Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt.

Det kommunale fællesprojekt på Søndre Havn med højvandsbeskyttelse og ny gangforbindelse har været i offentlig høring og der er indhentet en udtalelse fra Kystdirektoratet, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2. Sagen forelægges med henblik på at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om sagen skal fremmes og derved gå videre til næste fase i realiseringsprocessen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At beslutte at projektet skal fremmes
• At der søges en tillægsbevilling på 6,37 mio. kr. i 2026 så det samlede udgiftsbudget udgør 44,34 mio. kr. og at tillægsbevillingen finansieres via statslige midler fra ”Den nationale kystpulje”.
• At godkende at 38,274 mio. kr. (2024 prisniveau) søges som lånoptagelse til det samlede projekt hos KommuneKredit.
• At frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene i både 2023 og 2024 og der samtidig søges om lånoptagelse hertil.
• Godkende brug af ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning

Projektets formål er at skabe beskyttelse mod højvandshændelser til kote 2,5 samt at skabe en ny gangforbindelse over Træskibshavnen. Se mere om projektet i bilag 01 (Bilag 01: Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn i Svendborg_20230523).

Der er, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2, indhentet udtalelse fra Kystdirektoratet dateret 19. april 2023, se bilag 02 (Bilag 02: Kystdirektoratets udtalelse til kommunalt fællesprojekt Svendborg). I bilag 02 fremgår det, at Kystdirektoratet støtter projektet og udpeger fokusområder for den videre bearbejdning. Alle de i udtalelsen nævnte fokusområder vil være en naturlig del af den videre detaljering af projektet.

Opsummering af udtalelsen:

Det vurderes, at der på projektstrækningen er behov for kystbeskyttelse, samt at projektet vil reducere en risiko for oversvømmelse. Det fremsendte projekt vil yde en sammenhængende beskyttelse for Søndre Havn, som er den første del af en samlet højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn. I forhold til kystbeskyttelsens tekniske kvalitet påpeger Kystdirektoratet, at projektet består af mange delelementer og mobile elementer. Dette kan bl.a. få indflydelse på konstruktionens samlede styrke. Desuden er der overvejelser om alternative løsninger. Der bør derudover være fokus på vedligeholdelse og beredskabsplan.

For-høring af projekt og bidragsfordelingsmodeller gennemført
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en for-høring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt. Der blev afholdt et velbesøgt borgermøde i Maritimt Center den 20. juni 2023. Her blev projektet samt fire konkrete modeller for bidragsfordeling gennemgået. Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen. Der er i alt modtaget seks høringssvar, hvoraf det ene omhandlede besparelsesforslag til budget 2024. Dette er videresendt til Erhvervs- og Turismeudvalget. De fem øvrige høringssvar omhandler følgende emner:

• Linjeføring – ønske om at bygge større diger med sluseporte i stedet for den politisk valgte strategi for klimatilpasning af havnen
• Linjeføring – kan den mobile sikring forlænges så man undgår at bygge højvandsmure i Skt. Peders stræde?
• Bidragsfordeling – ønske om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet
• Bidragsfordeling – ønske om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer
• Bidragsfordeling – ønske om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen
• Gangforbindelser – ønske om at der ikke skabes en indre gangforbindelse foran de smalle matrikler i Kullinggade.
• Vandudskiftning - ønske om at løsningen også sikrer udskiftning af vand i det indre havnebassin
• Sejlskibsbroens funktion – ønske om at udformning og molehøjde tager hensyn til, at man kan komme ombord på skibene samt nem betjening af gangbro.

Der er udarbejdet hvidbog, der resumerer høringssvarene og vurderer om de giver anledning til ændringer i projektet. Se bilag 03 (Bilag 03: Hvidbog for-høring Søndre Havn). Forud for høringen er der gennemført en række inddragelses-aktiviteter, med det formål at invitere borgerne til dialog om projektet. Aktiviteterne inkluderer: digital kommunikation af projektet på kommunens Facebook sider og hjemmesider; fysisk kommunikation i form af opsatte skilte på havnen samt klistermærker med højdeangivelse af den fremtidige beskyttelse i projektområdet; etablering af prøveopstilling for højvandsmuren samt afmærkningslinje af dennes placering på Gasværkskajen; afholdelse af havnevandringer med borgere. Der er derudover gjort opmærksom på projektets høringsfrist på de afholdte borgermøder, på kommunens digitale kanaler samt på fysiske plakater i projektområdet.

Beslutning om hvorvidt sagen skal fremmes

Næste skridt i processen er, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen fremmes jf. Kystbeskyttelseslovens § 2a, stk.1. Beslutningen træffes på baggrund af udtalelsen fra Kystdirektoratet samt hvidbog fra den offentlige for-høring.

De ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet underrettes om Kommunalbestyrelsens beslutning/afgørelse jf. samme lovs § 2a, stk. 2 eller 3.
Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet skal fremmes, træffes der afgørelse om dette jf. lovens § 18, stk. 3 – denne afgørelse er et procestrin og kan ikke påklages og sendes til de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele ved projektet.
Administrationen offentliggør herefter oplysninger om de næste processkridt på kommunens hjemmeside, herunder hvornår de enkelte processkridt forventes afsluttet. Derefter udarbejder Kommunalbestyrelsen et konkret projekt og indsender en ansøgning til kommunens kystbeskyttelsesmyndighed.

Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet ikke skal fremmes, træffes der afgørelse herom jf. lovens § 18, stk. 2, og denne afgørelse kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kommende principbeslutning om bidragsfordeling
Det er som udgangspunkt en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod oversvømmelse fra havet.

En kommune kan beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. I den forbindelse kan Kommunalbestyrelsen fastsætte bidragspligt for de ejendomme, som opnår beskyttelse mod havoversvømmelse eller anden fordel.

Søndre Havn projektet beskytter ca. 70 bygninger med en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2 (ekskl. carporte, drivhuse mm). De fire foreslåede modeller vil give en samlet medfinansiering fra grundejerne i Søndre Havn på ca. 10 mio. kr. afhængigt hvilken model, man bruger. For et 100 m2 hus i stueetagen vil resultere i et bidrag på et interval ml. 200 – 580 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af model. Til sammenligning arbejder Fåborg Midtfyn Kommune aktuelt med en model for bidragsfordeling fordelt med et interval på 60 – 500 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af placering i risikozoner.

Kommunalbestyrelsen bedes i en særskilt sag senere træffe principbeslutning om bidragsfordeling skal indgå i den samlede finansiering eller om hvorvidt finansieringen udelukkende består af kommunale og statslige midler.

Projektet er vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje og eventuelt – hvis det politisk besluttes – af grundejerbidrag via en endnu ikke fastsat bidragsfordeling. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Overordnet budget:

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje. Der er i tilsagnet et krav om, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 25% af anlægsudgifterne alene fra de stormflodsbeskyttende tiltag. I den aktuelt kendte økonomi, hvor projektet er tilpasset, er støttebeløb beregnet til 6,37 mio. kr.

Lånefinansiering

D. 27. juni 2023 fik Svendborg Kommune et forhåndstilsagn fra KommuneKredit om at kunne opnå låneadgang på 37,1 mio. kr. Med prisregulering er det beløb, der søges lånefinansieret på 38,274 mio. kr. og låneydelsen er budgetlagt. Hvis der indkræves bidrag fra ejendomsejere, vil kommunens finansiering af låneydelsen blive reduceret tilsvarende.

En formel ansøgning om låneadgang kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen, som bedes godkende at denne indsendes.

Frigivelse af anlægsmidler og brug af eksterne konsulenter:

Administrationen anbefaler at frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene på henholdsvis 1,345 mio. kr. i 2023 og 2,81 mio. kr. i 2024.

Hvis det med denne sag godkendes at fremme projektet, vil næste skridt være at udarbejde et rådgiverudbud. Dette vil forventeligt blive et EU-udbud grundet rådgivningsopgavens størrelse og grænseværdierne i Udbudsloven. Administrationen anbefaler, at der anvendes ekstern rådgivning til at gennemføre rådgiverudbuddet. Derved bliver udbuddet gennemført med de rette faglige og udbudsjuridiske kompetencer, der giver det bedste kontraktgrundlag til den videre opgave, samt at udbuddet bliver tilstrækkeligt attraktivt og således også tiltrækker de bedste tilbud på opgaven. Efter kontrahering af rådgiver opstartes projektering, hvilket der ligeledes er brug for midler til.

