distriktsskole, inden juniormesterlæreeleverne samles på én skole i 9. klasse

-          Eleven vil ikke skulle skifte skole det første år, og vil således kunne blive i sit vante miljø

-          Skolen med juniormesterlære i 9. klasse kan specialisere sig i at kombinere juniormesterlære med eksamensafvikling, overgangen til ungdomsuddannelse mv.

-          Få transportomkostninger i 8. klasse

Ulemper:

-          Eleven vil i 8. klasse formodentlig ikke have mange andre juniormesterlæreelever at spejle sig i

-          Det vil i 8. klasse medføre nogle skematekniske bindinger for resten af klassen, med hvem eleven stadig har dansk og matematik og evt. flere fag

-          Alle kommunens udskolingsskoler vil til enhver tid skulle være rustet til at tilbyde juniormesterlære til få, mange eller ingen elever

-          Skolerne vil skulle opretholde kapacitet, viden og fleksibilitet uanset tilslutningen til ordningen

-          Transportomkostninger i 9. klasse

Andre opgaver i juniormesterlæreordningen

Juniormesterlæreordningen vil kræve et tæt samarbejde med erhvervslivet, og der vil skulle skabes kontakt mellem juniormesterlæreelever og mulige praktiksteder. KL vurderer, at de fleste elever vil finde praktikplads selv, hvilket dog ikke er erfaringen fra Erhvervslinjen på Vestermarkskolen.

Der skal indgås praktikaftale mellem eleven og elevens forældre og den virksomhed, som skal være elevens praktiksted. Skolelederen skal vurdere og godkende praktikken. Kontakten med erhvervslivet kan evt. organiseres hos en erhvervsplaymaker eller anden tovholderfunktion i sammenhæng med andre opgaver udenfor juniormesterlæreordningen, der fordrer et tæt samarbejde med erhvervslivet, såsom det timeløse fag Uddannelse og Job, den obligatoriske praktik mv. En sådan ordning er ikke etableret eller finansieret.

Der skal etableres praktiske undervisningsforløb for elever, der ønsker juniormesterlære, men som ikke kan finde en praktikplads på en virksomhed. Kommunalbestyrelsen skal indgå en overenskomst med de erhvervsskoler og/eller FGU, som skal tilbyde praktiske undervisningsforløb for elever i juniormesterlære. Lægges undervisningsforløb på Ungdomsskolen, skal kommunalbestyrelsen selv fastlægge rammer og indhold.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse vil i denne sammenhæng omfatte både de fysiske rammer og elevens fremmøde og udbytte af juniormesterlæreforløbet. Tilsynet kan uddelegeres til administrationen eller skolerne alt efter hvilken model, der vælges. Tilsynsopgaven er ikke etableret eller finansieret.

UU Sydfyn skal informere de til enhver tid kommende 8. klasseelever om muligheden for juniormesterlære i et tæt samarbejde med skolerne.

Udgifterne til juniormesterlære består af udgifter til tilbud om skolepraktik, godkendelse af og tilsyn forbundet med praktikforløb, vejledning i regi af den kommunale ungeindsats, elevernes mulighed for at vende tilbage til almenundervisningen og afledte befordringsudgifter.

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Udvalget ændrede sagen til en beslutningssag og besluttede at juniormesterlæreordningen tilrettelægges efter model 1.

Under dette punkt får udvalget fremlagt konkrete modeller for varetagelsen af tilsynet med hjemmeundervisning, herunder ressourceforbrug og en yderligere belysning af målgruppen.

Direktionen indstiller,

-          At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af sagsfremstillingen drøfter forskellige modeller for varetagelsen af tilsynsopgaven med hjemmeundervisning.

På baggrund af en henvendelse fra skolebestyrelsen på Vestermarkskolen anmodede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmødet d. 6. november 2024 administrationen om en sag omhandlende tilsynet med hjemmeundervisning til drøftelse på udvalgsmødet d. 4. december 2024. Her blev der givet en status på omfanget af hjemmeunderviste børn i Svendborg Kommune samt på den nuværende tilsynspraksis. Udvalget bad herefter om at få fremlagt konkrete modeller for varetagelsen af tilsynet med hjemmeundervisning, herunder ressourceforbrug og en yderligere belysning af målgruppen med henblik på at vælge en model for tilsynet.

Der var ultimo januar 2025 i alt 79 hjemmeunderviste børn i Svendborg Kommune fordelt på 51 familier/husstande. Størstedelen af de hjemmeunderviste børn bor i Vestermarkskolens og Issø-skolens skoledistrikter. For yderligere specifikationer vedr. fordelingen henvises til sagen fra udvalgsmødet d. 4. december 2024 (Bilag 1. Drøftelse af status på hjemmeundervisning).

