Ekspropriation til udbygning af Gambøtvej
Svendborg Kommune har vedtaget at igangsætte ekspropriation til udbygning af Gambøtvej på Thurø. Ekspropriatio-nen gennemføres med hjemmel i §§ 96-98 i lovbekendtgørelse nr. 435 af den 24. april 2024 om offentlige veje m.v. (vejloven).
28. maj 2025
25. marts 2025

Formålet med projektet er at sikre, at den sydligste del af Gambøtvej kan afvikle den eksisterende trafik og trafik fra de nye boliger, der er opført ved Thurøbund Marina, på en hensigtsmæssig måde og skabe en mere trafiksikker trafikafvikling af både lette og tunge trafikanter.
Projektet indebærer en ombygning af den sydligste del af Gambøtvej. I projektet etableres et gangareal på min. 1,2 meters bredde langs hele strækningen, og vejen ombygges til to ensporede delstrækninger afbrudt af en kort strækning (svinget) med tosporet færdsel med vige- og passagemulighed. De ensporede delstrækninger reguleres ved vigepligtstavler. Vejen udvides ind i skrænten mod nord for at skabe den nødvendige plads til gangarealet og sikre vige- og passagemulighed, den nødvendige oversigt og manøvreplads for trafikanter, herunder større køretøjer.
Projektet er opdelt i 2 etaper, hvoraf etape 1 er en midlertidig løsning, frem til at de nødvendige rettigheder til at realisere de resterende dele af projektet, etape 2, kan opnås. I etape 1 udvides vejen i svinget for at forbedre oversigtsforholdene og vige- og passagemulighederne. Etape 1 er etableret i sommeren 2024.
Der afholdes åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder. Åstedsforretningen gennemføres i medfør af vejlovens §§ 100 og 101.
Åstedsforretningen afholdes mandag den 28. april 2025 hos de berørte ejendomme langs Gambøtvej som angivet nedenfor:
- 10.30: matr.nr. 81ab, Thurø By, Thurø, beliggende Gambøtvej 24A, 5700 Svendborg (lb.nr. 1)
vejlitra 7000be, Thurø By, Thurø, (lb.nr. 2) og matr.nr. 48h, Thurø By, Thurø, beliggende Violvænget 10, 5700 Svendborg (lb.nr. 3)
- 11.00: matr.nr. 48u, Thurø By, Thurø, beliggende Violvænget 7, 5700 Svendborg (lb.nr. 5)
- 11.30: matr.nr. 81x, Thurø By, Thurø, beliggende Violvænget 9, 5700 Svendborg (lb.nr. 4)
Under åstedsforretningen besigtiges de berørte ejendomme, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere og brugere. Ejere, brugere og andre, der berøres af den planlagte ekspropriation, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.
Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejere af ovennævnte ejendomme indvarsles ved særskilt brev.
Arealfortegnelse og ekspropriationsplan m.v. kan ses på Svendborg Kommunes hjemmeside og på adressen Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge, i tidsrummet fra den 28. marts 2025 til den 28. maj 2025.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Svendborg Kommune, landinspektør, Anders Dalgaard via e-mail: anders.dalgaard@svendborg.dk og telefon: +45 2144 2657.