Administrationen anbefaler at brugen af eksterne konsulenter godkendes. Udgifterne til brugen af ekstern rådgivning overstiger den politisk vedtagne grænse på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse om brug af eksterne konsulenter.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Udbudsloven

Kystbeskyttelsesloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Budgetopfølgning pr. 30. september 2023 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetopfølgningen for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.
• At det indstilles til Økonomiudvalget, at der søges tillægsbevilling på 0,926 mio. kr. til udarbejdelse af varmeplaner m.m., samt håndtering af cigaretskod og nikotinposer jævnfør lov- og cirkulæreprogram.
• At det indstilles til Økonomiudvalget, at der søges tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. til kompensation for udgifter som følge af fordrevne fra Ukraine.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2023. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 21. november 2023.

Regnskabet forventes pr. 30. september 2023 at udgøre ca. 309,1 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 306,3 mio. kr. betyder det et forventet merforbrug på ca. 2,8 mio. kr.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 30. september 2023.

Det vedtagne anlægsbudget for 2023 udgør netto 152,3 mio. kr. (brutto 156,2 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2022 er overført netto 106,5 mio. kr. (brutto 136,7 mio. kr.) og tillægsbevillinger på -28,7 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 30. september 2023 udgør således netto ca. 230,1 mio. kr. (brutto ca. 258,1 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af september 2023 ligger det samlede forbrug på netto ca. 94,7 mio. kr. svarende til 41,2 % af det korrigerede budget.

Det forventede forbrug i 2023 pr. 31. marts 2023 var 276,9 mio. kr. (Brutto 302,7 mio. kr.). Da dette forbrug ville lægge en væsentligt pres på kommunens likviditet, iværksattes en periodisering/udskydelse af en række projekter fra 2023 til budget 2024-27, svarende til en nedskrivning af det korrigerede budget for 2023 på 33,3 mio. kr.

Det forventede anlægsregnskab for 2023 udgør pr. 30. september 2023 netto 173,6 mio. kr. (brutto 177,1 mio. kr.), svarende til en mindre stigning på 0,2 mio. kr. (Brutto et fald på 9,1 mio. kr.) i forhold til 30. juni 2023.

I perioden fra oktober til udgangen af 2023 forventes et forbrug på netto 78,9 mio. kr. (brutto 79,6 mio. kr.).

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet gældende fra regnskabsår 2022, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Overskridelse af servicerammen medfører sanktionsrisiko og presser kommunens likviditet på sigt, der også belastes af ekstraordinære anlægsbevillinger i 2023.  Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter frem mod det endelige regnskab, herunder udvise tilbageholdenhed med brug af overførsler fra 2022

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 30. september 2023 – drift og Bilag 2. Budgetopfølgning pr. 30. september 2023 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Miljøudvalget.

Budgetopfølgningen tages til efterretning og de to tillægsbevillinger anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Budgetforlig for 2024 på Teknik- og Miljøudvalgets område.

 Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At orienteringen om budgetforligets betydning tages til efterretning.
• At den disponible pulje reduceres med besparelsen vedrørende ”optimering af arealanvendelse” i overslagsårene 2025, 2026 og 2027, idet besparelsen i stedet realiseres gennem projektet ”Kloge kvadratmeter”
• At der tages stilling til, hvorledes udvalgets resterende disponible ramme udmøntes, når der har været gennemført udbud af el-busser.

Budgetforliget for budget 2024 blev indgået fredag den 22. september 2023 og 2. behandlet af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2023.

Drift:

Der blev udarbejdet besparelseskatalog på serviceudgifter for hele Svendborg Kommune på 60 mio. kr. i 2024. Det blev imidlertid muligt at reducere besparelseskravet til ca. 42 mio. kr.

Dette betød, at Teknik- og Miljøudvalgets kunne tilbagekøbe besparelser for 1,628 mio. kr., af deres samlede krav på 5,558 mio. kr. Heraf blev der prioriteret 0,4 mio. kr. til ejendomsvedligeholdelsespuljen på anlæg, så den endelige besparelse endte på 4,331 mio. kr. i 2024. Dette kan ses af nedenstående sammen med tilførslen til de generelle udfordringer:

Under hvert udvalg er der indarbejdet en disponibel ramme, som giver udvalget mulighed for at reducere omfanget af besluttede besparelser. For Teknik- og Miljøudvalget er der 0,401 mio. kr. i 2024, som dog er reserveret til det kommende udbud af el-busser, hvorefter øvrige besparelser vurderes.

Derudover er der truffet beslutning om, at der udmøntes effektivisering på alle områder svarende til 0,3 procent mod tidligere 0,35 procent for Teknik- og Miljøudvalget. De 0,3 procent svarer til 0,955 mio. kr. i budget 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets, som er fordelt på alle konti.

Der vedlægges en samlet oversigt over driftsbudgettet for Teknik- og Miljøudvalgets som bilag (Bilag 1. Teknik- og Miljøudvalget – driftsbudget 2024-27).

Anlæg:

Ovenstående er et udpluk af de anlæg som blev prioriteret i forbindelse med budgetforliget.

Herudover vedlægges en samlet oversigt over det samlede anlægsbudget som bilag (Bilag 2. Teknik- og Miljøudvalget – samlet anlægsbudget 2024-27).

Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme er blevet tilført 13,78 mio. kr. netto i 2024 i forbindelse med budgetforliget. Dette indeholder både generelle udfordringer og besparelser.

Fremgår under de enkelte beskrivelser.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen godkendes.

Efter henvendelse fra Beredskab Fyn blev rammerne for udeservering og vareudstillinger tilpasset i foråret 2022. Tilpasningen i 2022 fokuserede på de lovmæssige forhold. I forlængelse heraf besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at der, med involvering af interessenter, skulle udarbejdes reviderede retningslinjer, hvori beslutningen fra Teknik- og Miljøudvalget den 7. april skulle implementeres. Retningslinjerne skulle herudover indeholde de beslutninger som Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 7. april 2023.

På den baggrund indstilles de reviderede retningslinjer for udeservering og vareudstilling til politisk godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende de reviderede retningslinjer for udeservering og vareudstilling.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. oktober 2022 en procesplan for revidering af retningslinjerne for udeservering og vareudstilling.

Procesplanen blev udarbejdet for blandt andet at sikre inddragelsen af de erhvervsdrivende samt andre interessenter i forbindelse med revidering og implementering af retningslinjerne for udeservering og vareudstilling i Svendborg bymidte.

Den 29. august 2023 blev der afholdt et åbent dialogmøde, hvor man blandt andet havde inviteret medlemmer af Shopping Svendborg, Beværterforeningen Svendborg, Svendborg Erhvervsråd, Erhvervsforum Svendborg, Udlejerforeningen Svendborg. Der var 23 fremmødte personer til dialogmødet, hvor Beredskab Fyn også deltog udover administrationen. Bemærkningerne fra dialogmødet er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1. Dialogmøde den 29. august 2023).

På baggrund af dialogmødet er der efterfølgende lavet enkelte justeringer i udkastene for retningslinjerne til udeservering og vareudstilling. De reviderede retningslinjer for udeservering og vareudstilling til politisk godkendelse er vedlagt som bilag 2 og 3 (Bilag 2. Retningslinjer for udeservering og Bilag 3. Retningslinjer for vareudstilling).

Revideringen af retningslinjerne sker overordnet med henblik på en harmoniseret løsning for at sikre både brand- og trafiksikkerheden samt fremkommeligheden for den ordinære trafik og handicappede/gangbesværede.

Retningslinjerne for udeservering og varestilling er desuden tilpasset, så der tages hensyn til beskrivelserne i henholdsvis Skilte- og Facadelokalplan 290 samt kommuneplanens beskrivelse af Kulturmiljøet ”Middelalderbyen”.

Som en del af den tidligere politiske godkendte procesplan vil der efter en godkendelse af retningslinjerne blive sendt information til de berørte erhvervsdrivende i bymidten med de opdaterede retningslinjer for udeservering og vareudstilling. Administrationen vil desuden tage 1:1-kontakt til berørte erhvervsdrivende efter behov.

Implementering af de reviderede retningslinjer for udeservering og vareudstilling forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. 

Det er ikke muligt at vurdere, om de reviderede retningslinjer vil få økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende i Svendborg.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

LOV nr. 421 af 25/04/2023 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje m.v.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Ved opstart af reparationen af betonspunsen på Frederiksø har man opdaget, at spunsen er i en væsentlig dårligere tilstand, end først antaget.