Belysning af målgruppen

I december 2024 udkom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) dog med en rapport om langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud på tværs af landet (Bilag 2. Rapport_Hjemmeundervisning mv._Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2024). Rapporten er blevet til på baggrund af en national spørgeskemaundersøgelse udført i perioden maj til august 2024. Af rapporten fremgår det, at årsagerne til hjemmeundervisning på et nationalt plan varierer, men blandt de mest hyppige årsager, som kommunerne angiver, er:

-          Forældrenes pædagogiske eller politiske overbevisning (67 %)

-          Barnets mistrivsel i skolen/i et traditionelt skolemiljø (58%).

-          Ventetid på et passende skoletilbud (21 %)

-          Samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og skole (19 %)

-          Behov for psykologisk eller socialfaglig udredning (13 %)

Skole og Uddannelse har ikke lokale data på, hvorfor familier i Svendborg Kommune vælger hjemmeundervisning. Administrationen har forhørt sig hos de skoler, der har den største andel af hjemmeunderviste børn i deres skoledistrikter, og her kan ovenstående mønstre delvist genkendes. Derudover angives, at målgruppen af familier med hjemmeunderviste børn i Svendborg Kommune er kendetegnet ved:

-          Mange tilflyttere fra hovedstadsområdet

-          Et fokus på en bæredygtig livsstil

-          Et fokus på tid til familien

-          Familier med én udearbejdende voksen

-          Til dels familier, der flytter oftere kommune eller skoledistrikt end gennemsnitsfamilien

Administrationen fremlægger i det følgende fire mulige modeller for tilsynspraksis i Svendborg Kommune. For alle fire modeller gælder, at tilsynsopgaven består i:

-          Kørsel

-          Gennemgang og overværelse af undervisning

-          Dokumentation og anden administration før, under og efter

-          Ajourføring af regler mv.

Yderligere bemærkninger:

-          Hjemmeunderviserne ser ofte ikke indkaldelser på e-boks, hvilket medfører ekstra opkald og planlægning.

-          Hyppige ombookinger og sene aflysninger af hjemmeundervisere skaber spildtid og planlægningsproblemer.

-          Fremtidigt behov for eksamensvejledning - særligt når flere børn når eksamensalderen.

-          Behov for model for uddannelsesvejledning til denne målgruppe. 

Modeller

Model 1: Decentral løsning hvor hver skole fører tilsyn med hjemmeundervisningen i eget skoledistrikt.
 

Her fortsættes den nuværende praksis, men der indføres en tildelingsmodel, der kompenserer de skoler, der har en betydelig gruppe af hjemmeunderviste børn og unge.

Fordele ved denne model:

-          At det er den lokale distriktsskole, der bevarer kontakten til hjemmet. Det sikrer både kortest mulig fysisk afstand mellem tilsynsførende skole og hjemmet, og det kan give gensidig viden og kontakt, såfremt barnet/den unge skulle indmeldes i folkeskolen på et senere tidspunkt.

-          At den tilsynsførende er tæt på, og bindeled til, den til enhver tid gældende undervisningspraksis i folkeskolen herunder undervisningstilgange, læringsmål mv.

Ulemper:

-          at de hjemmeunderviste børn og unge er ujævnt fordelt rent geografisk, og enkelte af vores skoler har som følge heraf en uforholdsmæssig stor andel af tilsynene.

-          At skoler, med få hjemmeunderviste børn i skoledistriktet, ikke nødvendigvis kan opretholde den nødvendige viden og kompetenceniveau til at udføre en tilsynspraksis af høj kvalitet.

Administrationen anbefaler til model 1 en økonomisk tildeling, hvor skoler med 10 (eller derover) hjemmeunderviste børn/unge i skoledistriktet tildeles kr. XX pr. barn pr. år. Dette ud fra et argument om, at skoler med under 10 hjemmeunderviste børn/unge i skoledistriktet må formodes at kunne håndtere opgaven indenfor deres eksisterende økonomiske ramme.

Model 2: Central løsning hvor en medarbejder forankret i Skole og Uddannelse fører tilsynet

Her løses tilsynsopgaven af en tilsynsførende medarbejder forankret i Skole og Uddannelse.

Fordele ved denne model:

-          Med én tilsynsførende kan der sikres ensartethed i tilsynspraksis, idet viden og kompetencer er samlet ét sted

-          Det vil fjerne byrden af tilsynsopgaver fra de skoler, der har særligt mange hjemmeunderviste børn og unge i deres distrikter.

