Handicaprådet
Referat • 20. februar 2025 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Godkendt.
Beslutningstema
Post til Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Brev fra Folketingets Ombudsmand vedrørende tilsynsbesøg i Borgerservice Svendborg med fokus på handicaptilgængelighed.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Handicaprådet tog formandens høringssvar til Ombudsmanden til efterretning.
Beslutningstema
Drøftelse af oplæg til temamøde
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på sit møde den 24. oktober 2024, at der skulle arbejdes med et oplæg til et kommende temamøde med emnet ’Inkludering af handicappede i forenings- og fritidsaktiviteter, herunder idræt’.
På mødet den 10. december 2024, blev det besluttet, at oplæg til temamødet skulle afvente ansættelse af idrætsfacilitator og kostvejleder. Begge disse stillinger er nu besat.
Handicaprådet har derfor inviteret idrætsfacilitator Jan Henschel og kostvejleder Lene Marie Moritzen samt Jan Find Petersen (medlem af Folkeoplysningsudvalget) til at deltage i Handicaprådets møde den 20. februar 2025 med henblik på en nærmere drøftelse af oplæg til temamødet.
Udover ovennævnte deltager sundhedsfaglig konsulent Nina Adel Vitale.
På mødet drøftedes form og indhold på et kommende temamøde, herunder også vigtigheden af synliggørelse af arrangementet, idet ønsket er at nå ud til så mange grupper som muligt.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
På baggrund af drøftelserne på mødet bad Handicaprådet om et oplæg til temamøde på Handicaprådsmødet den 23. april 2025.
Oplæg udarbejdes af sundhedsfaglig konsulent Nina Vitale, idrætsfacilitator Jan Henschel og kostvejleder Lene Moritzen i samarbejde med Jan Find Petersen, Folkeoplysningsudvalget.
Beslutningstema
Beretning om registrering af magtanvendelser 2024
Sagsfremstilling
Beretning om registrering af magtanvendelser i 2024 på Socialområdet og Ældreområdet i Svendborg Kommune fremsendes til høring i Handicaprådet forud for behandlingen i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 8. april 2025.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
På baggrund af den uddybende orientering på mødet tager Handicaprådet beretningen om magtanvendelser i 2024 på Socialområdet og Ældreområdet til efterretning.
Handicaprådet bemærker stigningen i indberetninger i forhold til tidligere år, men ser positivt på, at indberetningerne nu giver et mere retvisende billede.
Beslutningstema
Høring af beretning om registrering og behandling af magtanvendelser i 2024 på det sociale område under Familie, Børn og Unge.
Sagsfremstilling
Administrationen i Familie, Børn og Unge modtager indberetninger om brug af magtanvendelse fra kommunale døgntilbud ift. anbragte børn og unge hvor kommunen er driftsherre.
Indberetningerne fra de kommunale døgntilbud sendes også til Socialtilsyn Syd fra det enkelte sted.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må for anbragte børn og unge:
- kun ske undtagelsesvist
- ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand
- stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået
- ikke foretages hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, i givet fald skal disse anvendes
- udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader
- ske med størst mulig hensyntagen til barnet eller den unges personlige integritet, og hensyntagen til om der er andre tilstedeværende
I de sociale tilbud under Familie, Børn og Unge tilstræbes det at begrænse magtanvendelser til situationer, hvor det forekommer absolut påkrævet.
Procedure for registrering og behandling
Registreringer af magtanvendelser skal, for anbragte børn og unge, ske inden for 24 timer på særskilte indberetningsskemaer til den anbringende kommune. Anbringelsesstedet giver yderligere kopi til den stedlige kommune og til socialtilsynet. Orienteringer om magtanvendelser på Svendborg Kommunes tilbud har til formål, at kommunen, som driftsherre, løbende kan følge med i, om omfanget af magtanvendelser giver anledning til ændringer i driften af institutionen.