Der forelægges derfor forskellige løsningsmodeller i forbindelse med reparationen af betonspunsen. Der er desuden behov for ekstra anlægsmidler i forbindelse med reparation af beton- og stålspuns på Frederiksø for at realisere en af de forskellige løsningsmodeller, og der søges en tillægsbevilling til realisering heraf.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At godkende en gennemførelse af løsningsmodel 3A i forbindelse med reparation af betonspunsen på Frederiksø.
• At der søges en anlægsbevilling svarende til den valgte løsningsmodel til reparation af spuns på Frederikskaj på Frederiksø.
• At der i forbindelse med projektet må anvendes ekstern rådgivning til bl.a. dimensionering af konstruktionerne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 10,27 mio. kr. og at anlægsbevillingen finansieres via:
  • Oprindelig anlægsbevilling på 1,20 mio. kr.
  • Afsat pulje i budget 2024 på 9,07 mio. kr. til vedligehold og efterslæb på havnens konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen godkendte og frigav på mødet den 28. februar 2023 en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af beton- og stålspunsen på Frederikskaj på Frederiksø.

Bevillingen blev givet på baggrund af en dykkerinspektion, som blev foretaget i marts 2022, hvor der blev konstateret utætte samlinger og gennemtærede huller i stålspuns samt manglende bagfyldsmateriale, som medfører faldhuller på kajen.

Ved opstart af tætningsarbejdet opdager man ved afrensning af spunsene, at der cirka 2,50 meter under daglig vande er langsgående revner i spunsen. Armeringsjernene i revnerne er ligeledes nogle steder gennemtæret, hvilket giver risiko for kollaps af kajvæggen.

Der blev derfor iværksat en yderligere undersøgelse for at afdække omfanget af revnerne. Denne undersøgelse viser, at revnerne strækker sig over 120 meter fra det nordvestlige hjørne af Frederiksø og 30 meter cirka midt på Frederikskaj (Bilag 1. Rapport vedr. Frederikskaj oktober 2023).

Tætningsarbejdet er blevet stoppet, da der skal foretages andre løsninger på strækningen.

Den nuværende spuns er fra 1919 og det er vurderet, at levetiden for spunsen er opbrugt.

Herunder fremgår tre forskellige løsningsmodeller for udbedring.

For at tilgodese havnens brugere og opretholde de nuværende funktioner på bedste vis vurderer administrationen, at den optimale vil være løsningsmodel 3A eller 3B, kajstrækningen i dag anvendes af Ring Andersens Skibsværft, hvor skibe lægger til kaj og der anvendes kran.

Løsningsmodel 1: Stenkastning

Etablering af cirka 120 meter stenkastning foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodellen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. 2001 – Stenkastning).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Ved en stenkastning er det ikke længere muligt at lægge skibe til kaj.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Prisoverslag: 8,01 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 2: Stenkastning med træskibsbro

Etablering af cirka 120 meter stenkastning med træskibsbro foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 2 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. 2002 - Stenkastning med træskibsbro).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Der vil i stenkastningen blive placeret en træskibsbro, således der bibeholdes kajplads/oplæggerplads med en minimumsvanddybde på 4,50 meter (reduceret i forhold til nuværende 6,50 meter)

Det vil ikke være muligt at komme til skibene med kran.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Træbroen må forventes at have en levetid på cirka 50 år.

Prisoverslag: 12,63 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3A: Spunsvæg med genanvendte ankre

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3A er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning).

Forankringen af spunsen kan genanvendes eller der kan etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning. Boreankre er dog en meget dyr løsning (se løsningsmodel 3B).

Ved genanvendelse af de gamle ankre, tages der forbehold for, at alle ankre er i god stand. Dette er ikke muligt at besigtige inden igangsætning af arbejdet, hvorfor der er en økonomisk risiko forbundet med denne løsning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 10,27 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3B: Spunsvæg med nye ankre (boreankre)

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3B er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning)

Der etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 15,20 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Der er til budget 2023 givet en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af Frederikskaj på Frederiksø, hvoraf 200.000 kr. er disponeret til undersøgelse af skadesomfanget og til administrationsomkostninger (anvendes i 2024).

I budget 2024 er der afsat 10,0 mio. kr. til renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner.

Løsningsmodellerne 1 og 3A kan finansieres inden for ovenstående ramme på i alt 11,2 mio. kr.

Løsningsmodellerne 2 og 3B kræver tillægsbevilling for realisering.

Ved valg af løsningsmodel 1 og 2 vil man ikke kunne tilgodese havnens brugere og bevare de funktioner som eksisterer i dag (erhvervshavn). Arbejder fra kajsiden vil ikke være muligt ved løsningsmodel 1. Ved løsningsmodel 2 vil nytteværdien blive begrænset, da vanddybden reduceres fra 6,5 meter til 4,5 meter og træskibsbro vil ligge cirka 8,75 meter fra kajkanten.

Der er efter den gældende lånebekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier mv. automatisk låneadgang til finansiering af udgifter til anlægsarbejder i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne. De ovenfor beskrevne løsningsmodeller vurderes alle at være omfattet af den automatiske låneadgang. Finansiering af yderligere anlægsbevilling udover de allerede afsatte 11,2 mio. kr. kan således ske via yderligere låneoptagelse.

I budget 2024 er det forudsat, at pulje til havnens konstruktioner og vedligeholdelsesefterslæb på i alt 10,0 mio. kr. finansieres via låneoptagelse. Der er som følge heraf afsat budget til renter og afdrag på denne låneoptagelse. Der er afsat et budget på 0,3 mio. kr. svarende til halv ydelse i 2024 og 0,6 mio. kr. svarende til hel ydelse fra 2025 og frem.

Ved løsning 3A skal der optages lån på i alt 10,270 mio. kr. Ved optagelse af et annuitetslån på 10,270 mio. kr. med 25 års løbetid og med en fast rente på 3,80 % udgør den årlige ydelse 0,643 mio. kr. Ydelsen vil i forhold til det afsatte budget vokse med yderligere 0,022 mio. kr. i 2024 og 0,043 mio. kr. fra 2025 og frem.

Hvis der i stedet optages et serielån med 25 års løbetid og med en var. rente på 3,91 % udgør ydelsen i 2024 0,812 mio. kr. faldende til 0,427 mio. kr. i 2048. I forhold til budgetlån ydelse vil der være tale om en merudgift på 0,106 mio. kr. i 2024 (halv ydelse).

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om Kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 18 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Bek. Nr. 1580 af 13/12-2013).

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Anders Johansson (C). Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Anbefalingen fra Erhvervs- og Turismeudvalget godkendes og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendelse af lejeaftale.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At godkende, at der indgås en lejeaftale med LifePlan, Kajak og Friluftsliv

Administrationen har modtaget en ansøgning fra virksomheden LifePlan, Kajak og Friluftsliv, der ansøger om tilladelse til kajakudlejning på kommunalt areal nedenfor Hotel Christiansminde.

LifePlan, Kajak og Friluftsliv er en privat erhvervsvirksomhed, der ønsker at udleje kajakker i perioden 1. juni – 31. august, både på hverdage og i weekender, især når vejret er godt. Placering og opstilling kan ses på bilag 1 (Bilag 1. Placering og udformning af kajakudlejning i Christiansminde).

Kajakkerne sættes i vandet fra en lille flydebro, der er forankret på siden af Helges anløbsbro nedenfor Hotel Christiansminde.

Hvis udvalget godkender en lejeaftale med LifePlan, Kajak og Friluftsliv, skal virksomheden herefter ansøge om byggetilladelse og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Der tages udgangspunkt i en leje på 1.500 kr. pr. måned ekskl. Moms. Prisen er sat jævnfør lejen for et tilsvarende arrangement på Frederiksø.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Byggeloven, Naturbeskyttelsesloven

Økonomiudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

På mødet den 7. september 2023 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at godkende en udbudsproces for nulemissionsbusser på bybusruterne med planlagt driftsstart fra august 2025. Samtidig besluttede udvalget også at forlænge den eksisterende kontrakt for lokalbusruterne, med mulighed for at inkludere nulemissionsbusser på lokalruterne i forbindelse med de regionale ruter fra januar 2027.

