Erhvervs- og Turismeudvalget
Referat • 2. oktober 2024 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Dagsorden godkendt, idet punkt 5 udgik.
René Haahr var fraværende.
Beslutningstema
Godkendelse af milepælsplan for turismestrategi
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Erhvervs- og Turismeudvalget godkender milepælsplanen
Sagsfremstilling
Med Kommuneplan 2021-2033 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en turismestrategi, ”… der kan bidrage til et endnu stærkere turismesamarbejde både inden for turismeerhvervet og de relaterede brancher”.
Erhverv og Iværksætteri har udarbejdet vedhæftede milepælsplan for at igangsætte arbejdet med strategien.
Der lægges op til en forholdsvis kort inddragende proces af relevante turismeaktører, idet strategien vil basere sig på allerede vedtagne strategier/politikker og handleplaner. Målgruppen for den færdige strategi er hovedsagelig mulige investorer og turismeaktører.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Godkendt.
René Haahr (V) var fraværende.
Beslutningstema
Orientering om Dansk Industris årlige Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2024
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Erhvervs- og Turismeudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Dansk Industri gennemfører årligt en undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Undersøgelsen baseres på statistiske parametre samt spørgsmål til virksomhedslederne i de virksomheder som DI inviterer til at bidrage til undersøgelsen.
Svendborgs samlede placering har de seneste år:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
96 | 73 | 84 | 66 | 58 | 53 | 71 | 78 | 54 | 36 | 40 | 36 | 40 |
Svendborgs samlede 2024-resultat baserer sig på følgende placering inden for nedenstående temaer:
Placering i 2024 (2023 i parentes)
Samlet placering | 40 (36) |
Overordnet erhvervsvenlighed | 42 (39) |
Infrastruktur og transport | 48 (45) |
Arbejdskraft | 72 (54) |
Uddannelse | 35 (40) |
Sagsbehandling | 5 (6) |
Grøn udvikling | 39 (73) |
Brug af private leverandører | 64 (60) |
Digitale rammer | 53 (55) |
Skatter, gebyrer og erhvervsarealer | 64 (42) |
Information og dialog | 29 (22) |
Den samlede rapport for Svendborg er vedlagt som bilag
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Taget til efterretning.
René Haahr (V) var fraværende.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Beslutning om at stille Svendborg Havn til rådighed for pilottest af et nyudviklet druknealarmsystem, der har til hensigt at reducere drukneulykker i havne.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
- At Frederiksø stilles til rådighed for test af alarmsystemet i en periode på 6 måneder, hvor alarmenheder monteres på øens redningsstiger og redningsposter.
- At instruktionspakke, montage, test og service, samt nedtagning af systemet ved afslutning varetages fuldt ud af virksomheden, uden nogen form for forpligtelser eller omkostninger før, under eller efter testperioden, for Svendborg Kommune.
- At no-DROWN ApS forpligter sig til indhentning af alle nødvendige tilladelser før opsætning af udstyr og evt. indsamling af data. Ligeledes at udstyr er elmæssigt korrekt certificeret.
Sagsfremstilling
Den lokale maritime iværksætter Troels Bruun Pedersen står bag en maritim startup, no-DROWN ApS der har udviklet og patentansøgt en funktionel prototype af et anti-drukne-system.
no-DROWN er optaget som én af de første fem maritime iværksættere i den nyetablerede maritime startup hub i regi af BlueTech Center. Løsningen er yderligere beskrevet i bilag.
Systemet er baseret på, at vi stort set alle sammen har en smartphone på os. Baseret på de sensorer der befinder sig i en smartphone, kan det registreres, om en person (og vedkommendes smartphone) falder, i nærheden af vandet. Hvis det sker, sendes straks en besked til skyen og telefon spørger bruger, om alt er ok. Kommer der ikke et svar, så aktiveres nærmeste alarmenheder som er monteret på redningsposter og redningsstiger, så person med lys og lyd guides op igen og folk tiltrækkes til ulykkesstedet. Ligeledes alarmeres 112 med position, tid og ID for ulykken og samtidigt spørges andre telefoner i området, om de vil hjælpe med udkig. Op til 6 personer tilsendes ruteanvisning.
no-DROWN ønsker at benytte Frederiksø til at teste systemet som én ud af tre lokationer. De andre er Aarhus Lystbådehavn (som har givet tilladelse) og Christianshavns Kanal i København Havn (igangværende positiv dialog).
