Forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderinger for Gudbjerg Solcellepark

Offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg 2021.15, lokalplanforslag 691, samlet miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25 tilladelse. Høringsfrist til og med 27. februar 2025.

LokalplanKommuneplanVVM
Type

Høring

Område

Gudbjerg

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Gudbjerg

Høringsfrist

27. marts 2025

Offentliggjort

2. januar 2025

Gudbjerg Solcellepark

Svendborg Kommunes Kommunalbestyrelse har den 17. december 2024 besluttet at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2021.15 og lokalplanforslag 691, samt miljøvurdering af planer og projekt og udkast til §25 tilladelse.

Formålet med planforslagene og udkast til § 25 tilladelse er at give mulighed for etablering af en solcellepark med tilhørende tekniske installationer på ca. 67 hektar, beliggende mellem Gudbjerg og Lakkendrup.

Planforslagene er offentliggjort på kommunens hjemmeside og på plandata.dk den 2. januar 2025.    

Høringsperiode

Planforslagene er i høring i perioden fra den 2. januar til og med den 27. februar 2025.

Har du indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag skal du indsende dem digitalt her (tryk på megafonen til venstre og udfyld formularen): 

Alternativt kan du sende høringssvar via posten til adressen:

  • Byg og Byudvikling, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg

Vi skal bede om din henvendelse senest den 27. februar 2025.

Alle indkomne høringssvar offentliggøres automatisk via den digitale visning og vil indgå ved Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planforslagene.

Borgermøde

Svendborg Kommune afholder borgermøde den 23. januar 2025 kl. 19 i Gudbjerg Forsamlingshus, Byvej 44, 5892 Gudbjerg.

  • Tid: kl. 19
  • Sted: Gudbjerg Forsamlingshus, Byvej 44, 5892 Gudbjerg

Deltagelse på borgermøde kræver ikke tilmelding.

Planforslag og miljøvurdering

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15 udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af solceller. Rammen giver mulighed for at etablere solceller og dertilhørende tekniske installationer som f.eks. forsyningstransformer, parktransformerer, battericontainere. Derudover gives der mulighed for placering af læskure til dyrehold.

Lokalplanforslag 691 – Gudbjerg Solcellepark

Lokalplanforslag 691 giver i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere solceller med en maksimal højde på 3,5 meter, samt dertilhørende tekniske installationer, såsom forsynings- og parktransformere, vejrstation, lynafleder og battericontainere. Derudover giver lokalplanen mulighed for etablering af serviceveje, beplantningsbælter, vildthegn og læskure til dyrehold.

Lokalplanområdet fastholder sin landzonestatus, men tillægges bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4, hvilket betyder at lokalplanen erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser.

Miljøvurdering

Forud for miljøvurderingen af planerne og projektet er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningen er gennemført med afsæt i miljøvurderingslovens regler og de bemærkninger, der indkom i første offentlige høring. I miljøkonsekvensrapporten vurderes der på miljøpåvirkningen af landskab, kulturarv, klima, grundvand, overfladevand, biodiversitet, befolkningen og menneskers sundhed. 

Overordnet fremhæves følgende konklusioner fra miljøkonsekvensrapporten:

  • Projektet overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
  • Eksisterende beplantningsbælter vurderes at få bedre vækstbetingelser. Nye og eksisterende beplantningsbælter får en skærmende effekt. Den største visuelle påvirkning vil være fra syd.
  • Projektet vil have en positiv klimaeffekt.
  • Projektet vurderes ikke at være grundvandstruende.
  • Eksisterende strømningsveje for overfladevand ændres ikke.
  • Beskyttede sten- og jorddiger påvirkes ikke.
  • Projektområdet opnår en højere biodiversitet end den nuværende tilstand.

Midlertidige retsvirkninger

Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold.

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år.

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for ejere og brugere af ejendomme.

Byrådet kan dog efter planlovens § 12 udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne (stk. 2) og forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne (stk. 3).

Kommuneplantillæggets retsvirkninger træder i kraft ved byrådets endelige vedtagelse. Forbudskompetencen efter § 12 træder dog først i kraft ved kommuneplantillæggets offentlige bekendtgørelse.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte planlægger, Rasmus Kiertzner på mail: rasmus.kiertzner@svendborg.dk eller på tlf. nr. 23717825.