Teknik- og Miljøudvalget udtrykte desuden et ønske om at gennemføre en markedsundersøgelse for at vurdere konsekvenserne af forskellige ændringer i kontraktbetingelserne for elbusser på bybusruterne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende model 2 i forhold til udsvingsbåndet for det kommende udbud af nulemissionsbusser på bybusruterne. 

eller

• At godkende model 3 i forhold til udsvingsbåndet for det kommende udbud af nulemissionsbusser på bybusruterne.

Muligheden for et fælles udbud af buskørsel med kommunerne på Fyn og Langeland har været behandlet af FynBus’ bestyrelse samt Teknik- og Miljøudvalget flere gange siden 2019.

Svendborg Kommune har besluttet at konkurrenceudsætte bybuskørslen med kontraktstart august 2025. Buskørslen skal udføres med emissionsfrie busser i en 12-årig kontrakt med mulighed for forlængelse.

For at sikre optimale kontraktvilkår, har FynBus foretaget en markedshøring blandt de leverandører, der udviste interesse for opgaven, da den senest var i udbud primo 2023 (dette udbud blev annulleret grundet for høje priser).

FynBus bad i markedshøringen leverandørerne om at tage stilling til, hvilket udsvingsbånd, de foretrak af tre mulige i kontrakten. Markedshøringen ønskede på denne måde at afdække hvilken økonomisk effekt et mindre udsvingsbånd vil have på tilbudsprisen. Med udsvingsbånd henvises der til, hvor meget køreplanstimerne må variere under kontraktperioden før det evt. kræver kompensation af leverandøren.

Der blev i markedshøringen opstillet 3 muligheder for udsvingsbånd, hvor model 1 blev anvendt i forbindelse med det seneste udbud i 2022. Model 2 og 3 er udarbejdet i forbindelse med markedshøringen.

Model 1:

• Entreprenør skal tåle ændringer på 20% af de udbudte køreplantimer uden kompensation.
• Entreprenør skal tåle ændringer på mere end 20% af de udbudte køreplantimer med kompensation.

Dvs. at kontrakten kan beskæres fuldt ud.

Model 2:

• Entreprenør skal tåle ændringer på 10% af de udbudte køreplantimer uden kompensation.
• Entreprenør skal tåle ændringer på mere end 10% og op til 30% af de udbudte køreplantimer med kompensation.

Dvs. at kontrakten maximalt kan beskæres med 30%.

Model 3:

• Entreprenør skal tåle ændringer på 20% af de udbudte køreplantimer uden kompensation.
• Entreprenør skal tåle ændringer på mere end 20% og op til 50% af de udbudte køreplantimer med kompensation.

Dvs. at kontrakten maximalt kan beskæres med 50%.

FynBus modtog 4 høringssvar ud af 7 mulige. Tilbagemeldingerne var meget enslydende. De fleste af høringssvarene angiver derudover, at der er andre elementer i kontrakten end udsvingsbåndet, der kan justeres på for at reducere prisen. FynBus har oplyst leverandørerne, at deres høringssvar vil blive behandlet fortroligt, hvorfor det ikke er muligt at vedhæfte høringssvarene i fuld længde. De primære bemærkninger fra høringssvarene er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1.Markedshøring ift. kommende udbud af bybuskørsel i Svendborg).

FynBus tager de øvrige bemærkninger i høringssvarene til efterretning og indarbejder så vidt muligt dette i det kommende udbudsmateriale.

På baggrund af de indkomne høringssvar indstilles der til, at Svendborg Kommune i det kommende udbud af bybusser med opstart i august 2025 vælger model 2 eller 3.

FynBus anbefaler model 3 i forhold til udsvingsbåndet, så udsvingsbåndet uden kompensation fastholdes på 20% og op til 50% med kompensation. På denne måde sikres et vist råderum til at ændre i antallet af køreplanstimer både med og uden kompensation, samtidig med at leverandøren får sikkerhed for, at kontrakten ikke kan beskæres fuldt ud.

Model 2 har den fordel for Svendborg Kommune, at den er mere økonomisk attraktiv for tilbudsgiver. Dette vil dermed være med til at øge sandsynligheden for, at der afgives tilbud som holdes inden for Svendborg Kommunes budget, såfremt der ikke forventes gennemført radikale ændringer i bybusdriften i den 12-årige aftaleperiode. 

Prisen for henholdsvis diesel, el og biodiesel har i det sidste 2 år været påvirket af verdenssituation, stigende renter, inflation m.m. Derudover er prisen for indkøb af busser og ladeinfrastruktur steget betydeligt.

Usikkerheden forventes fortsat at have indflydelse på tilbuddene på buskørsel, der sandsynligvis vil udmønte sig i forholdsvis høje tilbud. Det vurderes derfor som usikkert, at udbuddet kan medføre et acceptabelt pristilbud.

Såfremt man vælger model 2 vil der være en øget sandsynlighed for, at der afgives et tilbud som holdes inden for Svendborg Kommunes budget, da denne model er mere økonomisk attraktiv for tilbudsgiver. Det vil dog være afhængigt af, at der ikke gennemføres radikale ændringer i bybusdriften i den 12-årige aftaleperiode.  

En evt. udledning af CO2 afhænger af, om Svendborg Kommune får nulemissionsbusser på bybusruterne fra august 2025.

Der blev i 2022 udledt ca. 555 tons CO2 ved kørsel med dieselbusser i Svendborg by. Ved brug af elbusser i Svendborg by vil der blive udledt ca. 56 tons CO2 pr. år til opladning. Det betyder en samlet reducering af CO2 på ca. 499 tons pr. år ved brug af elbusser ved de samme forudsætninger for kørsel som i 2022.

Lov om Trafikselskaber

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget godkender model 2 i forhold til udsvingsbåndet for det kommende udbud af nulemissionsbusser på bybusruterne.

FynBus har udarbejdet et oplæg til det fremtidige regionale busnet. Oplægget er sendt i offentlig høring. Svendborg Kommune har i den forbindelse sikret høring i henholdsvis Seniorrådet, Handicaprådet, Lokalrådene og Ungepanelet.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets orientering sendes høringssvarene til FynBus.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

På grund af faldende passagertal og øgede omkostninger til busdriften er der behov for at nedlægge kørsel for netto 12,5 mio. kr. årligt på de regionale ruter for at sikre fremadrettet balance i budgettet.

FynBus’ bestyrelse har på mødet den 8. september 2023 vedtaget et oplæg til fremtidigt regionalt rutenet, der med respekt for de regionale principper for buskørsel sikrer dette.

Oplægget bygger på en markedstænkning, hvor der flyttes ressourcer fra mindre rentable ruter til ruter med størst passagerpotentiale. Samlet set reduceres serviceniveauet med ca. 3%, mens antallet af passagerer øges med 4%, svarende til en effektivitetsstigning på 7%.

FynBus har sendt oplægget i offentlig høring. Oplægget er vedlagt som bilag 1-4. Svendborg Kommune har i den forbindelse sendt oplægget i høring følgende steder:

-          Seniorrådet

-          Handicaprådet

-          Lokalrådene

-          Ungepanelet

Der er modtaget høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet og Ungepanelet. Høringssvarene inkl. en kort sammenfatning er vedlagt som bilag 1 (Bilag 5. Samlet høringssvar), og vil efter Teknik- og Miljøudvalgets møde blive sendt til FynBus.

Høringsfristen er den 4. december 2023, hvorefter FynBus’ bestyrelse vedtager det endelige regionale rutenet 19. januar 2024 for derefter at træde i kraft fra den 1. august 2024.

FynBus’ oplæg i forhold til Svendborg Kommune

Hovedruter:

-          Kørselsomfang på rute 930 (Nyborg – Svendborg - Faaborg/Rudkøbing) udvides samlet med 10%

-          Antallet af ture på strækningen Nyborg - Svendborg øges med ca. 12%

-          Antallet af ture på strækningen Faaborg - Svendborg forbliver stort set uændret

-          Antallet af ture på strækningen Rudkøbing - Svendborg øges med 35% så det stort set svarer til strækningen Faaborg-Svendborg

-          Passagertallet på rute 930 forventes at stige med 250.000 årligt, svarende til 26%. Ca. 169.000 af disse vil vedrøre Svendborg Kommune

Pendlerruter:

-          Ingen ændring, da Svendborg Kommune ikke er betjent af pendlerruter

Uddannelsesruter:

-          Rute 810U (Rudkøbing – Svendborg - Odense) nedlægges og 500 passagerer årligt henvises til skift til og fra Svendborgbanen i Svendborg. Rejsetiden kun marginalt forlænget.

