Forslag til revision af handlinger i kommunens strategi for Natur og Friluftsliv
Forslag til revision af handlingerne i ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune. Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ er i offentlig høring i 4 uger. Bemærkninger sendes til natur@svendborg.dk senest den 21. februar 2025.
Høring
Svendborg Kommune
21. februar 2025
22. januar 2025
Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune
Teknik- og Miljøudvalget har den 16. januar 2025 besluttet at offentliggøre forslag til revision af ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune. Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’. Forslaget kan ses her.
Bemærkninger sendes til natur@svendborg.dk senest den 21. februar 2025.
Strategien er 12-årig og tilstræbes revideret ca. hvert 4. år. Denne revision omfatter, hvilke nye handlinger der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Det er således alene handlingerne, der er revideret denne gang. Derfor vil kun høringssvar vedrørende handlingerne blive behandlet.
Høringssvarene vil indgå i Kommunalbestyrelsens beslutning om den endelige revision af ’Natur og Friluftsliv’.
’Natur og Friluftsliv’ samler og sætter retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune. Strategien indeholder baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med handlinger for naturen og friluftsområdet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.
Indsatsområderne i strategien er:
- Naturpleje
- Biodiversitet og sammenhængende natur
- Skove
- Blå natur
- Bynatur
- Friluftsliv
- Formidling
Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid.
Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.
Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte biolog Dorit Fruergaard på mail:
Dorit.fruergaard@svendborg.dk eller på tlf. 3017 5446.