-          Skolerne fritages fra at føre tilsyn.

Ulemper:

-          Tilsynet bliver udført af medarbejder, der ikke har sin daglige gang i en skole og derfor ikke i lige så høj grad kan tænkes at have tæt kontakt til skolernes aktuelle undervisningspraksis.

-          Opgaven vil ikke kunne løses indenfor Skole og Uddannelse-stabens nuværende  økonomiske ramme, og det vil derfor kræve nyansættelse.

-          Skolerne vil miste forbindelsen til familierne med hjemmeundervisning i skoledistriktet.

-          Den tilsynsførende vil skulle dække et stort geografisk område, hvilket vil indebære tid og udgifter til transport.

Model 3: Tilsynet udføres af én skole

Her føres tilsynet af én udvalgt skole. Den valgte skole kompenseres via en tildelingsmodel.

Fordele ved denne model:

-          Med én tilsynsførende kan der sikres ensartethed i tilsynspraksis, idet viden og kompetencer er samlet ét sted

-          Det vil fritage de resterende skoler fra tilsynsopgaven.

-          At den tilsynsførende er tæt på, og bindeled til, den til enhver tid gældende undervisningspraksis i folkeskolen herunder undervisningstilgange, læringsmål mv.

Ulemper:

-          Den udvalgte skole vil skulle ansætte en tilsynsførende eller omlægge en stilling delvist til tilsyn, da tilsynsopgaven må formodes at udgøre en betydelig del af et årsværk.

-          Den tilsynsførende vil skulle dække et stort geografisk område, hvilket vil indebære med tid og udgifter til transport.

Model 4: Tilsynet udføres af en ekstern konsulent

Her udføres tilsynet af en ekstern konsulent. Administrationen har indhentet tilbud fra den, på nuværende tidspunkt, eneste private udbyder af tilsyn med hjemmeundervisning.

Fordele ved denne model:

-          Den eksterne konsulent er specialiseret i denne opgave og udfører den på tværs af flere kommuner i landet, og vedkommende må derfor formodes at have en høj grad af viden og erfaring med ind i opgaven.

-          Skolerne samt Skole og Uddannelse fritages fra at føre tilsynene.

-          Med én tilsynsførende kan der sikres ensartethed i tilsynspraksis, idet viden og kompetencer er samlet ét sted.

Ulemper:

-          Skolerne vil miste forbindelsen til de pågældende familier i skoledistriktet.

-          Skolerne samt Skole og Uddannelse oparbejder ikke viden og erfaring med tilsynsopgaven.

-          Skrøbelighed ift. fleksibilitet og uforudsete ændringer, når opgaven placeres hos én ekstern person.

Model 1:

Den beregnede gennemsnitsudgift er på 1.034 kr. pr. hjemmeundervist elev ved ét årligt tilsyn. Gennemsnitsudgiften er beregnet på baggrund af de tilsyn der foretages på Vestermarkskolen.

I model 1 tildeles ekstra midler til de skoler, der har mere end 10 hjemmeunderviste elever. Tilsyn med elever op til 10 foretages som hidtil inde for skolens eget budget. På baggrund af kommende antal hjemmeunderviste elever, vil dette udgøre en merudgift på 39.274 kr. svarende til 38 elever.
 

Model 2:
Den beregnede udgift til den centrale løsning, hvor Skole og Uddannelse fører tilsyn med alle hjemmeunderviste elever er på 85.435 kr. for 79 elever. Herved får skolerne en opgave mindre, som de tidligere selv har finansieret.

Model 3:

Hvis tilsynet for samtlige hjemmeunderviste elever udføres af én skole, vil udgiften hertil være 94.187 kr. ved 79 elever. Herved får skolerne en opgave mindre, som de tidligere selv har finansieret.

Model 4:

Tilbuddet på tilsyn af hjemmeunderviste elever fra en ekstern konsulent er med en fast pris på 240.000 kr. for tilsyn med op til 85 elever. Udgiften pr. elev ved mere end 85 elever er på 2.800 kr. Herved får skolerne en opgave mindre, som de tidligere selv har finansieret.

Der er ikke afsat økonomi til ovenstående modeller i Skole og Uddannelse.

Ikke relevant

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., §§34 – 36.

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Udvalget ændrede sagen til en beslutningssag og besluttede at tilsyn med hjemmeundervisning tilrettelægges efter model 1.

Henvendelse fra skolebestyrelse til Kommunalbestyrelsen d. 24.10. 2024 vedlægges som bilag.

Orientering om opsamling på udvalgets temamøde med Ungepanelet 5/2 2025.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager opsamlingen på temamødet til efterretning.