Ved indberetning af magtanvendelse behandles sagen ved, at forældre og sagsbehandler orienteres ved indberetning, og der følges op med samtaler med den unge, der også selv får mulighed for at kommentere forløbet. Det er således et krav, jf. voksenansvarsloven, at personalet på et anbringelsessted skal fortælle barnet eller den unge, hvad der er skrevet om hændelsen i indberetningsskemaet. Barnet eller den unge skal herefter have mulighed for at afgive en redegørelse for sin oplevelse af situationen og de handlinger, der er udført.
Der er registreret følgende magtanvendelser under Familie, Børn og Unge i 2024:
Døgntilbud | 2023: Samlede registreringer | 2023: Unikke registreringer | 2024: samlede registreringer | 2024: Unikke registreringer |
Døgnforanstaltningen Skovsbovej 101
| 1 | 1 | 1 | 1 |
Bo- og aflastiningstilbuddet Tankefuld
| 24 | 1 | 21 | 3 |
Siden 2023 har der i Familie, Børn og unge været fokus på indberetnings- og registreringspraksis for magtanvendelser, hvilket har medført opkvalificering af medarbejdere på de angivne steder ift. indberetningspraksis.
Overstående beretning sendes i høring i Handicaprådet forud for behandlingen i Børne, Unge- og Uddannelsesudvalget. Høringsfristen er den 24. marts 2025.
Lovgrundlag
Magtanvendelse på sociale døgntilbud er tilladt i begrænset omfang med hjemmel i Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
På baggrund af den uddybende orientering på mødet tager Handicaprådet beretningen om magtanvendelser i 2024 på Familie-, Børn og Ungeområdet til efterretning.
Handicaprådet bemærker stigningen i indberetninger i forhold til tidligere år, men ser positivt på, at indberetningerne nu giver et mere retvisende billede.
Beslutningstema
Nyt koncept for åben flextrafik.
Sagsfremstilling
Fyn Bus har udarbejdet et nyt koncept for åben flextrafik, som nu sendes i høring, med henblik på at få Handicaprådets input til forslaget, inden det forelægges til politisk behandling.
Høringsmaterialet beskriver de foreslåede ændringer og baggrunden for disse.
Fristen for afgivelse af høringssvar til Trafik og Infrastruktur er 15. april 2025. Herefter bliver materialet sendt til politisk behandling, hvorefter det returneres til FynBus.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
På baggrund af det fremsendte materiale og de uddybende drøftelser på mødet tager Handicaprådet FynBus´ nye koncept for åben flextrafik til efterretning.
Beslutningstema
Godkendelse af årsberetning fra Handicaprådets arbejde i 2024.
Sagsfremstilling
Udkast til Handicaprådets årsberetning 2024 vedlægges.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Handicaprådet godkendte årsberetningen.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Opfølgning på tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
- Vickie Kramer orienterede fra det seneste møde i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, herunder beslutningen vedrørende omlægning af Støttecenter Storkehavevej.
- Vinnie Ellebæk orienterede om handicapreformen i forhold til området ’merudgifter’. Reformen forventes at træde i kraft 1. september 2025. Når lovgivningen er på plads, orienteres Handicaprådet nærmere herom.
- Hanne Klit orienterede om, at datoen for fejring af det frivillige område – og dermed datoen for uddeling af Handicapprisen – er flyttet til den 4. oktober 2025.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Kommende høring af Årsrapport vedr. tilsyn på Senior-, Social- og Sundhedsområdet 2024. Årsrapporten er under udarbejdelse og vil blive sendt til Handicaprådet til høring forinden behandling i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 8. april 2025.
Orientering fra DH:
- Estrid Heldager orienterede om, at DH afholder årsmøde den 10. marts 2025. Efter årsmødet sender DH mail til administrationen med indstilling til de ledige pladser i Handicaprådet.
- Frank Edelberg rejste spørgsmål om regler for tilgængelighed i byggerier, hvor kommunen ikke er bygherre. Peter Mouritsen orienterede om de nye regler på området.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Poul Larsen orienterede om, at der nu er etableret lydfyr ved to lyskryds i Svendborg.
Beslutning i Handicaprådet den 20-02-2025
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.