Orientering om offentliggørelse af vedtaget plangrund-lag for en fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Svendborg Kommune skal hermed orientere offentligheden, berørte myndigheder samt ansøger om, at Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune den 19. marts 2024 har vedtaget: 

 

  • Kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg 
  • Lokalplan 687 – Fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg 

 

Planer fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside:

Kommuneplantillæg: https://svendborg.cowiplan.dk/kommuneplan21/tillaeg/202111-teknisk-anlae...

Lokalplan: https://svendborg.cowiplan.dk/lokalplaner/687-fjernvarmecentral-og-solen...

 

Planer fremgår også på www.plandata.dk

 

Klagemulighed

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret.   

Se klagevejledning nederst på siden eller læs mere på Nævnenes Hus (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/vejledning/).

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.

En klage skal indgives senest d. 18. april 2024. 

  

Klagevejledning

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.

 

Prøvelse ved domstolene 

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.