Den 5/2 2025 afholdt Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget et temamøde med Ungepanelet med fokus på arbejdet med børne- og ungepolitikkens målsætninger. Temamødet med Ungepanelet indgår i udvalgets årshjul med opfølgning på børne- og ungepolitikken. Det nuværende Ungepanel er valgt i efteråret 2024.

Ungepanelet havde fremsendt to fokusområder med relation til Børne- og Ungepolitikken, det ønskede at drøfte. Hvert fokusområde blev indledt med et kort oplæg fra Ungepanelet.

Hovedtemaerne i drøftelsen er opridset nedenfor:

1. Sunde og stærke fællesskaber:

• Hvordan skaber man fællesskab på tværs af ungdomsuddannelser?
• Hvordan understøtter kommunen fællesskaber efter endt ungdomsuddannelse? (18 – 25-årige)
• Fordele og ulemper ved et Ungdomshus? (se fx Udviklingsstrategiens signaturprojekt nr. 11)

Ungepanelet ønsker at styrke kendskab og sammenhold blandt unge på tværs af ungdomsuddannelserne, bl.a. flere fritids- og fælleskabstilbud for gruppen af unge over 18 år.  Det er oplevelsen, at Ungdomsskolen i dag har attraktive tilbud for en stor del unge op til 18 år. Ungepanelet ønsker at arbejde for et ungdomshus i Svendborg som en måde til at fremme dette og ønsker gerne kommunens medvirken i etablering og drift, bl.a. for at sikre alsidighed i tilbuddet for en bred gruppe unge. Ungepanelet peger på, at et ungdomshus med en attraktiv placering og indhold vil være et aktiv for Svendborg som bosætningskommune og medvirke til, at færre unge tager til Odense i deres fritid og til uddannelsestilbud.

2: Inddragelse:

• Hvordan får vi knyttet det politiske system og Ungepanelet tættere sammen?
• Hvordan sikrer vi, at Ungepanelet bliver hørt tidligt i processerne?
• Hvordan sikrer vi, at Ungepanelet ikke kun bliver inddraget i emner, der direkte relaterer sig til ungdom?

Ungepanelet ønsker generelt en tættere sammenhæng mellem Kommunalbestyrelsens arbejde og Ungepanelet, herunder at blive hørt og inddraget som aktive borgere generelt og ikke kun i sager der direkte vedrører unge som interessegruppe. Der blev drøftet forskellige tilgange og metoder til det. Kommunalbestyrelsen dækker samlet set et meget stort stofområde. Udvalget opfordrede derfor Ungepanelet til at udvælge nogle mærkesager, som det ønsker at skabe positiv opmærksomhed om og opbakning til, fx et ungdomshus. Herunder at benytte mulighederne for at tage aktiv del i relevante borgermøder, Kommunalbestyrelsens spørgetid, invitere udvalg m.m. omkring de konkrete sager, der særligt har deres interesse.

Ikke relevant

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde d. 15. januar 2025 anmodede udvalget om et punkt vedr. erhvervsrettede og praksisfaglige aktiviteter på skoleområdet i Svendborg Kommune, herunder inspiration fra andre kommuner, specifikt Erhvervsrygsækken i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen omhandlende erhvervsrettede og praksisfaglige aktiviteter på skoleområdet til efterretning.

En del af folkeskolens opgave handler om at give børn og unge udsyn mod og indsigt i deres eget og andres uddannelses- og arbejdsliv. I Svendborg Kommune kvalificeres denne opgave via forskellige delelementer. I denne sag beskrives formaliserede samarbejder. I tillæg hertil har de enkelte skoler lokale tiltag, som fx Byhaveskolens erhvervsrettede linje og linjeskolers samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, FGU Syd- og Midtfyn, Social og Sundhedsskolen Fyn, Svendborg Gymnasium, Syddansk Universitet, Korinth Landbrugsskole og SIMAC.

Dette sker i Svendborg Kommune bl.a. via

Det fælles – for alle skoler

• Påbegyndt implementering af Ny sammenhængende plan for vejledning pr. august 2024, hvor det obligatoriske og timeløse skoleemne ”Uddannelse og Job” indgår og sikrer, at der sker en sammenkædning mellem det samlede skoleforløb (0.-9. kl.) og Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) kollektive vejledningsindsatser. Det fortsatte fokus på udviklingen af denne sammenkædning er en del af implementeringen af den nye plan.