-          Rute 832U (Svendborg-Nyborg) nedlægges. Passagerer overflyttes til rute 930

-          Rute 864U (Nyborg-Svendborg) nedlægges. Passagerer overflyttes til rute 930

Høring af det fremtidige regionale busnet har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Sagen har ingen konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning. Administrationen anmodes om at indarbejde følgende i høringssvaret:

I forbindelse med nedlæggelse af uddannelsesruterne, opfordres FynBus til at tilrettelægge de øvrige ruter, således at de uddannelsessøgende kan komme til uddannelsesstederne. 

I forbindelse med arbejderne vedrørende brandsikring af Aldersro Plejecenter, skal anlægsmidlerne frigives. Herudover skal Teknik- og Miljøudvalget godkende anvendelsen af en ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsrammen på 21,0 mio. kr. i 2024
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

I forbindelse med brandsikringen af Aldersro Plejecenter blev der på Kommunalbestyrelsens møde den 19. september 2023 bevilliget en samlet anlægspulje på 21,0 mio. kr. Disse skal frigives således, at arbejderne omkring brandsikring af Aldersro kan påbegyndes.

Idet Aldersro Plejecenter består af flere etager kombineret med brugerne af plejecenteret, skal der anvendes en certificeret brandrådgiver til brandklasse 4. Disse kompetencer kræver, at Svendborg Kommune anvender eksterne rådgivere.

På Kommunalbestyrelsesmødet den 19. september 2023 blev der bevilliget en samlet anlægsramme på 21,0 mio. kr. i 2024 som nu søges frigivet.

Udgiften til ekstern rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Ikke relevant.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 5. oktober 2023, at administrationen skulle tilvejebringe et prisoverslag for den mest nødvendige renovering af værestedet Den Blå Lagune.

På baggrund af dette orienteres Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget om prisoverslaget. 

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At orienteringen tages til efterretning
• At reparation af taget på værestedet Den Blå Lagune indgår i prioriteringen af vedligeholdelsespuljen for 2024 på lige fod med øvrige bygninger

eller

• At reparationen af taget på Den Blå Lagune igangsættes akut indenfor enten forslag 1 eller forslag 2

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At orienteringen tages til efterretning
• At reparation af taget på værestedet Den Blå Lagune indgår i prioriteringen af vedligeholdelsespuljen for 2024 på lige fod med øvrige bygninger

eller

• At reparationen af taget på Den Blå Lagune igangsættes akut indenfor enten forslag 1 eller forslag 2

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres udvalgsmøde den 26. september 2023, at anmode Teknik- og Miljøudvalget om at tilvejebringe et overblik over den mest nødvendige renovering af værestedet Den Blå Lagune hurtigst muligt.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. oktober 2023 besluttede udvalget, at administrationen skulle tilvejebringe et prisoverslag for den mest nødvendige renovering af værestedet Den Blå Lagune. 

Administrationen har udarbejdet et notat med prisoverslag på renovering af taget, som er den mest nødvendige renovering af værestedet Den Blå Lagune, se bilag 1 (Bilag 1. Prisoverslag).

Det fremgår af notatet, at der er to muligheder for renovering af taget. Forslag 1 er den mest nødvendige renovering, og indebærer at der skal tages en række prøver for at afdække omfanget. Umiddelbart vil arbejderne omfatte reparation af tag, isolering, uforudsete udgifter og projektering. Prøverne kan dog vise, at det vil være nødvendigt at udføre yderligere reparationsarbejder.

Forslag 2 er en mere omfattende renovering af taget, og omfatter ny tagkonstruktion, isolering, loftarbejde, elinstallation, uforudsete udgifter og projektering.

Det er administrationens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at forslag 2 prioriteres.

Reparation af taget på værestedet Den Blå Lagune vil som udgangspunkt indgå i prioriteringen af vedligeholdelsespuljen for 2024 på lige fod med øvrige bygninger. Hvis Teknik- og Miljøudvalget imidlertid beslutter at igangsætte reparationen af taget på Den Blå Lagune akut, vil det indebære at andre akutte vedligeholdelsesopgaver udskydes, herunder skader fra stormfloden den 21. oktober 2023, hvor omfanget endnu ikke er afdækket endeligt.

Forslag 1: 100.000 kr.

Forslag 2: 350.000 kr.

En renovering vil have positiv indflydelse med CO2-regnskabet med 0,381 ton pr. år.

Teknik- og Miljøudvalget

Taget til efterretning. Udvalget kan anbefale forslag 2.

Udvalget tilkendegav at man vil medfinansiere op til halvdelen af udgiften til forslag 2. Finansieringen sker indenfor Socialafdelingens rammer.

Lars Erik Hornemann (V) var imod. Venstre kan ikke støtte, at der afsættes midler fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets budget, da der i forvejen vil være et merforbrug af midler i 2023.

Reparation af taget på Værestedet Den Blå Lagune skal naturligvis indgå i Teknik- og Miljøudvalgets prioritering af vedligeholdelsespuljen herunder midler til akutte opgaver.

Orienteringen tages til efterretning.

Liste Ø, A og B ønsker følgende forslag bragt til afstemning: 

• at reparationen af taget på Den Blå Lagune igangsættes med akutmidler fra 2023 indenfor forslag 2, dog efter dialog med brugerne.
• At administrationen anmodes om at afdække om medfinansieringen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets ramme kan indgå i en eventuel omlægning af den nuværende varmekilde til fjernvarme.

Forslaget bringes til afstemning.

For forslaget stemmer 5 medlemmer: Jesper Kiel (Liste Ø), John Arly Henriksen (Liste A), Kristine Andersen (Liste A), Karl Magnus Bidstrup (Liste A), og Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Imod forslaget stemmer 2 medlemmer: Birger Jensen (Liste V) og René Haahr (V)

Liste V ønsker indstillingens punkt 2 bragt til afstemning:

• At reparation af taget på værestedet Den Blå Lagune indgår i prioriteringen af vedligeholdelsespuljen for 2024 på lige fod med øvrige bygninger

For indstillingens punkt 2 stemmer 2 medlemmer: Birger Jensen (Liste V) og René Haahr (V).

Imod indstillingens punkt 2 stemmer 5 medlemmer: Jesper Kiel (Liste Ø), John Arly Henriksen (Liste A), Kristine Andersen (Liste A), Karl Magnus Bidstrup (Liste A), og Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Dermed var forslaget fra liste Ø, A og B godkendt. 

Effekten af Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Rapporten giver et resumé af den nyeste CO2-opgørelse og viser fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser, dels ved en trafiklysmodel, dels ved en gennemgang af delmål for 2030. På baggrund af statusrapporteringen peger administrationen på en række opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatsen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• orientering om status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 tages til efterretning.

Klimahandleplanens effekt bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Dette er den første rapportering siden vedtagelse af klimahandleplanen i september 2022. Den indeholder:

• Resumé af de nyeste CO2-opgørelser for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk område. Opgørelserne blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget på møde den 7. september 2023.

• Status for fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser ved brug af en trafiklysmodel udviklet i forbindelse med certificering af handleplanen.

• Status for klimahandleplanens delmål i 2030.

• Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatserne.

Resumé af de nyeste CO2-opgørelser

Den nyeste CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som geografisk område for 2021 viser en stigning på 3% i CO2-udledningen i forhold til 2020. For kommunen som virksomhed er tendensen den modsatte. Kommunens egen CO2-udledning faldt således med 3% fra 2020 til 2021 og igen med 3% fra 2021 til 2022. 

Stigningen i den geografiske udledning kan forklares med flere forhold. I 2021 betød mindre sol og mindre vind, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen faldt. Samtidig var en større del af den lokale elproduktion på kraftvarmeværket baseret på gas. Endelig var der færre coronarestriktioner og dermed større samfundsaktivitet, hvilket kan hænge sammen med et stigende energiforbrug.

Faldet i kommunens egen udledning skyldes en sænkning af rumtemperaturen til 19 grader, konvertering til varmepumper og udskiftning af fossilbiler med elbiler.

Udledningen fra kommunens drift fylder imidlertid kun 2% af den samlede udledning i kommunen som geografisk område, som i 2021 var ca. 357.000 ton CO2.

