Genåbning af det rørlagte vandløb Vrangbækken ved Oure
Svendborg Sportsfiskerforening har søgt om tilladelse til at restaurere det rørlagte vandløb Vrangbækken. Formålet med projektet er at genskabe et naturligt, ureguleret vandløb uden spærringer, så vandrende fiskearter og smådyr frit kan bevæge sig igennem vandløbet. De fysiske forhold i vandløbet skal desuden forbedres ved udlægning af skjulesten og gydegrus, så der etableres gyde- og opvækstmulighederne for ørred. I den forbindelse har Svendborg Kommune den 17. februar 2025 truffet afgørelse om tilladelse til projektet efter vandløbslovens § 37 samt kap 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Klagefristen er den 17. marts 2025.
Vandløb