• Læringsfællesskab for Praksisfaglig undervisning er etableret fra skoleåret 2024/25. I læringsfællesskabet arbejdes med praksisperspektivet indenfor alle skolefag. I fællesskabet deltager 1-4 medarbejdere pr. skole. Der er syv medarbejderrettede kompetenceudviklende læringsfællesskaber, der videndeler mv. i forbindelse med to årlige temadage. Temadagene planlægges i et samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og administration.

• Mangfoldige læringsmiljøer i praksis er et samarbejde mellem Svendborg Kommune og KATA-fonden, hvor der netop nu er et afklaringsforløb i gang ift. hvilke skoler, der deltager. Mangfoldige læringsmiljøer i praksis er et 3-årigt program, der arbejder systematisk med at indarbejde praksisfaglige læringsformer via projektbaseret læring i den daglige undervisning.

• Alle 8. klasser deltager i INNO:Ung, der i praksis er et ugelangt undervisningsforløb med fokus på innovation, iværksætteri og teknologi. Alle klasser møder i forløbet erhvervsdrivende og modtager undervisning i Svendborg Makerspace på Nymarkskolen. Projektet er et samarbejde mellem folkeskolerne, Erhverv og Iværksætteri, erhvervsuddannelserne og erhvervslivet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

• Adoption af skoleklasser er et samarbejde mellem folkeskolerne og kommunens plejecentre. I konceptet adopterer et plejecenter en skoleklasse eller -gruppe. I samarbejdet arrangeres mindst to årlige læringsbesøg på plejecentret, hvor eleverne arbejder med ét eller flere skolefaglige temaer, og hvor de får mulighed for at interagere med beboerne og lære om plejecentrets dagligdag og de ansattes arbejdsopgaver. Adoptionerne sker i samarbejde med bureauet Relationsnetværket.

• Praktikforløb: Skolerne arbejder med ugelange praktikforløb på klasser/årgange og særligt tilrettelagte forløb for enkeltelever.

På de enkelte skoler

• Praksisfaglighed i udskolingen (PriU) på Stokkebækskolen, Rantzausminde Skole og Nymarkskolen: Tværkommunalt udviklingsprojekt om praktisk og varieret undervisning i matematik- og danskundervisningen. Projektet er støttet af A. P. Møller Fondens Folkeskoledonation.

• LEAPS på Issø-skolen: Projektorienteret undervisning koblet til virksomhedsforløb i tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Samarbejdet indeholder et virksomhedsprogram, hvor virksomheder matches med skoleklasser. Programmet er præsenteret kort for Svendborg Kommunes Erhvervsrådet d. 04.02.25.

• Playful Learning/Jeg vil gerne være med på Tåsingeskolen: Legens betydning for god undervisning. Projektet er støttet af LEGO-fonden.

• Erhvervslinjen på Vestermarkskolen.

Projekter/indsatser på de enkelte skoler videndeles i videst mulige omfang med de øvrige skoler. Dette gøres fx i forbindelse med de nyligt etablerede læringsfællesskaber for både medarbejdere og ledere på skolerne.

Inspiration fra andre kommuner

Erhvervsrygsækken i Faaborg-Midtfyn Kommune

Erhvervsrygsækken er målrettet elever i 4.-9. kl. og er en kobling mellem matematik/naturfag, det lokale erhvervsliv og det obligatoriske timeløse emne ”Uddannelse og Job”. I skoleåret 2024/25 deltager ca. 120 klasser og 57 virksomheder. Erhvervsrygsækken arbejder mod at vække unges interesse for tekniske og/eller naturvidenskabelige uddannelse. Hver klasse deltager i ét undervisningsforløb pr. skoleår, hvor undervisningsmaterialet er lokalt udarbejdet i et koordineret samarbejde mellem virksomheden og skolens matematik-/naturfagsvejledere og -lærere. Lærere deltager forud for undervisningsforløbene i fire workshops og en virksomhedssafari for at blive klædt på til at varetage undervisningen. Indsatserne i Erhvervsrygsækken faciliteres og koordineres centralt i kommunens administration.

Kommuners formaliserede samarbejde mellem skole- og erhvervsområdet via erhvervsplaymakerfunktion

Flere kommuner engagerer en erhvervsplaymaker, der er en funktion, der arbejder med udvikling af samarbejder mellem folkeskoler og lokale erhvervsvirksomheder, samt overgange til ungdomsuddannelserne. Funktionen findes i forskellige varianter i fx Aarhus Kommune.

Elementer i Folkeskolens kvalitetsprogram der peger ind i erhvervsrettede og praksisfaglige aktiviteter

I aftalen vedr. Folkeskolens kvalitetsprogram, der blev vedtaget d. 19. marts 2024, er følgende initiativer rettet mod erhverv og praksisfaglighed:

• De ældste elever i folkeskolen får flere praktiske fag og større valgfrihed, idet der indføres et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse i tillæg til de eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse.