Status for fremdrift og opfyldelse af delmål

Fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser kategoriseres i statusrapporten ud fra en trafiklysmodel, hvor farverne grøn, gul og rød illustrerer, om der er henholdsvis god, lidt eller ingen fremdrift.

Overordnet set viser statusrapporten, at der er god eller lidt fremdrift i 30 ud af de 49 klimaindsatser i klimahandleplanen. 11 indsatser er ikke kommet i gang. 7 indsatser starter først i 2024 eller senere. Indsatsen vedrørende en mobilitetsplan er ikke længere prioriteret. Det skyldes en politisk beslutning om, ikke at afsætte midler til de nødvendige analyser. Den største fremdrift er i indsatserne for at nå klimaneutralitet (CO2-reduktion).

Statusrapporten gennemgår fremdriften i indsatserne for klimaneutralitet for hvert af temaerne energi, transport, landbrug og skovbrug, affald og ressourcer samt fødevarer. For klimarobusthed gælder det tilsvarende temaerne skybrud, stormflod og kysterosion samt varme og tørke. Endelig er der en status for de tværgående indsatser.

Statusrapporten er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2023). Uddybning af indholdet i statusrapporten er i tre bilag: bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over indsatsernes fremdrift), bilag 3 (Bilag 3. Sektormål vedr. klimaneutralitet) og bilag 4 (Bilag 4. Sektormål vedr. klimarobusthed).

På udvalgsmødet vil administrationen gennemgå fremdriften og status for delmålene.

Opmærksomhedspunkter

For at indfri klimamålene kræver det en omfattende fælles indsats på tværs af kommunen, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere, da kommunen ikke har handlerum til at kunne løfte opgaven alene. Det gælder både, hvad angår klimaneutralitet og klimarobusthed.

Klimaneutralitet

Som virksomhed har kommunen direkte indflydelse på driften af bl.a. skoler, institutioner og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Derudover køber Svendborg Kommune årligt ind for ca. 1,2 milliarder kr., hvilket giver kommunen mulighed for at være katalysator for at ændre måden, der produceres, indkøbes og forbruges varer og ressourcer på. Værktøjerne til grøn omstilling af kommunens indkøb er til stede. I den nye indkøbs- og udbudspolitik, der er under udarbejdelse, vil der blive anbefalet mål for CO2-reduktion. Udfordringen ligger i implementering og adfærdsændring i hele organisationen, hvilket der derfor børe være opmærksomhed på.

Som facilitator kan kommunen via samarbejder, information, analyser m.m. bidrage til CO2-reduktion fra virksomheder, borgere m.fl., hvilket er helt afgørende for at opnå klimaneutralitet. Derfor bør der være fokus på at styrke kommunens faciliterende rolle. Det gælder især for indsatser vedrørende energioptimering i virksomheder, udfasning af gasfyr, herunder fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samt omstillingen af personbiltransport.

Administrationen gør opmærksom på, at det vil kræve flere administrative ressourcer til især arbejdet med: fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samarbejder og partnerskaber med erhvervslivet og alternativer til personbiltransport i form af f.eks. etablering af samkørselspladser, forbedringer af cykelstinettet samt bedre kollektiv transport.

Fundamentet for en bæredygtig mobilitet i fremtiden er en overordnet mobilitetsplan for hele Svendborg Kommune. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af kommunens udviklingsplan er mobilitetsplanen dog indtil videre blevet udskudt. Administrationen gør opmærksom på, at en mobilitetsplan er et vigtigt beslutningsgrundlag for de mange enkeltstående tiltag, der tilsammen skal fremme en bæredygtig mobilitet i kommunen.    

Det bør bemærkes, at Svendborg Kommune – som landets øvrige kommuner – har brug for, at staten fjerner en række barrierer for den grønne omstilling, f.eks. afklaring af de juridiske forhold for termonet og bedre rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme.

Det gælder også for landbrugets CO2-udledning, hvor kommunen mangler virkemidler fra nationalt hold for at kunne bidrage til landbruget grønne omstilling. Det er imidlertid helt afgørende, da landbrugets udledninger i fremtiden vil udgøre en stadig større andel af den samlede udledning – både lokalt og nationalt.

Klimarobusthed

Der mangler administrative ressourcer til de fleste indsatser for at opnå klimarobusthed. Mange af indsatserne starter med en kortlægning og analyse som et afgørende grundlag for handleplaner og konkrete aktiviteter. Det er handlinger, som er komplicerede, dyre og tager tid at udføre, og derfor bør der være opmærksomhed på at få sat forarbejderne i gang.

Klimahandleplanen har primært fokus på klimatilpasning i forhold til skybrud og oversvømmelser fra havet, som Svendborg Kommune med sin topografi og kystnære beliggenhed i høj grad vil blive ramt af. Derfor er det især vigtigt i nær fremtid at få tilført ressourcer til indsatsen for at reducere risikoen for oversvømmelser i bebyggede områder ved stormflod samt den tværgående indsats om sikring af offentlige services og infrastruktur.

Selvom især vand allerede i dag og i endnu højere grad i fremtiden vil udfordre kommunen, har den seneste sommer understreget, at hedebølger og tørke også bliver en udfordring, som kommunen skal bidrage til håndtering af i nær fremtid, især med hensyn til vores ældre borgere, som er særligt udsatte. Derfor bør der være øget opmærksomhed på blandt andet at forhindre overophedning i byerne.

For at opnå klimarobusthed har Svendborg Kommune som landets øvrige kommuner – brug for, at staten fjerner en række barrierer og sikrer den nødvendige finansiering til de meget omkostningstunge klimatilpasningsprojekter, Regeringen har netop offentliggjort et længe ventet udspil til en national klimatilpasningsplan 1. Udspillet indeholder bl.a. et lovforslag, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at gennemføre kollektive løsninger i forhold til højtstående grundvand.  I forhold til finansieringsmuligheder der kunne bidrage til klimatilpasning i Svendborg Kommune, skal det bemærkes, at udspillet alene indeholder en forlængelse af kystbeskyttelsespulje i 2024 med 150 mio. kr.

Anbefalinger til den videre politiske proces

Direktionen foreslår, at der tidligt i 2024 afholdes et temamøde for Teknik- og Miljøudvalget med invitation til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Formålet er at danne baggrund for drøftelser af prioriteringer af indsatser forud for budgetprocessen og budgetforhandlingerne i 2024. 

Statusrapportering i år og i 2024

Dette års statusrapportering bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Klimaalliancen ved den grønne tænketank Concito arbejder på et fælles nationalt monitoreringssystem. Systemet skulle være klar til brug i marts 2024 og kan dermed danne grundlag for næste års status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

I anlægsbudgettet og overslagsårene er der vedtaget midler til flere klimaindsatser, som indgår i

Klimahandleplan 2022. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift, samt indsatser målrettet borgere og virksomheder. Det er f.eks. omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger samt første etape af klimasikring af Svendborg Havn ved Søndre Havn.

I forlig om budget 2024 er der afsat nye midler til bl.a. første etape af fritlægningen af Kobberbækken, el-infrastruktur på Svendborg Havn, Svendborg VE A/S og et rammebudget, der afventer udbud af el-bybusser.

Der er, som statusrapporten viser, ikke afsat ressourcer til opstart af flere andre af klimahandleplanens indsatser.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune både for kommunen som geografisk enhed og på virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation). I klimahandleplan 2022 er det beregnet, at udledningen af drivhusgasser vil være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990 i klimahandleplanen.

Siden vedtagelse af klimahandleplanen er målet for opsætning af vindmøller og solceller øget fra 3 vindmøller på 150 m og 84 ha solcelleanlæg til 6 vindmøller på 150 m og 145 ha solcelleanlæg. Desuden vil projektet ”kloge kvadratmeter” bidrage yderligere til handleplanens indsats vedrørende kommunale bygninger uden fossil energi. Begge dele vil medføre en større CO2-reduktion i fremtiden end estimatet i klimahandleplanen. I grove tal vil opsætning af flere vindmøller og solcelleanlæg føre til omtrent en fordobling af CO2-reduktionen fra 16.000 ton CO2 til 29.000 ton CO2 for den indsats. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere CO2-reduktionen fra ”kloge kvadratmeter”.