Testen afvikles i tæt dialog med Svendborg Havn, Petersen & Sørensen samt Ring Andersen, der lig Svendborg Havn råder over kajarealer på Frederiksø. Ved den 6 måneders pilottest opsættes eller idriftsættes der intet udstyr, førend interessenter er grundigt informeret.
Når pilottest afsluttes, fjernes alt udstyr af no-DROWN ApS som udgangspunkt. Dog forventes systemet at have en betydelig restlevetid, hvilket minimum er 3 år og Svendborg Kommune kan derfor vælge at overtage udstyr omkostningsfrit for hele restlevetiden.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Godkendt.
René Haahr (V) var fraværende.
Beslutningstema
Orientering om kommuneplanrevision
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen om kommuneplanrevisionen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I august 2023 igangsatte kommunalbestyrelsen arbejdet med Kommuneplan 2025-2037.
Der er tale om en delvisrevision af kommuneplanen, hvor der arbejdes med temaerne:
- Bosætning og Byudvikling
- Erhverv
- Detailhandel
- Turisme og fritid
- Kysten og det åbne land
- Klima
- Teknik og Miljø
Administrationen forventer at kunne præsentere et forslag til kommunalbestyrelses godkendes i december 2024. Herefter skal der afvikles en offentlig høring af kommuneplanforslaget i 8 uger, forventeligt i starten af 2025. Hvorefter kommunalbestyrelsen endeligt kan godkende en endelig kommuneplan i sommeren 2025.
Der bliver afholdt et temamøde for kommunalbestyrelsen tirsdag den 8. oktober kl. 13.30-16.00. På temamødet vil der være mulighed for at få mere viden om temaerne og de forventede ændringer. Og der vil være tid til spørgsmål og dialog med administrationen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Punktet udgik fra dagsordenen.
René Haahr (V) var fraværende.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Der blev orienteret om:
Udlæg af nye sommerhusgrunde
I regeringens nye landdistriktsudspil lægges der op til udlæg af nye sommerhusgrunde. Når udspillet er udmøntet i lovgivning, vil administrationen orientere om de eventuelle muligheder. Det bemærkes, at Svendborg Kommune i foråret 2024 har søgt om udlæg af nye sommerhusgrunde, men der er fortsat ikke modtaget svar på ansøgningen.
Fyns Laksefisk
Fyns Laksefisk har – på grund af de statslige regler for indtægtsdækket virksomhed - måtte varsle, at man indstiller aktiviteterne. Havørred Fyn overvejer derfor pt mulighederne for at fortsætte udsætningen af smolt på anden vis.
Svendborg Sund Havhaver
Der er modtaget henvendelse fra Svendborg Sund Havhaver om fritagelse for betaling af havnepenge. Der rejses efterfølgende en konkret sag på et kommende møde.
Udbud af Fremtidsfabrikken.
Fremtidsfabrikken udbydes til salg i løbet af denne uge. Udbuddet sker i overensstemmelse med de politisk fastsatte vilkår for salget.
Muligt møde med de fynske MFere omkring færgebetjeningen af Ærø
Renè Haahr (V) var fraværende.
Beslutningstema
Tipsvænget 4, 5700 Svendborg har tidligere været i udbud med en mindstepris på 1,6 millioner kr., hvor kommunen ikke modtog konditionsmæssige tilbud.
Administrationen har efter udbudsprocessen modtaget en konkret henvendelse om køb af ejendommen til 1 mio. kr.
Udvalget bedes derfor tage stilling til administrationens forslag om et nyt udbud.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:
- At Tipsvænget 4, 5700 Svendborg udbydes til salg med en mindstepris på 1 mio. kr.