• Mulighed for at komme i juniormesterlære

• Fem dages obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Taget til efterretning.

Orientering om rusmiddelforebyggende indsatser i regi af SSP.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen til efterretning.

I Svendborg Kommune samarbejdes der bredt for at forebygge unges anvendelse af euforiserende stoffer. Svendborg Kommune samarbejder således løbende med Fyns politikreds, ungdomsuddannelser og andre relevante interessenter om området med henblik på herigennem at understøtte udviklingen af gode ungemiljøer med positive fællesskaber. En opgørelse fra Fyns Politi for perioden 1. januar 2024 – 31. januar 2025, viser at 1 ung under 15 år i perioden er blevet sigtet efter lov om euforiserende stoffer. I samme periode er 8 unge mellem 15 og 17 år blevet sigtet efter lov om euforiserende stoffer, hvoraf 2 er for salg af euforiserende stoffer. Dette svarer sammenlagt til sigtelser for ca. 0,25 % af Svendborg Kommunes samlede 13-17-årige unge.

Svendborg Kommunes indsats til forebyggelse af anvendelsen af euforiserende stoffer baserer sig ud over gældende lovgivning i høj grad på relevant viden og forskning, herunder Sundhedsstyrelsens(SST) forebyggelsespakke om stoffer. Formålet med forebyggelsespakken om stoffer er at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge brug af euforiserende stoffer, særligt blandt unge. Forebyggelsespakken har særligt fire centrale anbefalinger til forebyggelsesarbejdet:

• Undervisning i grundskolen
• Samarbejde med lokale ungdomsuddannelser om stofforebyggelse
• Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer
• Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt.

Ligeledes er der også en række tiltag der i forebyggelsespakken konkret frarådes på baggrund af forskning. Dette er bl.a.:

• Indsatser, der formidler et overdrevent billede af brugen af rusmidler blandt unge, f.eks. via brede mediekampagner, kan skabe en fejlagtig opfattelse af udbredelsen af stoffer og være med til at normalisere et øget brug

• Oplæg til unge, hvor eksmisbrugere og politi fortæller om stoffer og livet som stofbruger, kan virke mod hensigten og skabe interesse for at prøve stoffer. Også selv om der eksplicit advares mod stoffer i oplægget.

• Stoftest på f.eks. skoler og ungdomsuddannelser. Disse er ineffektive og omkostningstunge og kan resultere i falsk positive resultater. Endvidere kan brug af stoftest underminere tillid og resultere i, at elever/studerende holder sig væk fra skolen. Endelig underbygger brugen af rutinemæssig test en urigtig forestilling om, at det er flertallet, som anvender euforiserende stoffer (flertalsmisforståelse).

I Svendborg Kommune arbejder SSP løbende med indsatser målrettet forebyggelse af euforiserende stoffer. Der arbejdes med tiltag på flere arenaer med afsæt i både risikofokuseret forebyggelse og situationel forebyggelse, som på forskellige vis understøtte SST’s forebyggelsespakke.

Under risikofokuseret forebyggelse er der opmærksomhed på at minimere eksisterende risici for at unge tilvælger euforiserende stoffer. Dette sker f.eks. via:

-         Undervisning i PAS og PAS-light i 9. og 10. klasse. PAS består af holdningsbearbejdende elementer og social færdighedstræning. PAS er udviklet i et projekt under Sundhedsstyrelsen.

-         Samarbejde med studievejledere og trivselsambassadører (elevgruppe) på Svendborg gymnasium.

-         Teoretiske torsdage for fagpersoner i Svendborg Kommune, herunder fagdag om rusmidler afviklet sammen med RUS (Rusmiddelrådgivning for unge)

Under situationel forebyggelse er der opmærksomhed på at forebygge ved et fokus på kriminalitetens kontekst dvs. de situationer, hvor forskellige former for ulovlig og uhensigtsmæssig adfærd kan. Her arbejder SSP f.eks. med:

-         Tryg i Natten samarbejde mellem Svendborg lokal politi, Operativ berigelse, bevilling og narko (OBBN), Svendborg Havn, bevillingshavere med 5 bevilling, Svendborg Havn og SSP. Formålet i gruppen er tilsammen at minimere muligheder for kriminalitet i nattelivet.

-         Indrapportering af salgsprofiler på diverse online platforme.