En afgørende forudsætning for at nå målene i klimahandleplanen er, at indsatserne bliver gennemført, og at deres effekt slår igennem i de kommende års CO2-opgørelser.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget jævnfør bilag 1 (Bilag 1. 'Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’). Formålet med strategien er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 9. februar 2023 at revidere strategien for Natur og Friluftsliv, når Kommunens Udviklingsstrategi var vedtaget og at indarbejde biodiversitetsundersøgelsen, som kommunen fik gennemført i 2022. Udvalget skal tage beslutning om revisionens omfang, tids- og procesplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 

• at godkende nedenstående forslag til omfang, proces- og tidsplan for revision af 'Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030'.

'Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030' rummer indledende baggrundsafsnit om naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune samt syv indsatsområder med forklaringer, målsætninger og handlinger.

Indsatsområderne er: Naturpleje, Biodiversitet og sammenhængende natur, Skove, Blå natur, Bynatur, Friluftsliv og Formidling. Afslutningsvis er medtaget en liste over gennemførte handlinger i den forudgående planperiode.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som pågår og nye handlinger. Nogle handlinger er konkrete og vil kunne gennemføres umiddelbart, andre har en længere tidsramme og modningstid med udvikling fra idé til projekt. Kommunens egne grønne arealer indgår i strategien. Friluftsliv i strategien handler om aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har en betydning for oplevelsen.

Forslag til revisionens omfang

Administrationen foreslår en mindre revision af strategien, hvor opbygningen med indledende afsnit og indsatsområder bibeholdes. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante.

Revision omfang, forslag:

• Opbygningen bibeholdes.
• Udviklingsstrategiens vision, målsætninger og signaturprojekter indarbejdes.
• Beskrivelserne og handlingerne opdateres med bl.a. viden fra undersøgelsen af biodiversiteten.
• Natursyn og balance mellem benyttelse og beskyttelse tydeliggøres.
• Indsatsområdet Formidling gives særlig opmærksomhed.
• Elementer fra Klimahandleplanen indarbejdes. Det overvejes om klimarelaterede naturindsatser skal være et nyt indsatsområde.
• Relevante Geopark-indsatser indarbejdes.
• Udviklingsplan for Fyns Turisme understøttes.
• Handlingerne præciseres og prioriteres.

Planer, viden og retninger siden sidste revision

Biodiversitetsundersøgelsen. I 2022 gennemførte det rådgivende firma WSP en undersøgelse af biodiversiteten i Svendborg Kommune. Undersøgelsen var baseret på tilstedeværelsen af rødlistede arter (sjældne og truede arter) for derved at finde kommunens mest værdifulde naturområder.

Udviklingsstrategien tager afsæt i fem udvalgte styrker, hvoraf Natur er den ene og samtidigt den styrke, der understøtter de fire øvrige. Naturen udgør rammen for det gode liv. Den nuværende strategi for Natur og Friluftsliv understøtter for en stor del Udviklingsstrategiens målsætninger (’Det vil vi’).

Klimahandleplanen rummer bl.a. indsatser med skovrejsning, vådlægning og ekstensivering af lavbundsjorde samt beskyttelse af værdifuld flora og fauna på strandenge. Disse indsatser vil også kunne have en gunstig effekt på biodiversiteten.

Geoparken. Som led i kandidaturet til Unesco Global Geopark skal udvalgte naturområder udvikles og formidles.

Udviklingsplan for Fyns Turisme. Udviklingsplanen skal både styrke Fyn som destination for besøgende og som attraktiv ramme om de fastboendes liv - f.eks. ved at bygge videre på de store natur- og kulturkvaliteter, der i forvejen findes i landskabet og byerne. Det kan blandt andet ske ud fra principper om at øge kvaliteten, udvide sæsonen, inddrage borgere og erhvervsdrivende i arbejdet, koncentrere udviklingen på de steder, der har kapacitet til det, og beskytte mere sårbare naturområder. Planen forventes lanceret i februar 2024.

Forslag til proces- og tidsplan

Administrationen foreslår, at en snæver, men relevant kreds af medarbejdere på tværs af organisationen inddrages i revisionen

Administrationen vurderer, at Det Grønne Råd repræsenterer de primære eksterne interessenter og foreslår derfor, at Det Grønne Råd bliver omdrejningspunkt for den eksterne inddragelse.

I de tilfælde, hvor handlinger er beskrevet så konkret, at kun få lodsejere vil blive berørt, vil lodsejere blive kontaktet inden strategien fremlægges.

Forslag til tidsplan

Januar 2024: Workshop i Det Grønne Råd.

Første kvartal 2024: Inddragelse af interne afdelinger.

Første kvartal 2024: Kontakt til lodsejere.

Andet kvartal 2024: Ekskursion med Det Grønne Råd til udvalgte områder med forslag til handlinger.

Tredje kvartal 2024: Forslag til revideret strategi for Natur og Friluftsliv forelægges Teknik- og Miljøudvalget.

Tredje kvartal 2024: Forslaget sendes ud i offentlig høring.

Fjerde kvartal 2024: Revideret strategi for Natur og Friluftsliv forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Tilkendegivelser fra Det Grønne Råd

Revision af strategien for Natur og Friluftsliv blev drøftet på møde i Det Grønne Råd den 13. september 2023. Referatet fra mødet (punkt 7) er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Referat fra møde i Det Grønne Råd den 13. september 2023).

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Udviklingsstrategien blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i august 2023 og skal nu over en længere periode omsættes i konkrete handlinger. For at igangsætte dette arbejde skal henholdsvis Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget samt Børne- og Unge- og Uddannelsesudvalget udpege et mindre antal signaturprojekter, som prioriteres igangsat før de øvrige af Udviklingsstrategiens signaturprojekter. På den baggrund vil administrationen konkretisere de udvalgte signaturprojekter med henblik på udvalgenes videre drøftelse heraf.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
 

• At signaturprojekterne 5 (Svendborg/Sydfyn som Maritimt Kraftcenter), 15 (Sæsonudvidelse via mere kultur- og erhvervsturisme) samt 17 (Sydfyn som et mekka for kulinarisk turisme) konkretiseres af administrationen med henblik på fornyet politisk behandling.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
 

• At signaturprojekt nr. 2: ”Udvikling af Landskabsringen ved Tankefuld” konkretiseres af administrationen med henblik på fornyet politisk behandling.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

At signaturprojekt nr. 8 ”Det nye Ribers Gård” og nr. 10: ”Kultur-Caminoens mangfoldige oplevelser” konkretiseres af administrationen med henblik på fornyet politisk behandling.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At signaturprojekt nr. 18: ”Svendborgs maritime kulturarv og en grøn Geo-havnepark” konkretiseres af administrationen med henblik på fornyet politisk behandling.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
 

• At signaturprojekt nr. 11 ”Danmarks bedste studieby” samt nr. 19 ”Musik til Svend” konkretiseres af administrationen med henblik på fornyet politisk behandling.

Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035 – jf. bilag ” Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023 - 2035 - Godkendt august 2023”. Strategien præsenterer Kommunalbestyrelsens ambitioner og ønsker for Svendborgegnens langsigtede udvikling og kan bruges som politisk værktøj til at navigere i beslutninger herom.

Kommunalbestyrelsens ambitioner bygger på:

• Svendborg Kommune, som Cittaslow-kommune med værdier som kvalitet, omtanke og lokale særpræg i centrum
• En vision om, at gøre det ”vigtigste bedre i stedet for at stræbe efter mere, større, flere og hurtigere”

og tager afsæt i dét, Svendborg-egnen allerede er – eller har potentiale til at blive – rigtig gode til: 

• Naturen - som ramme om det gode liv
• Det maritime - som både erhverv og kulturarv
• Kultur og bevægelse - som en integreret del af det gode liv
• Uddannelse - som giver plads til udsyn og indsigt
• Turisme - som porten til øhavet.

Strategien er udarbejdet i samarbejde med lokale aktører, der har medvirket i borgermøde og workshops. Strategien har desuden været i 8 ugers høring i foråret 2023.

Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.

I august 2023 vedtog Kommunalbestyrelsen også, at den løbende opfølgning på projekterne skal indgå i kommunens normale økonomistyring, herunder budgetprocesser og -opfølgninger, koncernrapporter mv.

Med afsæt i en samlet vurdering af allerede igangsatte projekter og ressourcetræk i fagområderne, bedes udvalget derfor udpege et begrænset antal signaturprojekter, som administrationen kan konkretisere yderligere med hensyn til indhold, økonomi, synergieffekter, m.v.  Beskrivelsen forelægges efterfølgende til udvalgenes beslutning om igangsættelse, udarbejdelse af budgettema til budget 2025, udsættelse eller lignende.