- At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr., til reduktion af eksisterende indtægtsbudget til 1,0 mio. kr.
- At tillægsbevillingen finansieres via anlægspuljen ”Jordforsyningspuljen”.
- At evt. overskydende midler tilføres anlægspuljen ”Jordforsyningspuljen” ved projektets afslutning.
Sagsfremstilling
Tipsvænget 4 har tidligere været udbudt af ekstern mægler i en periode på seks uger med en mindstepris på 1,6 mio. kr. Kommunen modtog ikke konditionsmæssige bud. Forholdene er nærmere beskrevet i dagsordenspunkt af 4. september 2024 til Erhvervs- og Turismeudvalget.
Administrationen er efterfølgende blevet kontaktet af en interesseret køber, som ønsker at erhverve ejendommen for 1 mio. kr. På baggrund af erfaringerne fra den forudgående udbudsproces har administrationen kontaktet mægler, som har udtalt sig om de nuværende markedsforhold sammenholdt med ejendommens anvendelsesmuligheder og stand.
Mægler bemærker blandt andet, at:
- Renter og byggeomkostninger er steget markant
- Bygningen har gennemgået et vist forfald
- Tidligere interesserede har trukket sig grundet konjunkturerne
- I dialogen har flere adspurgte udtrykt, at ejendommen ikke tilnærmelsesvis har haft den udbudte værdi og at de ikke kunne finde anvendelse for den med de tilbudte planforhold
- Der er ikke i forbindelse med salget foretaget en fornyet vurdering
- En pris på 1 mio. kr. er meget rimelig i det nuværende marked og ejendommens stand taget i betragtning.
Af udbudsmaterialet fremgår det, at ejendommen kan anvendes til kultur-, fritids- og erhvervsformål, herunder klublokaler, cafeteria/restaurant, undervisning, kontorer og liberale erhverv. Det fremgår desuden at en ny lokalplan til muliggørelse af denne anvendelse vil blive udarbejdet i samarbejde med køber, og at det vil tage ca. 9 måneder før den nye lokalplan er vedtaget.
Administrationen anbefaler, at der laves et nyt udbud med de samme vilkår, men med en mindstepris på 1 mio. kr. på baggrund af mæglers udtalelse om, at en pris på 1. mio. kr. er en pris som afspejler markedsvilkårene.
Lukket dagsordenspunkt
I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet
nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører
sager om køb og salg af fast ejendom. Sager om salg af ejendom er en objektiv oplysning som
ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om tilbudsgivers oplysninger samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger tilbudsprisen og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal et salg
være fortroligt indtil dagsordenen er godkendt. På denne baggrund behandles sagen som lukket
dagsordenspunkt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2022 at sælge Tipsvænget 4 ved udbud, til en mindstepris på 1,6 mio. kr.
Der er på den baggrund indarbejdet et indtægtsbudget på 1,6 mio. kr., som finansierede købet af SfB klubhus på 1,0 mio. kr. samt 0,6 mio. kr. til salgs- og tomgangsudgifter.
Ved at reducere mindsteprisen til 1,0 mio. kr., forventes det ikke at kunne realisere det vedtagne indtægtsbudget på 1,6 mio. kr. Der søges på den baggrund en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til reduktion af salgsbudgettet og at dette finansieres via anlægspuljen ”Jordforsyningspuljen”.
Evt. mindre forbrug forbundet med projektet søges til ”Jordforsyningspuljen”, ved projektets afslutning.
I det tilfælde at ejendommen udbydes uden mindstepris, er det ikke muligt at anslå de budgetmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke aktuel
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 – Bekendtgørelse om offentligt salg af kommunens faste ejendomme
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 02-10-2024
Indstilles.
René Haahr (V) var fraværende.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-10-2024
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Afbud: René Haahr (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 22-10-2024
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-10-2024
Godkendt, idet borgmesteren bemyndiges til at forlænge budfristen.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (LA). Som suppleant deltog Freja Blegholm Hansen (V).