SSP er sammen med andre kommunale forvaltningsområder og relevante eksterne aktører i en løbende dialog om indsatser målrettet forebyggelsen af anvendelse af euforiserende stoffer, ligesom aktuelle tendenser inden for området drøftes. I denne henseende oplyser RUS at der hos dem ikke ses en stigende tendens til øget anvendelse af kokain for gruppen af unge under 25 år.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker undersøgt muligheden for at besøge Rusmiddelrådgivningen for Unge i Svendborg.

Orientering om indskrivning til forårs SFO og børnehaveklasse i 2025.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen tages til efterretning.

Der er i forbindelse med indskrivning til forårsSFO og børnehaveklasse i skoleåret 2025/2026 indmeldt 474 børn i folkeskolerne i Svendborg Kommune. Ifølge elevtalsprognosen pr. maj 2024 var der en forventning på 457 børn. Der er dermed indskrevet 17 flere børn end forventet. I skoleåret 2024/2025 var der 534 børn.

Det forventes, at der oprettes 21 børnehaveklasser i skoleåret 2025/2026 med en forventet klassekvotient på 22,6. Den endelige kvotient kendes først den 5. september 2025. Ved indskrivningen i skoleåret 2024/2025 var der en forventning om oprettelse af 25 klasser med en klassekvotient på 21,4.

Regeringen fastholder midlerne fra finansloven for 2022 til at udsætte skolestart og sænke klasseloftet i børnehaveklasse til 2. klasse fra 28 til 26 elever. Dette var gældende fra skoleåret 2024/2025 med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde. I Svendborg Kommune er det skole og uddannelseschefen, der har bemyndigelsen til at dispensere antallet af elever i klassen.

Frit skolevalg

58 børn har ansøgt om optagelse i en anden folkeskole end deres distriktsskole i skoleåret 2025/2026. 44 ansøgninger er blevet godkendt, mens 14 er blevet afvist i henhold til principperne om frit skolevalg og klassedannelse, som blev vedtaget af Byrådet den 29. marts 2011. I skoleåret 2024/2025 blev der godkendt 60 ansøgninger om frit skolevalg, mens 2 blev afvist.

Fordeling af pladser sker centralt efter indskrivningen. Herefter er det skolerne, der indskriver eleverne og optager elever fra andre distrikter efter gældende principper om frit skolevalg.

Skoleudsættelser

Ved indskrivningen til skoleåret 2025/2026 er der ansøgt og godkendt skoleudsættelse for 15 børn. I forbindelse med indskrivningen til skoleåret 2024/2025 var der ansøgt og godkendt 26 skoleudsættelser. Ved skolestart 2024/2025 var der i alt 34 skoleudsættelser, hvilket var en stigning på 8 elever.

Søgning til privat- og friskoler

133 elever forventes optaget i forårsSFO og børnehaveklasse på privat- og friskoler i skoleåret 2025/2026. I forbindelse med indskrivningen til skoleåret 2024/2025 var der et forventet optag på 123 elever. Ved skolestart 2024/2025 blev 139 børn optaget på privat- og friskoler (5. september-tal). Der var således indskrevet 16 flere elever på privat- og friskoler end forventet.

Hjemmeundervisning

Der forventes at være 9 børnehaveklassebørn i skoleåret 2025/2026, der modtager hjemmeundervisning. I skoleåret 2024/2025 var der 8 hjemmeunderviste børnehaveklassebørn.

Ved indskrivningen i november 2023 var elevtallet 534, mens det faktiske elevtal pr. 5/9 2024 var 521 elever i de kommunale børnehaveklasser.

Ressourcetildelingen til forårsSFO beregnes på baggrund af det faktiske elevtal pr. 1/4 2025, hvor de frie skolers tilskud til forårsSFO ligeledes beregnes.

Ressourcetildelingen til børnehaveklassen beregnes endeligt på baggrund af elevtallet pr. 5/9 2025, da indskrivningstallene kan ændre sig en del frem til 5/9, hvor reguleringen af skolernes budgetter foretages. Det har endvidere betydning for økonomien, hvor mange der har valgt fri- og privatskoler samt benyttet det frie skolevalg til en skole uden for kommunen.

5/9 beregnes desuden den samlede regulering i forhold til elevtal, det vil sige en beregning ud fra elevtallet på samtlige årgange.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Svendborg Kommune er blevet udvalgt til at deltage i et treårigt projekt med Madkulturen og en række øvrige nationale institutioner. Projektet hedder: ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” og skal fremme sund og grøn mad i børnefamilier.

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Direktionen indstiller til Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, samt Erhvervs- og Turismeudvalget, at

• orientering om Svendborg Kommunes deltagelse i projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med Madkulturen tages til efterretning.