Udvalgenes signaturprojekter er:

Sagen har ikke direkte økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, men skal belyses i det videre arbejde med konkretiseringen af signaturprojekterne.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Planloven

Indstillingen blev godkendt.

Udvalget er samtidig opmærksom på Svendborg Museums og Museets for Lystsejlads´ udviklingstiltag.

Indstillingen blev godkendt.

Godkendt.

Afbud fra Anders Johansson (C). Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

Socialdemokratiet v/udvalgsmedlem Karl Magnus Bidstrup.

”Karl Magnus Bidstrup ønsker på vegne af den socialdemokratiske gruppe, på baggrund af en borgerhenvendelse, at fremsætte forslag om generel nedsættelse af tilladte hastighed i Lundeborg byzone.

En borger i Lundeborg har henvendt sig med ønske om at nedsætte hastigheden i landsbyen til 40 km/t. Borgeren har indsamlet underskrifter fra lokalområdet og har derigennem fundet bred opbakning til forespørgslen.

Vi ønsker med denne indstilling, at administrationen anmodes om at undersøge muligheden for en hastighedsnedsættelse i Lundeborg byzone.

Borgerforslag og underskriftsindsamling i bilag. – jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Borgerforslag hastighedsnedsættelse i Lundeborg) og Bilag 2. (Bilag 2. Underskriftsindsamling Lundeborg).”

Liste V fremsætter følgende forslag:

Forslaget om hastighedsnedsættelse fremsendes til administrationens vurdering.

Forslaget bringes til afstemning.

For forslaget stemmer 2 medlemmer: Birger Jensen (Liste V) og René Haahr (Liste V).
 

Imod forslaget stemmer 5 medlemmer: Jesper Kiel (Liste Ø), John Arly Henriksen (Liste A), Kristine Andersen (Liste A), Karl Magnus Bidstrup (Liste A), og Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Forslaget faldt dermed.

Forslaget fra Liste A præciseres således, at forslaget om hastighedsnedsættelse fremsendes til Politiets udtalelse. Forslaget bringes til afstemning.

For forslaget stemmer 6 medlemmer: Jesper Kiel (Liste Ø), John Arly Henriksen (Liste A), Kristine Andersen (Liste A), Karl Magnus Bidstrup (Liste A), Jørgen Lundsgaard (Liste B), og René Haahr (Liste V).
 

Imod forslaget stemmer 1 medlem: Birger Jensen (Liste V).

Forslaget var dermed godkendt.

Birger Jensen afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Birger Jensen kan ikke støtte, at udvalget uden om administrationens faglige vurdering, fremsender anmodning til politiet om tilladelse til opsætning af de ansøgte skilte. Uden på forhånd at have kendskab til reelle hastigheder og øvrige evt. trafikale udfordringer”. 

Enhedslisten v/udvalgets forperson Jesper Kiel.

Forperson Jesper Kiel (Ø) ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. november 2023:

” Denne sommers voldsomme iltsvind i Det Sydfynske Øhav kalder på handling. Udledningen af kvælstof skal nedbringes. Landbruget står for op mod 70% af udledningen af kvælstof. Derfor skal der være særlig fokus på de projekter, der ligger med vådområder, som kan reducere landbrugets udledning. 
 

Udvalgets forperson foreslår:
 

Udvalget anmoder administrationen om at:

• Give et overblik over virkemidler med vådområder mm, som der er lavet forarbejde omkring, samt hvor stor effekten vil være.
• Komme med forslag til hvilke ændringer, der kan sikre, at projekterne gennemføres med henblik på, at udvalget retter henvendelse til de nødvendige myndigheder, ministerier og politiske udvalg i Folketinget, for at få gennemført projekterne.”

Forslaget godkendes.

Enhedslisten v/udvalgets forperson Jesper Kiel.

Forperson Jesper Kiel (Ø) ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. november 2023:
 

” Der tegner sig en situation, hvor det kan blive svært at få nettilslutning til de VE-projekter, som der planlægges for i Svendborg Kommune. Energinet vil imidlertid gerne have klare meldinger fra kommunerne om, hvilke VE-projekter, der planlægges for. Der er derfor behov for overblik over VE-projekternes mulighed for nettilslutning.

Som en del af den politiske beslutning vedrørende nye VE-anlæg i Svendborg Kommune vedtog Kommunalbestyrelsen i august 2022 et sæt kriterier for udvælgelsen af de nye VE-anlæg, herunder at der ved placeringen af vindmøllerne kan etableres en direkte linje til forsyning af Svendborg Fjernvarme. Nu hvor planlægningen for de nye VE-projekter er igangsat, er der behov for at afdække mulighederne for et sådan samspil mellem de konkrete projekter og Svendborg Fjernvarme.
 

Udvalgets forperson foreslår, at:

• Administrationen anmodes om at tilvejebringe et overblik over de nye VE-projekters ønsker om nettilslutning og samtidig afdække mulighederne for, at VE-projekterne laver løsninger for nettilslutning i fællesskab. Efterfølgende formidler administrationen informationen til Energinet.

• Udvalgets forperson bemyndiges til – sammen med kommunens administration – at afdække mulighederne for, at der kan etableres en direkte linje mellem et af de nye VE-anlæg og Svendborg Fjernvarme samt om andre VE-anlæg kan indgå i en fælles løsning eller på anden måde spille sammen med lokale fjernvarmeløsninger.”

Forslaget fra Jesper Kiel (Liste Ø) godkendes.

Venstre v/udvalgsmedlem Birger Jensen.

Venstre v/udvalgsmedlem Birger Jensen ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. november 2023:

”Evaluering af forsøgsordning vedr. torvehandlerne.”

Punktet blev udskudt til det kommende møde.

Der orienteres om ændringer i borgerbetjeningen i Miljø og Teknik.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Administrationen ved fra lokale analyser og egne erfaringer, at borgere og samarbejdspartnere kan have svært ved at navigere blandt vores telefonnumre, adresser, åbningstider, medarbejdere osv. Derfor har administrationen arbejdet med, hvordan vi kan forbedre og forenkle vores kontakt og dialog med borgeren og er nu klar til at implementere flere nye løsninger.

Frem mod februar 2024 etableres et forbedret mini-call-center, kaldet Miljø og Teknikkontakten (MTK) og alle afdelingsnumre nedlægges. Dermed er der kun én telefonisk indgang til Miljø og Teknik, medmindre borgeren i forvejen er i kontakt med en sagsbehandler og har vedkommendes nummer. Desuden etableres:

• Nye søgesystemer i MTK, så borgeren får:

• en robust og hurtig omstilling til den rette medarbejder.
• hurtigt svar på ”ikke-faglige” henvendelser og således undgår unødvendig omstilling til fagområderne.

• Nye telefontider, der er de samme som i Borgerservice

• Nye arbejdsformer, der sikrer:

• Bedre og effektive møder med borgeren, idet alle møder altid er aftalt på forhånd, så den rette fagmedarbejder har mulighed for at forberede sig ordentligt.
• Mere koncentreret arbejdstid til sagsbehandling, så flere borgere kan få hurtigt svar på deres henvendelser.

Sagen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Ingen væsentlige konsekvenser i forhold til CO2.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

• Orientering fra temamødet den 7.november med Plan- og Lokalsamfundsudvalget vedrørende trafikale løsninger i byen.
• Orientering om senere starttidspunkt for mødet i maj 2024 (kl. 16.30) på grund af den lokale klimafestival.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. statslig medfinansiering af trafiksikkerhedsprojekter.
2. Orientering vedr. udkast til klimapartnerskabsaftale med Svendborg Provsti, jævnfør Bilag 2. (Bilag 2. Udkast til klimapartnerskabsaftale).

Derudover orienteres der om:

• Status for byggeprojektet Arena Svendborg
• Juridisk grundlag for byggesagsbehandling af ”Kajakomat”, jævnfør Bilag 3 (Bilag 3. Notat af 6. november om kakomater ift byggeloven og BR 18).
• Stormflodsskader på kritisk infrastruktur på øerne.
• Serviceniveau for midlertidig parkering på Godsbanearealet.
• Administrationens undersøgelse af parkeringsmuligheder ved Rytterskoven.

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. december 2023:

Principbeslutning om finansiering af Søndre Havn projektet

Nedsættelse af et Ungeklimaråd

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.