Hen over efteråret 2024 har Svendborg Kommune, efter henvendelse fra Madkulturen, arbejdet for at blive inkluderet i det treårige projekt ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med fokus på sund og grøn mad i børnefamilier. Madkulturen deltog i et direktionsmøde i september 2024. Svendborg Kommune sendte herefter en ”Request for proposal” og senere en interessetilkendegivelse til Madkulturen.

Ud over Madkulturen og Svendborg Kommune deltager Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, DR, Kolding Kommune og Slagelse Kommune.

Madkulturen har siden opnået finansiering til projektet fra Novo Nordisk Fonden og Nordea Fonden. Projektet løber i tre år i 2025-2027.

Lokalt foregår aktiviteterne i projektet i udvalgte skoler, SFO’er, foreninger, almene boligområder, kantiner og detailkæder. Nationalt vil projektet bestå af læringsindhold på diverse medier, forbrugertests og undervisningsmateriale til madkundskab.

Madkulturen skriver blandt andet i ansøgningen, at:

”Udover at ændre madvaner hos børn og forældre i de tre Living Labs, har de tre lokale nedslag som overordnet mål at tjene som et eksempel og et ’undersøgelsesrum’ på effekten af en multikomponent indsats som metode til at ændre børnefamiliers madvaner. En ekstern evaluator vil følge virkningen af indsatsen i de tre kommuner. Med viden der publiceres videnskabeligt, vil den eksterne evaluator sikre valid dokumentation og dybere forståelse for målgruppens udbytte af de forskellige aktiviteter og den multikomponente indsats som helhed, herunder målgruppens forbedrede forudsætninger for at spise og handle ind til grønnere og sundere aftensmåltider. Viden der udbredes til relevante nationale og lokale aktører på området og som styrker, at indsatsen på sigt kan forankres og accelereres i landets øvrige kommuner”.

Administrationen ser mange muligheder for at koble projektet til eksisterende dagsordener og aktiviteter, herunder for eksempel LOMA, Ørkildmarked, Cittaslow, Kulinarisk Sydfyn, Grøn Skole, madfællesskaber under Boligsocial Helhedsplan og klimahandleplanens indsats vedrørende klimavenlig mad.

De deltagende afdelinger i projektet er Skole og Uddannelse, Kultur og Fritid, Boligsocial Helhedsplan, Erhvervskontoret, Sundhedssekretariatet, Kommunikation, samt Klima, Natur og Miljø.

Der nedsættes en tværgående projektgruppe til at forestå projektet.

Madkulturen udsendte pressemeddelelse om projektet 6. februar 2025. Den var forinden koordineret med administrationen.

Svendborg Kommune modtager samlet en million kroner til deltagelse i projektet fra 2025-2027. Dertil bidrager kommunen med et tilsvarende beløb. Kommunens medfinansiering sker primært i form af timer, men også i form af udlån af lokaler til projektaktiviteterne, samt hvis der bruges midler på øvrige omkostninger, aktivitetsmidler og lignende. Desuden kan allerede igangværende aktiviteter medgå som medfinansiering, hvis der kan integreres et fokus på grøn og sund mad til børnefamilier, og der kan argumenteres for gode synergier.

Fødevarers CO2-udledning indgår i kommunens CO2-opgørelse på virksomhedsniveau. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” vil forhåbentlig påvirke de involverede børnefamiliers madvaner hen imod sundere og mindre klimabelastende mad.

Klimahandleplan 2022.

Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

Taget til efterretning.

Orientering om møde i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at

• orienteringen tages til efterretning.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2024 blev det besluttet, at de respektive fagudvalg fremover orienteres om møder afholdt i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”. Der er afholdt møde i koordinationsgruppen den 24. februar 2025.

Følgende punkter var på dagsordenen:

1. Strategiplan for Familie, Børn og Unge
2. Status: Fælles om unge – investeringscase
3. Orientering om projekter:
   • Bedre børnesager og børneinvolvering
   • Familiernes Hus
   • GirlTalk-projektet
4. Status på Unges mentale sundhed, herunder Kulturrum og Kulturpas
5. Evt. 

Referat fra mødet i koordinationsgruppen vedhæftes/eftersendes til fagudvalgene efter mødets afholdelse (afhængig af dato for publicering af dagsorden).

Ingen.

Ikke relevant.

Det respektive fagudvalg.

?

Indstillingen blev godkendt. Referat fra koordinationsgruppen er vedhæftet.

Taget til efterretning.

Anne Katrine Olsen (S) var fraværende.

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden:

• Møde med UCL
• Trivselskommissionens anbefalinger

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Kommende større sager

Taget til efterretning.